It anvendes i dag i de fleste virksomheder. Uanset hvad virksomheden laver, har man brug for at kunne automatisere og støtte rutinearbejde gennem fastlagte procedurer og programmer, så de kan indgå i eller helt udføre arbejdsprocesserne.
It bruges til administrative opgaver, regnskab, personaleadministration, lagerstyring, produktionsplanlægning eller kundekartoteker.
It anvendes endvidere til databehandling, fx administrative rutiner, og til produktionsprocesser som fx materialebearbejdning med CNC-maskiner. En række systemer danner grundlaget for driften af mange produktionsvirksomheder.
It anvendes desuden til automatisering af og støtte for intellektuelt arbejde, fx design og konstruktion med CAD-systemer eller tekstbehandling og desktop publishing.
Andre anvendelser er styring, kontrol og overvågning af processer, fx industrielle processer med robotstyring.
Offentlige it-baserede registre fungerer ved hjælp af databasesystemer, der lagrer information om samfundets borgere. Alle danskere findes fx i CPR, det Centrale Personregister, de fleste tillige i registre knyttet til skattevæsenet og nogle i registre over kriminelle eller dårlige betalere. Biler er i et register over motorkøretøjer og boliger i BBR-registeret.
It-medarbejderen bringer data på en form, der er egnet til databehandling, og som samtidig er forståelig for brugere og programmører.
Når der er skabet klarhed over, hvilken information der skal repræsenteres, og hvilke processer denne modellering skal danne basis for, lagres data på lagringsmedier, fx databaser eller cd-rom'er.
Se mere om it-medarbejdere, der arbejder med informationstjenester, webhosting mv. i Informations- og vidensarbejder.
It-data skal kunne genfindes, fx via søgning. Data skal desuden kunne vedligeholdes, og der skal være mulighed for at foretage beregningsprocesser, fx sammenligning, sortering, aritmetiske operationer eller logiske operationer.
Data skal kunne præsenteres på en forståelig og overskuelig måde, fx i form af tabeller, kurver, figurer, i løbende tekst eller som udfyldte formularer. Og endelig skal data kunne bringes fra et system til et andet, fx gennem internettet.
En væsentlig opgave for it-medarbejderen er at være projektleder i de forskellige stadier af arbejdet med it. Projektlederen laver en brugeranalyse af behovet. På grundlag af den udarbejdes en kravspecifikation og et budget for løsningen. Løsningsideer udvikles, der laves prisoverslag af løsningerne, og der sammensættes et team af medarbejdere til projektet.
Når projektet er besluttet starter opbygningen af it-systemer eller programmer. Projektlederen styrer forløbet gennem udvikling og implementering, når løsningen sættes i drift.
Løsningen gennemprøves gennem serier af test, så kvaliteten sikres. Når produktet er færdigt skal der udarbejdes dokumentation til brugervejledninger samt til sikring af kvalitet og vedligeholdelse.
Er der tale om it-løsninger til salg ud af huset, står projektlederen også for salg og distibution og i nogle tilfælde markedsføring.
Mange virksomheder har særlige it-afdelinger, hvor sikkerhedsspecialister sørger for drift og sikkerhed i it-systemerne.
Sikkerhed spiller en større og større rolle i forhold til beskyttelse af data og datsystemer. Sikkerhedsspecialister er med i udviklingen af systemerne ligesom de tester systemer i drift. De sikrer kvaliteten i udviklingen og implementeringen af systemerne, sørger for at udarbejde dokumentation og planlægger testforløb.
Med den nye Persondataforordning skal alle offentlige myndigheder samt en række private virksomheder udpege eller ansætte en Data Protection Officer (DPO) eller databeskyttelsesrådgiver, der skal sikre behandling af persondata bl.a. gennem øget dokumentation.
Driftsoperatør installerer ny software, står for sikkerheden i systemerne, herunder netværk og retter fejl, når systemerne går ned.
IT-administratorer sørger for opbygning og drift af databaser, der indeholder de enorme mængder af information og viden, som virksomheden lever af.
Hotlinemedarbejdere besvarer henvendelser fra kunder, der har problemer med virksomhedens online it-systemer.
Webmastere og webredaktører opbygger og vedligeholder virksomhedens eller organisationens hjemmeside. Webmasteren arbejder somme tider også med teknikken bag hjemmesiden, og kan tage sig af on-line marketing for virksomheden.
En SEO-medarbejder har indblik i søgemønstre og viden om søgeordsanalyser, produkter, søgeordsværktøjer mv. og arbejder med optimering af virksomheders hjemmesider og andre digitale platforme.
Lederen af en virksomheds it-afdeling kaldes som regel it-chef.
Arbejdsfunktionerne er afhængige af uddannelsesniveau og i nogen grad af virksomhedens størrelse. Opgaverne kan være rent administrative område, eller de kan være mere udviklingsorienterede.
