
Når du bygger et fartøj, skal du også male, lakere, montere beslag, installere motor og anden teknisk udrustning. Du arbejder også med aptering, dvs. indretningen af saloner, køjerum osv.
Bådebyggeri foregår efter arbejdstegninger. Nogen gange tegner bådebyggerne selv de fartøjer, de skal bygge.
Bådebyggere fremstiller også lystbåde og andre typer af fartøjer i kunststof. Først bygger de en model i træ af fartøjet eller fartøjsdelen. Omkring denne model støbes der med glasfiberarmeret polyester. Skibene er ofte støbt i flere dele, som bliver samlet bagefter. Når man bygger i plast, skal der være en god ventilation, fordi stofferne afgiver giftige dampe.