Foto af Specialarbejder
Job

Specialarbejder

En meget stor del af de danske arbejdere er specialarbejdere.

Fakta

Arbejdssteder:
Industrien, Bygge- og anlægsområdet, Serviceområdet
Stillingsbetegnelser:
Fx arbejdsmand, Svejser, Tjener, Lagerarbejder, Vejarbejder, Kommunalarbejder, Maskinoperatør

En specialarbejder har ikke nogen bestemt uddannelse og arbejder inden for mange forskellige områder. Det kan være i industrien, inden for bygge- og anlægsområdet, servicefag eller lager- og transportområdet.

De fleste specialarbejdere tager dog efteruddannelse eller en voksenuddannelse og specialiserer sig på den måde inden for et eller flere fagområder.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af specialarbejdere
Forefaldende arbejde - var oprindeligt specialarbejderens typiske arbejde, nu er det kun en del af det.

Hvis du arbejder som specialarbejder, kan du arbejde utrolig mange steder og have et utal af opgaver. Specialarbejdere bliver også kaldt ufaglærte, og de arbejder inden for en lang række områder.

En specialarbejder har normalt ingen særlig uddannelse til sit job. En del, især voksne, tager dog uddannelsen til Industrioperatør, hvor de bl.a. lærer at arbejde med computerstyrede maskiner i industrien. Andre tager uddannelsen til Procesoperatør.

Ellers er det almindeligt, at specialarbejdere efteruddanner sig ved at tage AMU-kurser.

Nogle job er rutineprægede og omfatter kun én eller ganske få arbejdsfunktioner. Andre stiller store krav til din dygtighed. Inden for nogle arbejdsområder skal du have certifikat for at udføre bestemte funktioner.

Industrien

Specialarbejdere inden for industrien betjener og kontrollerer maskiner, udfører finmekanisk eller elektronisk montage, sprøjtemaler osv. Specialarbejdere tager sig også af lager-, pakke- og forsendelsesarbejde. Meget af dette arbejde foregår ved hjælp af computer.

I industrien går mange under betegnelsen fabriksarbejder. Mere specifikt findes inden for jern- og metalområdet job som fx stålværksarbejder, støberiarbejder, valseværkarbejder, metalmonteringsarbejder og jern- og metalarbejder.

I Tekstilindustrien findes spinderiarbejder og spoleoperatør, farveriarbejder og farverioperatør samt crepeoperatør. I Beklædningsindustrien er der syoperatør, industrisyer, konfektionsarbejder, tæppemontør og beklædningsarbejder.

Inden for andre industrigrene findes farve- og lakarbejder, gummiindustriarbejder, rebslager, tovværksarbejder, galvanisør, glasfiberarbejder, guld- og sølvarbejder m.fl. Inden for Mineralolieindustrien findes olieindustriarbejder, raffinaderiarbejder eller raffinør. Andre industrigrene beskæftiger glasværksarbejdere, industrilakerere, plastmagere og papirarbejdere.

Jern- og metalindustrien beskæftiger formere, skibsbyggere og svejsere, galvanisører m.fl.

Fødevareindustrien beskæftiger bl.a. bryggeriarbejdere, brænderiarbejdere, bageriarbejdere, industrislagtere/slagteriarbejdere, mejeriarbejdere, mølleriarbejdere, pølsemagere, tarmrensere og nogle få tobaksarbejdere.

Med de generelle stigende krav til uddannelse er en del af disse funktioner i dag varetaget af maskinoperatører.

Bygge- og anlægsområdet

Inden for bygge- og anlægsområdet arbejder de fleste specialarbejdere for private entreprenør- og byggefirmaer. Det gælder folk som sandblæser, murerarbejdsmand mv. Nogle arbejder inden for byggeindustrien med fremstilling af byggematerialer. Det gælder folk som grusgravsarbejder, stenbrudsarbejder, stenfisker, savværksarbejder og teglværksarbejder samt arbejdere på betonelementfabrikker.

Arbejdet er ofte meget specialiseret. Det kan fx være opstilling af stilladser, støbe- og forskallingsarbejde, maskinføring eller isolering. Arbejdet foregår ofte udendørs. Jobbene kan fx være som brolægger, isolatør, kloakmester, murer, struktør, tagdækker, vejasfaltør, stenhugger, maskinsnedker eller stilladsopstiller.

Desuden findes en række jobfunktioner som asbestrenovatør, betonborer, byggemontagearbejder, jernbinder, forskallingsarbejder, pladsarbejder eller som drivhusmontør. Se Byggearbejder

Jordbrug og fiskeri

Også inden for gartneri, landbrug, skovbrug og fiskeri arbejder der mange specialarbejdere. Her er arbejdet ofte fysisk krævende, selv om man benytter moderne hjælpemidler og maskiner. Inden for jordbrug og fiskeri kan du fx arbejde som: anlægsgartner, dyrepasser, fisker, graver, maskinfører, landmand, planteskolegartner og væksthusgartner.

Lager og transport

Specialarbejdere inden for lager- og transportområdet arbejder blandt andet som pakkeriarbejdere, chauffører eller lastbilchauffører, kran- eller truckførere. I autobranchen kan en specialarbejder fungere som smøremand, dækmontør eller klargører.

Her er jobbene lastbilchauffør, chauffør, kranfører, lager- og transportarbejder og taxichauffør. Til transportområdet hører også arbejde med renovation (tidligere skraldemand). Læs herom i Renovationschauffør.

Serviceområdet

Inden for serviceområdet arbejder specialarbejdere fx på vaskerier eller som ejendomsfunktionærer. Arbejdet kan her omfatte rengøring, vagt- og sikkerhedsfunktioner osv. Her arbejder: ejendomsfunktionær, pedel, rådhusbetjent, vaskeriarbejder og vinduespolerer.

Hotel- og restaurationsbranchen

Her arbejder specialarbejdere blandt andet med servering, afrydning og rengøring. Det er hotel- og restaurationspersonale, hoteletagepersonale og tjener.

Andre områder

Specialarbejdere inden for andre områder er dykkere og kedelarbejdere samt elarbejdere, elværksarbejdere, transformatorarbejdere eller belysningsarbejdere.

Ufaglærte inden for kontor- og butiksområdet regnes ikke som specialarbejdere. Det er stillinger som kontorbud og kontorfunktionær samt blomsterhandler, detailslagter, fiskehandler, købmand og viktualiehandler.

Også inden for andre områder findes ufaglærte, som ikke kaldes specialarbejdere. Det er arkivbetjent, biblioteksbetjent og museumsbetjent.

Arbejdsplads

Specialarbejdere er ansat mange forskellige steder afhængigt af, hvilket område de arbejder indenfor. De kan arbejde i industrien, samt inden for bygge- og anlægsområdet og jordbrug og fiskeri.

Løn

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2013), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Fremstilling af bygningskonstruktioner i stål---
Kemisk og mekanisk rensning af bygningsoverflader24.315 kr.--
Operatørarbejde ved forarbejdning af metal26.846 kr.--
Operatørarbejde ved overfladebehandling af metal24.832 kr.--
Operatørarbejde ved fremstilling af kemiske produkter34.151 kr.--
Operatørarbejde ved fremstilling af gummiprodukter24.284 kr.--
Operatørarbejde ved forarbejdning af materialer i fiber og tekstil32.345 kr.--
Operatørarbejde ved blegning, farvning og rensning af tekstiler---
Slagteriarbejder34.302 kr.--
Fiskeindustriarbejder23.466 kr.--
Færdigvareproduktion (fødevareindustri)26.919 kr.--
Operatørarbejde ved fremstilling af glas og keramik25.318 kr.--
Operatørarbejde ved pakning, påfyldning og mærkning28.567 kr.--
Andet operatørarbejde ved maskiner26.404 kr.--
Monteringsarbejde af mekaniske maskiner27.507 kr.--
Andet monteringsarbejde26.118 kr.--
Manuelt arbejde inden for havebrug og væksthusgartneri20.437 kr.--
Jord-, kloak- og andet anlægsarbejde27.356 kr.25.530 kr.-
Pakkeriarbejde25.587 kr.--
Andet manuelt produktionsarbejde23.225 kr.--
Arbejde med affaldssortering22.586 kr.--
Gadefejning og beslægtet arbejde29.834 kr.-21.404 kr.

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Secialarbejderes løn svarer ofte til områdets mindsteløn plus eventuelle tillæg.

Fremtidsmuligheder

Op imod halvdelen af de danske arbejdere er specialarbejdere. Der er mange kvinder i ufaglærte job især inden for servicefagene. Specialarbejdere, der har taget en AMU-uddannelse eller en voksenerhvervsuddannelse, har størst mulighed for at få arbejde.

Mere uddannelse

Specialarbejdere kan efteruddanne sig inden for deres område og/eller andre områder. Variationen i AMU-uddannelserne er meget stor. Mange specialarbejdere tager en erhvervsuddannelse for voksne eller en AMU-kontraktuddannelse.

Få mere at vide

Fagligt Fælles Forbund (3F)
www.3f.dk

Fag og Arbejde (FOA)
www.foa.dk

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Interview med folk under uddannelse og i job.

Inspiration til valg af job og uddannelse.

Se hvad man arbejder med i forskellige virksomheder.

Tag til åbent hus ude på uddannelsesstederne.

Om at vælge uddannelse og karriere og om at være selvstændig.

Artikler om de aktuelle forventninger til beskæftigelsen.