Foto af Parkeringsvagt
Job

Parkeringsvagt

Som parkeringsvagt skal du regulere parkeringsforholdene for biltrafikken og kontrollere, at bilisterne overholder reglerne.

Fakta

Arbejdssteder:
Kommunerne, private parkeringsselskaber
Stillingsbetegnelser:
Parkeringsvagt, Parkeringsassistent

Det vil sige, du udsteder afgifter til biler, som holder ulovligt. Desuden hjælper du bilisterne. Arbejdstiden er vekslende, da der i øget grad bliver tale om betaling og tidsbegrænset parkering i aften- og nattetimerne samt i weekender.

Man skal kunne gå i gaderne en hel arbejdsdag i al slags vejr. Efter endt vagtrunde skal du rapportere om fejlskiltning, melde stjålne køretøjer og optælle antallet af kontrolafgifter.

Læs også om uddannelsen i denne artikel.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

P-vagt - Vagterne går ofte to og to sammen på deres ronderinger.
P-vagt - Vagterne går ofte to og to sammen på deres ronderinger.

Du kan arbejde alene, men ofte går parkeringsvagter to og to sammen. I kontrollerer et område eller et antal gader. Du skal kontrollere, at bilerne er parkeret korrekt, og at parkeringstiden ikke er udløbet. Hvis der er parkeret ulovligt, udsteder du en parkeringsbøde, og det gør du ved at anbringe et girokort ved bilens forrude. En parkeringsbøde kaldes også for en parkeringsafgift eller kontrolafgift.

Parkeringsvagter har også servicebetonede opgaver. De skal rådgive bilister om parkeringsforhold og regler og om de parkeringsmæssige muligheder i området. Især i sommerhalvåret er der også mange forespørgsler fra turister.

Uddannelse

I Københavns Kommune gennemfører parkeringsvagter efter ansættelsen en 3-ugers teoretisk uddannelse, der afsluttes med en skriftlig prøve i færdselslovens og parkeringbekendtgørelsens bestemmelser om parkering. Den teoretiske del bliver efterfulgt af en praktikperiode på 5 uger, hvor man følges med en erfaren p-vagt, inden man selv får lov til at pålægge afgifter. Endvidere er der undervisning i blandt andet førstehjælp, konflikthåndtering, team-samarbejde og interkulturel forståelse.

Arbejdsplads

Parkeringsvagter er ansat i kommuner og i private parkeringsselskaber. Se mere om branchen Hjælpevirksomhed til transport.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2016), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Parkeringsvagt26.341 kr.28.953 kr.-

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Begyndelseslønnen for en parkeringsvagt i hovedstadsområdet er højere end i provinsen.

Fremtidsmuligheder

Der er en del ansøgere til stillingerne som p-vagt, og behovet for mere parkeringskontrol i de større byer stiger kun en lille smule. Behovet stiger mest i de private p-selskaber.

Som parkeringsvagt kan du komme til at undervise nye vagter.

Mere uddannelse

Der er mulighed for at deltage i kurser mm. Bl.a. findes der AMU-kurser inden for området Vagtservice.

Få mere at vide

Fag og arbejde (FOA)
www.foa.dk

Center for Parkering (København)
www.kk.dk

Kommunernes Landsforening
www.kl.dk

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Inspiration til valg af job og uddannelse.

Hjælp til at vælge uddannelse - for dig i 8. og 9. klasse.

Om at vælge uddannelse og karriere og om at være selvstændig.