Foto af Officer i forsvaret
Job

Officer i forsvaret

Officerer er ledere af personale og ansvarlige for personalets uddannelse og de bygninger og det udstyr, som personalet betjener.

Fakta

Ansættelsessteder:
Forsvarets kaserner, flyvestationer og søværnets skibe samt Forsvarskommandoen
Stillingsbetegnelser:
Officer, en række militære grader afhængig af værn, pilot

Forsvaret deltager desuden i humanitære, fredsbevarende og fredsskabende operationer under FN og OSCE.

Officerer ansættes inden for de tre værn: Hæren, flyvevåbnet og søværnet. I løbet af ansættelsen avancerer officerer til forskellige grader.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af officerer
Leder - Officerer er forsvarets planlæggere, ledere og undervisere i hæren, søværnet og flyvevåbnet.

Som officer i flyvevåbnet fungerer du først og fremmest som leder med ansvar for andre mennesker og dyrt materiel. Hvis du har officersjobbet på fuldtid og som livsstilling, hedder du officer af linjen. En reserveofficer har det militære job ved siden af sit civile arbejde.

Officerer findes i Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet.

Som officer er du med til at lede mandskab, og du står for mandskabets praktiske uddannelse. Du tilrettelægger og leder både øvelser og dagligt arbejde for menige og befalingsmænd. Du har desuden en del administrativt arbejde.

Alle nyuddannede officerer arbejder i en periode som delingsførere for 20-30 menige og 3-4 underordnede befalingsmænd. Senere kan man avancere inden for den operative tjeneste og komme til at lede større mandskabsenheder. Arbejdet er fysisk krævende. En del officerer underviser ved forsvarets skoler.

Uanset hvilket felt du kommer til at arbejde inden for, veksler ansættelsen mellem praktisk tjeneste og teoretisk uddannelse med mulighed for avancement. Du har sjældent den samme stilling længere end 4-5 år, men roterer til andre job.

Nogle officerer, der har været længere i tjenesten, arbejder som lærere ved forsvarets skoler. Andre har fortrinsvis forvaltningsopgaver, fx personaleadministration eller administration af materiel, ressourcer og økonomi.

Hæren

Hærens hovedopgave er at deltage i forebyggelse af konflikter og løse kriser. En anden opgave er at bevogte samfundsvigtige installationer og løse samfundsopgaver som redningsaktioner og forureningsbekæmpelse.

Som officer i hæren kan man også arbejde med tekniske funktioner. Det kan være indkøb og afprøvning af våben og materiel eller ledelse af værksteder eller tekniske afdelinger.

Man kan også arbejde med forvaltningsopgaver, fx personaleadministration eller administration af materiel, ressourcer og økonomi.

Flyvevåbnet

foto af jagerpilot
Hurtigere end lyden - jagerpiloten er specialuddannet til kampflyning.

Flyvevåbnet overvåger og kontrollerer luftrummet omkring Danmark, Grønland og Færøerne. Det varetager Danmarks luftforsvar og støtter hærens og søværnets operationer. Desuden løser flyvevåbnet redningsopgaver og opgaver med forureningsbekæmpelse.

I Flyvevåbnet kan officerer være ansat inden for det operative område, som ledere på de forskellige flyvestationer. Operative officerer kan desuden være ansat ved raket-eskadriller, der skal forsvare mod angribende fly.

Kontrol- og varslingsoperative officerer arbejder på radarstationer, hvor der døgnet rundt foregår overvågning af Danmarks luftrum. Officererne analyserer radarbilleder, dirigerer fly og tager sig af indsættelse af jagerfly.

Stationsoperative officerer tager sig af forsvar på eller omkring flyvestationerne. Arbejdet omfatter også ingeniørtjeneste og sanitetstjeneste.

Officerer inden for det tekniske område har først og fremmest ansvaret for, at fly, radarer, edb, våbensystemer og det øvrige materiel altid er funktionsdygtigt. Tekniske officerer kan også lede værksteder og forsyningsdepoter.

Piloter i flyvevåbnet har været igennem en officersuddannelse. Piloters opgaver afhænger af, hvilken flytype de er uddannet til: jagerfly, redningshelikoptere eller transportfly.

Jagerflyet indgår som et meget vigtigt led i det aktive luftforsvar og bliver i fredstid anvendt i flyvevåbnets overvågning af dansk luftrum. Jagerfly kan bruges til angreb på mål på land eller til havs.

Helikoptere bruges dels til eftersøgning og redning af nødstedte personer på land og til havs, og dels til observationsflyvning og støtteopgaver for hærens landbaserede styrker.

På transportfly udfører piloterne transport af personel og materiel i ind- og udland. Det kan blandt andet dreje sig om flyvninger til krise- og krigsområder i forbindelse med humanitær hjælp.

Transportfly deltager også i eftersøgnings- og redningsopgaver og løser fiskeriinspektionsopgaver ved Grønland og Færøerne. Enkelte af transportflyene benyttes til transport af medlemmer af kongehuset og regeringen.

Piloter beskæftiger sig også med meget andre opgaver med rådgivning og undervisning, fx inden for navigation, taktik, instrumentflyvning eller flysikkerhed.

Søværnet

søværnets skibe i danske farvande
Søværnet overvåger de danske farvande.

Søværnet overvåger søterritoriet omkring Danmark, Grønland og Færøerne. Det udfører også samfundsopgaver som isbrydningstjeneste, fiskeriinspektion, assistance til civil skibsfart, redningsopgaver og forureningsbekæmpelse.

Officer i søværnet fører skibene, indkøber våben og leder og tilrettelægger såvel øvelser som det daglige arbejde. Søofficerer er ansat på specialfartøjer, fx inspektionsskib, korvet, minelægger, minerydder, patruljefartøj, miljøfartøj eller isbryder.

Officer i søværnet kan arbejde inden for to linjer: operativ linje og teknisk linje (marineingeniør). Inden for begge linjer gør de normalt tjeneste på søværnets skibe i de første år af karrieren.

Inden for operativ linje arbejder de som vagtchef (vagthavende styrmand). De har ansvaret for skibets navigation og leder funktioner som kommunikation, taktiske operationer og våben. De er også ansvarlige for mandskabets praktiske uddannelse.

Nogle officerer fra den operative linje arbejder som helikopterpiloter. Deres opgave er især at støtte inspektionsskibene i overvågning af Danmarks søterritorium og foretage fiskeriinspektion. Desuden deltager søværnets helikoptere i eftersøgnings- og redningsopgaver, også på Færøerne og i Grønland.

Officerer inden for den tekniske linje har ansvaret for skibenes maskineri og for den tekniske del af våben- og kommunikationsudstyret.

Arbejdssted

Hærens officerer gør tjeneste ved én af hærens tjenestegrene: kamptropperne, artilleriet, ingeniørtropperne, telegraftropperne, forsyningstropperne, Hærens materielkommando, Hærens Flyvetjeneste eller Jægerkorpset.

Flyvevåbnets officerer (herunder piloter) arbejder ved flyvestationer over hele Danmark, på Færøerne og i Grønland.

På søværnets skibe, ved flådestationer, depoter og stabe. Nogle officerer får mulighed for at blive udsendt som FN-observatører eller for at gøre tjeneste ved stabe i NATO. Officerer har desuden pligt til eventuelt at gøre tjeneste uden for landets grænser, fx ved fredsbevarende og fredsskabende opgaver under NATO, FN og OSCE.

Nogle officerer får mulighed for at blive udsendt som FN-observatører eller for at gøre tjeneste ved stabe i NATO.

Som officer har man desuden pligt til eventuelt at gøre tjeneste uden for landets grænser, fx ved fredsbevarende og fredsskabende opgaver under NATO, FN og OSCE, samt bl.a. i Afghanistan.

Se mere om Forsvaret i Offentlig administration.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2017), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Officer i forsvaret--34.087 kr.

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Begyndelseslønnen for nyuddannede premierløjtnanter er ca. 26.000 kr. pr. måned. Hertil kommer forskellige tillæg, fx stedtillæg og vagt- og øvelsestillæg.

Lønforholdene for piloter er under revision. For tiden er begyndelseslønnen for premierløjtnanter ca. 23.000 kr. pr. måned plus tillæg (ca. 3.000 kr. pr. måned). Efter 7 års tjeneste vil lønnen være ca. 27.000 kr. plus tillæg (ca. 8.500 kr.) .

Fremtidsmuligheder

I det danske forsvar opererer man med chef-, leder-, mellemleder- og manuelt niveau. Officerer er personel på chef- og ledertrinnene. Forsvarets officerer er ansvarlige for at uddanne det øvrige personel og skal i givet fald føre det i kamp.

I Forsvaret har du gode muligheder for at gøre karriere. Hvor langt du når, og hvad du kommer til at lave, afhænger af dine evner og dine ambitioner.

Der uddannes ikke flere officerer, end der senere er brug for. Til gengæld forpligter du dig til at gøre tjeneste i en periode, der svarer til uddannelsens længde. Det kalder man for bindingsperioden.

Efter endt officersuddannelse bliver du udnævnt premierløjtnant og ansat som officer. Herefter har du mulighed for at stige i graderne. Som officer bliver du pensioneret i en alder af 60-62 år afhængig af både fødselsår og ansættelsestidspunkt.

Mere uddannelse

Forsvaret har et omfattende system for efteruddannelse af officerer. Gennem efteruddannelse kan du specialisere dig til bestemte funktioner, eller du kan uddybe din viden på særlige områder. Bestået videreuddannelse giver mulighed for avancement.

Få mere at vide

Forsvaret - Forsvarskommandoen
www.forsvaret.dk

Hovedorganisationen af Officerer i Danmark
www.hod.dk

Forsvarets uddannelser

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Se job ud fra interesser, og få inspiration til dit valg af job og uddannelse.

Hjælp til at vælge uddannelse - for dig i 8. og 9. klasse.

Om at vælge uddannelse og karriere og om at være selvstændig.