Foto af Sløjdlærer
Job

Sløjdlærer

En sløjdlærers primære opgave er at undervise sine elever i det praktisk håndværk og lære dem om materialer og værktøj.

Fakta

Arbejdssteder:
Folkeskolen, Privatskoler, Efterskoler, Højskoler, Kulturcentre, Kulturværksteder
Stillingsbetegnelser:
Sløjdlærer

Som sløjdlærer skal du have lyst til at lære dit håndværk fra dig, og du skal være god til at kommunikere med mange forskellige typer mennesker på forskellige niveauer.

Du kan bl.a. finde beskæftigelse på folkeskoler, aftenskoler eller undervise på kulturværksteder.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af sløjdlærer
Maskiner - Sløjdlæreren forbereder undervisningen.

Som sløjdlærer kan du arbejde inden for mange skoleformer. Det er et håndværkspræget fag, der appellerer til både de kreative og de pædagogiske evner. Du underviser elever i at lave ting i træ, metal, papir, læder, akryl, sten m.m.

I folkeskolen og i andre skoleformer på samme niveau skal du lære eleverne at bruge deres hænder til at formgive og fremstille brugsting i forskellige materialer. Din opgave er at hjælpe eleverne med hele processen fra idé til det færdige produkt og at være med til at udvikle deres fantasi og glæde ved at skabe.

Undervisningen tilrettelægger man sammen med eleverne, og den skal tilpasses deres alder og forskellige interesser. På begynderstadiet skal læreren instruere eleverne i at bruge det mest almindelige værktøj. På de videregående klassetrin skal eleverne kunne betjene og passe mindre maskiner, fx drejebænke og automatiske håndværktøjer.

Ud over undervisningsopgaverne skal sløjdlæreren sørge for indkøb af materialer til undervisningen, føre tilsyn med maskinerne og vedligeholde værktøjet. Desuden kræver jobbet, at man deltager i arrangementer på skolen, fx forældrekonsultationer og lærermøder.

Sløjdlærere skal være gode til at bruge hænderne og skal have sans for form og proportioner. Det er en fordel at være i besiddelse af tålmodighed og have let ved at komme i kontakt med børn og unge.

For at arbejde som sløjdlærer, skal man have en læreruddannelse med linjefag i sløjd eller faget materiel design. Læreruddannede uden linjefaget kan tage supplerende kurser på Skolen for Materiel Design i København eller på UCC-Syd i Esbjerg.

Lærere i folkeskolen kan tage faget som efter/videreuddannelse

Arbejdsplads

Sløjdlærere underviser i sløjd i folkeskolen, på private grundskoler, efterskoler, i ungdomsskolen, i skolefritidsordninger, fritids- og ungdomsklubber, inden for folkeoplysning og på kulturcentre, inden for fængselsvæsnet samt på historiske værksteder og kulturværksteder.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2017), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Sløjdlærer34.956 kr.37.759 kr.32.084 kr.

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Grundlønnen for en nyuddannet lærer er afhængig af, hvor i landet man er ansat.

Fremtidsmuligheder

Der er gode muligheder for at få arbejde som uddannet lærer med linjefag i sløjd.

Mere uddannelse

Sløjdlærere kan efteruddanne sig på professionshøjskoler og sløjdlærerskoler.

Få mere at vide

Danmarks Sløjdlærerforening
www.slojd.dk

Danmarks Lærerforening (DLF)
www.dlf.org

Professionshøjskolen UCC
www.ucc.dk

Professionshøjskolen University College Vest
University Collega Syd - Sløjdhøjskolen
www.ucsyd.dk

Mulige uddannelser

Job der ligner

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Se job ud fra interesser, og få inspiration til dit valg af job og uddannelse.

Hjælp til at vælge uddannelse - for dig i 8. og 9. klasse.

Om at vælge uddannelse og karriere og om at være selvstændig.