Foto af Naturvejleder
Job

Naturvejleder

Som naturvejleder skal du på en pædagogisk måde videregive din viden om naturen til andre mennesker.

Fakta

Arbejdssteder:
Naturcentre
Stillingsbetegnelser:
Naturvejleder

Du er derfor først og fremmest formidler. Oftest foregår din formidling på ture i skoven, på heden eller ved havet. Du skal have pædagogiske kompentencer, kunne lide at kommunikere med børn og voksne og samtidig være initiativrig og kreativ på turene.

En bred viden om miljø og kultur er en nødvendighed. De fleste ture finder sted uden for normal arbejdstid, så du skal være indstillet på aften- og weekendarbejde.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af naturvejleder
Formidling - Naturvejlederen underviser skoleelever i naturens mysterier.

Som naturvejleder formidler du naturen på fx ture i skoven, i klitlandskaber og på heder eller ture til strandenge, søer og andre naturlokaliteter, hvor naturvejlederen kan fortælle om landskabernes oprindelse og om plantevækst og dyreliv.

Du færdes i landskabet med mennesker, der har vidt forskellig baggrund og viden. Din pædagogiske opgave er at give dem alle viden og gøre dem aktive og opmærksomme i naturen.

Turene sammen med naturvejlederen kan være offentlige, og derfor har alle interesserede mulighed for at melde sig. De kan også arrangeres for skoleklasser, organisationer, foreninger og andre interesserede.

Foruden den aktive formidling i naturen holder naturvejlederen foredrag, udarbejder informationsmateriale, laver udstillinger, rådgiver og afholder kurser.

Naturvejlederen kan også deltage i praktisk undersøgelses- og forsøgsarbejde.

Arbejdet kræver interesse for og alsidig faglig viden om natur, kulturhistorie og miljø. Naturvejlederen må være indstillet på skiftende arbejdstider og fx aften- og weekendarbejde.

Arbejdsplads

Det er blandt andet Skov- og Naturstyrelsen, der beskæftiger naturvejledere, se mere om Offentlig administration.

Det kan også være kommuner, museer og interesseorganisationer som fx Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund eller Dansk Skovbrug. Se mere om Organisationer og foreninger.

Indkomst

Gennemsnitlig indkomst pr. måned for nyuddannede (2015), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Naturvejleder37.536 kr.36.880 kr.35.325 kr.

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Naturvejledere bliver aflønnet efter den overenskomst, der knytter sig til deres uddannelsesmæssige baggrund.

Fremtidsmuligheder

Der er en stigende efterspørgsel efter naturvejledere og lille arbejdsløshed inden for faget.

Mere uddannelse

Skovskolen gennemfører en naturvejlederuddannelse, som tilbydes allerede ansatte naturvejledere.

Uddannelsen er pædagogisk og ikke naturfaglig. Den sigter overvejende på at opøve de formidlingsmæssige og pædagogiske sider hos kursisterne.

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Inspiration til valg af job og uddannelse.

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Interview med folk under uddannelse og i job.

Uddannelsessystemet
Uddannelsessystemet

Overblik over uddannelser og adgangsveje.

 

Hjælp til at vælge uddannelse - for dig i 8. og 9. klasse.

Se hvad man arbejder med i forskellige virksomheder.

Tag til åbent hus ude på uddannelsesstederne.