Foto af Idrætslærer
Job

Idrætslærer

Jobbet som idrætslærer forudsætter, at du har en god fysik og kan lide at bevæge dig.

Fakta

Arbejdssteder:
Folkeskoler, Højskoler, Efterskoler
Stillingsbetegnelser:
Idrætslærer

Du skal være glad for at dyrke mange forskellige sportsgrene. Som idrætslærer kan du undervise mennesker i alle aldre og på alle niveauer. Du skal selv planlægge undervisningen og sørge for, at den er alsidig og har et passende niveau.

Idrætslærere kan finde beskæftigelse mange forskellige steder. Det kan fx være i grundskoler, på gymnasier eller på højskoler og universiteter.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

Instruktør - Idrætslæreren specialtræner nogle elever.
Instruktør - Idrætslæreren specialtræner nogle elever.

Gymnastik, atletik, boldspil og svømning hører til en idrætslærers hverdag. Arbejdet er forskelligt, alt efter hvilken slags skole undervisningen foregår på, og om den er rettet mod børn eller voksne, begyndere eller viderekomne. Men i de fleste skoletyper skal man kunne undervise i flere forskellige idrætsgrene.

Uanset ansættelsessted er det normalt, at idrætslæreren før undervisningsperiodens start lægger en plan for den kommende undervisning. Planen må dog efter undervisningens start tilpasses elevernes forudsætninger og interesser.

I undervisningstimerne instruerer læreren i den pågældende idrætsgren og retter de fejl, eleverne laver. Læreren skal langt hen ad vejen selv kunne udføre de øvelser, eleverne skal gøre, og pædagogisk kunne redegøre for eventuelle spilleregler, fx i forbindelse med fodbold eller håndbold. Læreren fungerer også som dommer i eventuelle træningskampe.

Ud over selve undervisningen har læreren ofte andre opgaver, som at deltage i forældresamarbejde (ved undervisning af børn), tilrettelægge opvisninger m.v.

Jobbet som idrætslærer kræver lyst til at undervise og en egnet fysik.

Nogle idrætslærere fungerer ved siden af jobbet som trænere i idrætsforeninger eller som dommere ved sportsstævner.

Arbejdsplads

Som idrætslærer kan du blive ansat ved blandt andet folkeskoler, private grundskoler, efterskoler, ungdomsskoler, gymnasier, hf-kurser, højskoler, daghøjskoler, produktionsskoler, seminarier, universiteter, håndarbejdsskoler, landbrugsskoler og oplysningsforbund. Se mere om Voksenundervisning.

Enkelte sportsklubber har ansat professionelle instruktører og trænere, se mere om Sport.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2017), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Gymnastiklærer, Idrætslærer, Svømmelærer28.915 kr.--

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Din indtægt som idrætslærer er på samme niveau som en lærer i folkeskolen eller i gymnasieskolen, men afhænger i øvrigt af ansættelsested og antal timer.

Fremtidsmuligheder

Idrætslærere med en folkeskolelæreruddannelse eller en universitetsuddannelse vil have gode muligheder for ansættelse.

Der findes en SU-berettiget privat uddannelse til idrætslærer på Paul Petersens Idrætsinstitut i København.

Mere uddannelse

DPU, Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Syddansk Universitet afholder efteruddannelse for idrætslærere.

Få mere at vide

Danmarks Lærerforening (DLF)
www.dlf.org

Frie Skolers Lærerforening
www.fslnet.dk

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL)
www.gl.org

Uddannelsesforbundet
www.uddannelsesforbundet.dk

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Se job ud fra interesser, og få inspiration til dit valg af job og uddannelse.

Hjælp til at vælge uddannelse - for dig i 8. og 9. klasse.

Om at vælge uddannelse og karriere og om at være selvstændig.