foto af skibsofficer
Job

Skibsofficer

Skibsofficer er en fællesbetegnelse for navigatører og maskinmestre.

Fakta

Arbejdssteder:
Handelsskibe, Boreplatforme, Søfartsadministrationen, Rederier, Havne, Maritime skoler
Stillingsbetegnelser:
Kaptajn, Styrmand, Navigatør, Skibsofficer, Maskinmester, Maskinchef, Dual-purpose skibsofficer, Skibsfører, Sætteskipper

Styrmænd og skibsførere bestemmer skibets kurs og betjener de elektroniske styresystemer.

Maskinmestre passer skibets maskineri og alt det tekniske udstyr. De står også for den løbende vedligeholdelse af teknikken og maskinen.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af navigatør
På broen - Styrmanden udstikker skibets rute på søkort.

Når du er skibsofficer, arbejder du enten på broen som navigatør eller i maskinrummet. Se mere om det sidste i Maskinmester.

Som navigatør er du med til at bestemme skibets kurs og position samt sikre, at kursen følges. Du holder øje med den øvrige skibstrafik og betjener de mange elektroniske hjælpesystemer, som styrer og overvåger skibets drift.

Desuden leder du lastning og losning under havneophold og sikrer, at der er et godt arbejdsmiljø om bord. Du har også administrative opgaver, fx med havnepapirer og med radiokommunikation. Skibets øverste leder er skibsføreren, også kaldet kaptajnen.

De øvrige ledere om bord kaldes styrmænd, maskinmestre, skibsofficerer eller officerer.

Kaptajnen er øverste myndighed om bord og har ansvaret for skibets sejlads og sikkerhed. Han har ansvaret for skibets regnskaber og står, sammen med de øvrige navigatører, for det administrative arbejde om bord.

Kaptajnen repræsenterer rederiet ved kontakten med myndigheder i fremmede havne. Kaptajnens nærmeste medarbejdere er skibets øvrige officerer. Antallet af officerer er afhængigt af skibets størrelse og fartområde.

Navigatørerne har ansvaret for, at lasten er stuvet rigtigt med hensyn til stabilitet og adgang til losning. På mange større skibe bliver en del af lastning og losning tilrettelagt i land. Officererne arbejder derfor under sejladsen især med administrative opgaver.

Under sejladsen er vagten fordelt mellem styrmændene. Kaptajnen deltager normalt ikke i vagttjenesten, men har ansvaret for, at den forløber korrekt. Når skibet skal foretage en særlig manøvrering, fx på vej ind og ud af havn, overtager kaptajnen ofte kommandoen.

Maskinmestrene og dermed også dual-purpose skibsofficerer tager sig af alt vedligehold og teknik om bord.

Skibsofficererne er arbejdsledere. Det er deres opgave at organisere samarbejdet om bord og med fremmede landes myndigheder. De har også skibets sikkerhedsudstyr og sikkerhedstræning som ansvarsområde.

En skibsofficer sejler ofte i en periode fra 14 dage op til 12 uger, og bagefter har man fri i lige så lang tid. Man skal leve op til bestemte helbredskrav ved udmønstring.

Sætteskippere er førere af skibe på op til 3.000 bruttotons (BRT). Sejladsen foregår overalt på kloden og med alle typer last. Uddannelsen er beskrevet i Skibsfører (uden gymnasial uddannelse).

Skibsmaskinister driver og vedligeholder de tekniske anlæg og installationer i skibe op til 3000 BRT. Læs mere om uddannelsen til skibsmaskinist.

Arbejdsplads

Kaptajnen er øverste myndighed om bord og har ansvaret for skibets sejlads og sikkerhed.

Skibsofficerer arbejder på skibe i handelsflåden. De kan også fx arbejde som barge engineer på boreplatforme, se Offshorearbejder, i søfartsadministrationen, fx som skibsinspektører, i rederier, havne og ved maritime uddannelsesinstitutioner, som salgskonsulenter inden for maritim industri. Og i lederfunktioner i virksomheder i øvrigt.

Se mere om Skibsfart.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2017), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Skibsførerarbejde37.313 kr.38.019 kr.-

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Skibsofficerer, som sejler under DIS (Dansk Internationalt Skibsregister), får udbetalt såkaldt nettoløn, dvs. løn, hvoraf de ikke skal betale skat. Beløbet er da lavere end det oplyste.

Fremtidsmuligheder

Jobmulighederne varierer, bl.a. afhængig af uddannelse og erfaring.

Mere uddannelse

De maritime efteruddannelsesinstitutioner arrangerer efteruddannelseskurser i forskellige emner som fx sejlads med specielle skibstyper, kemikalier, farligt gods og nyt navigationsudstyr.

Officerer bliver også efteruddannet igennem det rederi, hvor de er ansat, når den teknologiske udvikling kræver det.

Skibsofficerer kan desuden - afhængigt af uddannelsesbaggrund - videreuddanne sig med en deltidsuddannelse på diplomniveau.

Diplomuddannelse

Du kan fx tage en diplomuddannelse inden for det tekniske område.

Ledelsesakademiet Lillebælt tilbyder en særligt tilrettelagt maritim diplomuddannelse i ledelse, den såkaldte Blue Diploma, se:

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Se job ud fra interesser, og få inspiration til dit valg af job og uddannelse.

Hjælp til at vælge uddannelse - for dig i 8. og 9. klasse.

Om at vælge uddannelse og karriere og om at være selvstændig.