Mange af de danske farvande er præget af tæt skibstrafik med store skibe, evt. med farlig last om bord. Sejlads skal foregå sikkert, og derfor er det ofte nødvendigt at tage lods om bord. Som lods kender du farvandet og har baggrund som skibsfører.
Hvert lodseri har sit bestemte område at passe. Så snart et skib bestiller lods, skal den vagthavende lods hurtigst muligt gå om bord på skibet. Det er dog mest almindeligt, at skibene telefonisk, telegrafisk eller pr. e-mail bestiller lods, inden de når frem til området.
Når du er kommet om bord, er din første opgave at sikre dig alle nødvendige oplysninger om skibets størrelse, dybgang, fart, manøvreringsevne og lignende. Lodsningen sker ved, at du ud fra dit særlige kendskab til farvandet rådgiver skibsføreren.
Når skibet har nået sit bestemmelsessted, ofte en havn eller en ankerplads, er opgaven slut, og du kan vende tilbage til lodsstationen.
Lodstjeneste kan finde sted på alle tidspunkter af døgnet. Lodserne arbejder sammen med såkaldte bådmænd, der hjælper til med at holde vagt på lodsstationerne. De er ofte med til at føre og vedligeholde lodsfartøjet.
Lodsarbejdet kan, som al øvrig søfartsvirksomhed, være præget af både psykisk og fysisk krævende arbejdsforhold. Lodsning kræver ansvarsfølelse, og du skal både være samarbejdsvillig og myndig.
Flere havnefogeder har arbejde som hjælpelods eller havnelods som bierhverv. Nogle steder er det ikke nødvendigt at have et lodseri med en fastansat lods, så her er der ansat en fast hjælpelods.
Lodsvæsenet hører under Erhvervsministeriet. Taksterne for lodsning bliver fastsættes i forhold til skibets størrelse og dybgang, den lodsede distance, farvandets beskaffenhed og lodsningens varighed.