Foto af Stationsbetjent
Job

Stationsbetjent

En stationsbetjent kører med rangerlokomotiver og sørger for, at togstammerne bliver sat rigtigt sammen.

Fakta

Arbejdssteder:
DSB, Privatbanerne
Stillingsbetegnelser:
Stationsbetjent

En anden vigtig opgave er at efterse materiellet og fx kontrollere bremsesystemerne, så sikkerheden er i orden. Arbejde er meget forskelligt afhængigt af stationens størrelse. Hvis du vil arbejde som stationsbetjent, må du være klar til at arbejde om natten og på søn- og helligdage.

Som stationsbetjent vil du kunne arbejde ved DSB, privatbaner eller private godstransportselskaber.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af stationsbetjente
Stationsbetjente kobler vognene sammen til tog.

Som stationsbetjent har du praktiske arbejdsopgaver ved jernbanestationens rangerområder. Et rangerområde er det område på stationen, hvor lokomotiver, tog og vogne bliver rangeret, dvs. ført sammen i rigtig rækkefølge.

Du kan udføre rangertjeneste, hvor du kører med rangerlokomotiver og rangerer både persontog og godstog. Du rangerer også lokomotiver til og fra togstammen, noterer vogne og laver andet arbejde, der drejer sig om oprangering af tog.

Kørsel med rangerlokomotiver kræver et A-certifikat som lokomotivfører. Se uddannelsen til lokomotivfører.

Rangerarbejdet kan være fysisk anstrengende og bliver udført i al slags vejr.

Togklargøring omfatter både service- og sikkerhedsmæssige eftersyn, det er blandt andet teknisk eftersyn af vogne. Her udfører du også vedligeholdelsesopgaver, udskifter dele og kontrollerer bremsesystemer.

For at blive ansat som stationsbetjent, skal du opfylde helbredskravene på jernbaneområdet.

Arbejdsplads

En stationsbetjent arbejder på rangerområderne på DSB's togstationer og ved privatbanerne. Se mere om branchen Hjælpevirksomhed til transport.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2017), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Stationsmester40.179 kr.-36.140 kr.
Stationsbetjent, Banebetjent27.122 kr.--

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Fremtidsmuligheder

For tiden ansættes der i alt 10-20 stationsbetjente om året. Der er et stort antal ansøgere til hver stilling.

Mere uddannelse

Inden for stationstjenesten kan en stationsbetjent avancere til rangerformand og rangermester efter at have gennemført de krævede uddannelser. Uddannelserne foregår hos DSB.

Du kan også tage et AMU-kursus, fx Klargøring af og tunnelkørsel med togmateriel.

Få mere at vide

Dansk Jernbaneforbund
www.djf.dk

DSB
www.dsb.dk

Godstransportfirmaet Scenker Rail
www.rail.dbschenker.dk

Midtjyske Jernbaner
www.mjba.dk

Lollandsbanen
www.lollandsbanen.dk

Nordjyske Jernbaner A/S
www.njba.dk

Vestbanen A/S
www.arriva.dk

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Se job ud fra interesser, og få inspiration til dit valg af job og uddannelse.

Om at vælge uddannelse og karriere og om at være selvstændig.

Hjælp til at vælge uddannelse - for dig i 8. og 9. klasse.