Foto af Jernbanearbejder
Job

Jernbanearbejder

Jernbanearbejdere passer og vedligeholder nettet af togskinner og banestrækninger i Danmark.

Fakta

Arbejdssteder:
Banedanmarks og privatbanernes banelegemer
Stillingsbetegnelser:
Basismedarbejder, Jernbanearbejder, Sporsvejser, Vagtpost, Fører af arbejdskøretøj, Holdleder, Skovarbejder

Andre anlægger nye strækninger med dæmninger og nye skinner. Arbejdet foregår ofte om natten, hvor der ikke kører så mange tog.

Der bruges en lang række specialmaskiner og køretøjer til det tunge arbejde. Andre banearbejdere vedligeholder strækningerne langs med skinnerne.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af jernbanearbejdere
Basisarbejde - Jernbanearbejdere ved at lægge en ny skinnestrækning.

Banedanmark banenet har en længde på over 2.300 km, heraf 750 km dobbeltspor. Privatbanernes banenet er ca. 470 km langt. Området sorterer under Banedanmark, som er en selvstændig virksomhed under Trafikministeriet.

Banelegemet består af skinner, sveller, sten osv., som togene kører på. Jernbanearbejderne bygger og udskifter spor og sporskifter. De justerer også sporenes placering lodret og vandret og laver en række andre opgaver.

Banearbejdere arbejder i hold på 3 til 20 arbejdere, afhængigt af arbejdets art. En holdleder leder arbejdet.

Nogle arbejder som førere af maskiner, fx svellestopmaskiner, siderettemaskiner, ballastrensere, ballastfordelere osv. Ballasten er sten og grus, der understøtter skinnelegemet.

Desuden udføres arbejdet ved hjælp af skinneslibemaskiner, skinnekraner, motortroljer, dvs. små skinnekørende lastvogne med kran, og andet specialværktøj. Banearbejderne bruger også almindeligt håndværktøj som skruenøgler, gribetænger, donkrafte, skovle, spader og hakker.

Et typisk reparationsarbejde er understopning, hvor ballasten under skinnerne kiles sammen, indtil den er så fast, at den har den rette bæreevne. Dette arbejde udføres som regel med svellestopmaskinerne.

Sporsvejsere arbejder med at svejse samlingerne mellem de enkelte skinnestykker.

Meget af sporarbejdet finder sted om dagen, dvs. på tidspunkter med togtrafik. Derfor har vagtmanden en vigtig post. Han advarer arbejdsholdet, når et tog nærmer sig, og alt arbejde på skinnerne må standses. Normalt alarmerer vagtmanden ved hjælp af vagthorn, der kan høres på lang afstand.

Togtrafikken kan normalt ikke indstilles under sporarbejde, så derfor laver jernbanearbejderne de større arbejder på trafiksvage tidspunkter om natten mellem kl. 1 og 5. Ved natarbejde bliver arbejdsgangen planlagt ned til mindste detalje, og arbejdsholdet bruger stærkt projektørlys.

Jernbanearbejdere transporterer også grus, sten og jord, og de laver gravearbejde, som fx at grave kabelgrøfter langs sporene. De vedligeholder hegn, læssepladser og har andet lignende arbejde.

Andre banearbejdere udfører vedligeholdelsesarbejde på bygninger eller træer og anden beplantning langs banestrækningerne.

For at blive ansat som jernbanearbejder, skal du opfylde helbredskravene på jernbaneområdet.

Alle jernbanearbejdere skal som led i ansættelsen gennemgå nogle sikkerhedskurser.

Arbejdsplads

Banearbejdere arbejder på Banedanmarks og privatbanernes banelegemer over hele landet. De kan være ansat i Banedanmarks egen virksomhed Entreprise eller i private entreprenørvirksomheder.

Entreprise er en entreprenørvirksomhed under Banedanmark, som udfører entreprenøropgaver med drift, vedligehold og fornyelse af jernbanenettet. Entreprenøropgaverne ligger inden for områderne: spor, sikring, kørestrøm og forst.

Der er ca. 900 jernbanearbejdere ansat overalt i Danmark. Jernbanearbejdere arbejder desuden hos Anlægsentreprenører.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2017), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Banemontør, Jernbaneportør31.790 kr.--
Basismedarbejder, Jernbanearbejder31.873 kr.29.615 kr.35.736 kr.

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

De fleste jernbanearbejdere er ansat i et statsligt entreprenørfirma under Banestyrelsen. Enkelte er privatansat.

Fremtidsmuligheder

Det er på sigt muligt at blive holdleder. Alle hold har en holdleder som leder arbejdet. Banedanmark ansætter kun jernbanearbejdere i begrænset omfang.

Uddannelse

Efter en ansættelse som jernbanearbejder skal du deltage i en række obligatoriske kurser i ergonomi, førstehjælp, brandværn, konflikthåndtering og fælles kompetencer. Derefter følger du uddannelse efter behov. Hvilke kurser du skal have, afhænger af de arbejdsopgaver, du får.

Kurserne foregår inden for følgende områder: trolje- og maskinfører, sporarbejder, brovagt og sikringsarbejder.

En anden mulighed er AMU-kurset Klargøring af og tunnelkørsel med togmateriel.

Få mere at vide

Banedanmark
www.bane.dk

Dansk Jernbaneforbund
www.djf.dk

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Se job ud fra interesser, og få inspiration til dit valg af job og uddannelse.

Hjælp til at vælge uddannelse - for dig i 8. og 9. klasse.

Om at vælge uddannelse og karriere og om at være selvstændig.