Foto af Designteknolog
Job

Designteknolog

En designteknolog kan varetage flere funktioner inden for den industri, der beskæftiger sig med tekstil og beklædning.

Fakta

Arbejdssteder:
Beklædningsindustrien samt Mode-, Møbel- og livsstilsbranchen
Stillingsbetegnelser:
Designteknolog, Farveritekniker, Konfektionstekniker, Tekstiltekniker og trikotagetekniker, Indkøber

Det kan også være arbejde med møbler og boliginteriør. Designteknologen har i jobbet et tæt samarbejde med designere og konstruktører, og står fx for det tekniske og koordinerende bidrag i udviklingen og fremstillingen eller indkøb og salg.

Arbejdets karakter afhænger af, hvilke produkter den pågældende virksomhed fremstiller, og af hvilket speciale du har valgt på uddannelsen. En designteknolog skal kunne arbejde selvstændigt og have evner for planlægning, ledelse og samarbejde. Man må endvidere have sans for teknik og elektronik, kunne formulere sig mundtligt og skriftligt samt have en vis kunstnerisk sans.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af designteknolog
En del designteknologer arbejder med engros handel med tekstiler.

En designteknolog planlægger og styrer den tekniske produktion, udarbejder den nødvendige dokumentation, koordinerer arbejdet og virker som forbindelsesled mellem virksomhedens afdelinger.

Du tilrettelægger arbejdet for andre tekstilarbejdere samt vejleder og instruerer nyansat personale.

Det kan også være, at du skal udføre tids- og metodestudier med henblik på effektivisering af produktion og omkostninger samt være med til at analysere nye markedsmuligheder.

En del designteknologer står for indkøb af råstoffer og materiel, sørger for vedligeholdelse af maskiner og tekniske anlæg samt kontrollerer kvaliteten af råstofferne og de færdige produkter.

Der kan også være laboratoriearbejde forbundet med jobbet.

Designteknologer kan desuden, alt efter speciale, arbejde som tekstilindkøber og som designer.

Arbejdsplads

Designteknologer arbejder i virksomheder inden for Tekstilndustri og Beklædningsindustri. En del er ansat i virksomheder, der handler engros med tekstilvarer og beklædning.

Enkelte arbejder som medarbejdere på magasiner inden for mode- og livstilsbranchen med stofområder som beklædning, møbler og boliginteriør.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2017), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Arbejde med design og indkøb24.912 kr.--
Arbejde med produktionsplanlægning33.837 kr.--

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Fremtidsmuligheder

Mode og livsstil er en branche i udvikling, hvilket giver gode jobmuligheder, men samtidig er der mange om de ledige job.

Nogle designteknologer begynder som assistenter for ledelsen og bliver senere selv ledere. Se mere om ledelse og om at være Leder.

Mere uddannelse

Teknisk Landsforbund (TL) udbyder efteruddannelseskurser, se hjemmesiden.

Få mere at vide

Dansk Mode og Textil
www.dmogt.dk

Teknisk Landsforbund (TL)
www.tl.dk

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Trine Mørkholt Meyer, 30 år, er designteknolog, men til manges overraskelse designer hun...

Se job ud fra interesser, og få inspiration til dit valg af job og uddannelse.

Om at vælge uddannelse og karriere og om at være selvstændig.