Foto af Skrædder
Job

Skrædder

En skrædder syr tøj efter individuelle mål, men kan også fremstille tøj efter faste mål på en virksomhed.

Fakta

Arbejdssteder:
Skrædderier, Systuer og beklædningsindustrien
Stillingsbetegnelser:
Skrædder

De fleste skræddere syr alt fra kjoler til jakkesæt og frakker men udfører ofte også reparationsarbejder.

Arbejdet som skrædder kræver fingerfærdighed, farvesans og en god formopfattelse. Du skal endvidere kunne arbejde selvstændigt.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af skrædder
Forproduktion - Skrædderen afprøver nogle detaljer, inden tøjet bliver til industriel konfektion.

Som skrædder hjælper du kunden med at vælge model og stof. Du tager mål og udarbejder et mønster, du kan klippe og sy efter. Hvis kunden har andre mål end standardmål, kan du først sy en prøvemodel i lærred og tilpasse den, før du klipper i det rigtige stof. I mindre skrædderier er det typisk mester selv, der klipper og retter til, mens man som ansat skrædder udfører syarbejdet.

Skræddere syr i både tynde og tykke materialer. De bruger først og fremmest symaskiner, men syr også i hånden hvis det er nødvendigt.

En del skræddere udfører målkonfektion. Målkonfektion består i, at kundens mål og det valgte stof bliver sendt til en konfektionsfabrik. Her bliver tøjet syet og sendt tilbage til skrædderen, der så prøver tøjet på kunden og foretager de nødvendige rettelser. Målkonfektion benyttes mest til herretøj.

På større teatre er der ansat teaterskræddere, der både syer nye kostymer og vedligeholder de gamle.

En kostumier designer og leder produktionen af alle kostymer til en nyopsætning. En kostumier er ofte uddannet som Designer.

Arbejdsplads

Skræddere er for de flestes vedkommende ansat i skrædderier, på systuer eller inden for Beklædningsindustri.

Enkelte arbejder som kostumier på teatre og i film- og tv-studier.

I de senere år er der dukket butikker op, der udfører reparation af beklædning, se mere om branchen Reparation af husholdningsudstyr.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2017), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Skrædder35.712 kr.--
Kjolesyer26.994 kr.--

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Ved selvstændig virksomhed vil lønnen afhænge af, hvor mange kunder man har.

Fremtidsmuligheder

Det er i dag meget svært at finde job som skrædder. Faget er meget lille, og meget arbejde inden for området produceres i udlandet. Der er mulighed for at starte egen forretning, men det kan være krævende at klare sig i konkurrencen.

Få mere at vide

Skrædderlauget i Kjøbenhavn
www.skraedderlauget.dk

Fagligt Fælles Forbund
www.3f.dk

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Se job ud fra interesser, og få inspiration til dit valg af job og uddannelse.

Hjælp til at vælge uddannelse - for dig i 8. og 9. klasse.

Som faglært kan du tage en videregående uddannelse.