Foto af Autosadelmager
Job

Autosadelmager

Som autosadelmager fremstiller og reparerer du automøbler og monterer loft- og vægbeklædning i bla. biler og busser.

Fakta

Arbejdssteder:
Autosadelmagerværksteder, Vogn- og karosserifabrikker, Jernbanernes og flyselskabernes reparationsværksteder, Båd- og skibsværfter
Stillingsbetegnelser:
Autosadelmager

Det kan også være togkupeer og flyvemaskiner osv. Du laver også tilbehør som fx betræk, måtter og overtræk. Autosæder skal bygges op, så man sidder godt og sundt og samtidig har den bedst mulige sikkerhed.

For at lave traditionelt sadelmagerarbejde, dvs. fremstilling og reparation af sadler, seletøj og andet rideudstyr, skal man have særligt kendskab til hestesporten.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af autosadelmager
Sadelmageren har fremstillet nyt betræk til denne motorcykel.

På autosadelmagerværksteder består arbejdet især i at reparere og udskifte slidt og ødelagt indtræk i biler, men det kan også bestå i at fremstille og tilpasse individuelle automøbler, fx til personer med et handicap, til erhvervschauffører og til sportskørere.

Til meget dyre biler og veteranbiler kan autosadelmagere fremstille specialsæder og indtræk i læder. De laver også kalecher, presenninger m.v. til biler og både, monterer soltage og støjisolerer køretøjer og entreprenørmaskiner.

På karrosserifabrikker, der fremstiller tog, biler, busser og campingvogne består arbejdet især i at fremstille automøbler i serier og at forarbejde bundtæpper, dørsider, stolper og lofter.

Arbejdsplads

De meget få autosadelmagere, der findes, arbejder på selvstændige autosadelmagerværksteder, på vogn- og karosserifabrikker, på jernbanernes og flyselskabernes reparationsværksteder samt på båd- og skibsværfter. Se mere om branchen Fremstilling af skibe og andre transportmidler.

Eller de kan arbejde på møbelpolsterværksteder, se Møbelindustri.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2017), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Autosadelmager23.330 kr.--

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Fremtidsmuligheder

En del autosadelmagere har egen virksomhed. At starte egen forretning kræver en ret stor investering i værktøj og maskiner. Man kan eventuelt uddanne sig i virksomhedsledelse ved at tage en uddannelsen Ledere af håndværksvirksomheder, mesteruddannelsen.

Mere uddannelse

Nogle autosadelmagere supplerer deres uddannelse med beslægtede kurser inden for området Bolig- og autointeriørmontering.

Få mere at vide

3F - Fagligt Fælles Forbund
www.3f.dk

Landslauget, Organisation for Auto- og Boligmonteringsområdet i Danmark
www.dhv.dk

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Se job ud fra interesser, og få inspiration til dit valg af job og uddannelse.

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Interview med folk under uddannelse og i job.

Om at vælge uddannelse og karriere og om at være selvstændig.