Jobbet som musikterapeut varierer i forhold til klientgruppens behov og problemer, men overordnet set arbejder en musikterapeut med at skabe kontakt og kommunikation med mennesker, der ikke kan eller tør udtrykke sig på anden vis.
Har klienten et sprog, anvendes uddybende samtaler som en del af terapien. Ellers foregår kontakten og kommunikationen alene gennem musikalske aktiviteter. Alle slags lyde er en del af ’musikken’ – der kræves således ingen musikalske forkundskaber hos klienten.
Musikterapiens virkefelt spænder vidt. På specialområdet anvendes musikken fx til at vække social interesse hos børn med autisme, i samspilsramte familier kan musikken anvendes til at få familiemedlemmerne til at dele følelser med hinanden.
Inden for psykiatrien kan aktiv musiceren være vejen ud af sproglig indesluttethed, med demente kan det at synge kendte sange give fællesskabsfølelse, og med døende kan musikken give smertelindring og samhørighed med pårørende.
Som regel samarbejder musikterapeuter med andre faggrupper som fx læger, psykologer og specialpædagoger om den terapeutiske behandling.
Musikterapien begynder med et prøveforløb, som skal vise, om behandlingen kan hjælpe klienten. Herefter tilrettelægger musikterapeuten et forløb med udgangspunkt i sin viden om klientgruppens behov, såvel som generel viden om musikpsykologi og fx udviklingspsykologi.
Arbejdet som musikterapeut kræver både musikalske færdigheder og psykologisk forståelse. Du skal have lyst og mod til at kunne improvisere og indgå i en musikalsk dialog, og du skal have evne til at opfange og sætte ord på, hvad der sker i improvisationer.
For at arbejde etisk forsvarligt som terapeut, skal du som studerende endvidere have været i læreterapi, så du har lært dine egne reaktioner at kende.
