Foto af Ernærings- og husholdningsøkonom
Job

Ernæringskonsulent

En ernæringskonsulent beskæftiger sig med sundhed og ernæring.

Fakta

Arbejdssteder:
Husholdningsskoler, Social- og sundhedsskoler, Levnedsmiddelindustrien, Husholdnings- og forbrugerorganisationer, Hjemmehjælpen
Stillingsbetegnelser:
Ernæringskonsulent, Husholdningslærer, Forbrugermedarbejder, Kostvejleder, Sundhedskonsulent

Arbejdet som ernæringskonsulent forudsætter, at du er interesseret i kost, sundhed og husholdning. Du skal desuden være dygtig til at have kontakt med en bred gruppe mennesker, da du ofte skal føre længerevarende samtaler med folk i forbindelse med kostvejledning og rådgivning om sundhed generelt.

Ernærings- og husholdningsøkonomer kan finde beskæftigelse mange forskellige steder. I takt med, at samfundet har sat større fokus på sundhed og ernæring, kommer der flere jobmuligheder til. Det kan både være som rådgiver, underviser, vejleder eller medarbejder i private virksomheder.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af ernæringsøkonom
Kostvejledning - Mange børn har allergi over for bestemte fødevarer.

Som ernærings- og husholdningsøkonom kan du arbejde inden for flere forskellige områder. Du kan fx arbejde som rådgivende konsulent i staten, i private virksomheder, i husholdnings- og forbrugerorganisationer eller i kommunerne.

Job i private virksomheder består typisk i at markedsføre en given virksomheds produkter. Det kan fx være fødevarer, hårde hvidevarer, husholdningsredskaber eller serviceydelser i relation til ernæring og sundhed. I forbrugerorganisationer o.l. rådgiver man inden for hele det husholdningsfaglige område. Det foregår både via internettet, telefonisk og personligt.

I kommuner og statslige institutioner arbejder ernærings- og husholdningsøkonomerne som konsulenter, der vejleder borgerne og de ansatte i social- og sundhedssektoren i blandt andet sund kost, planlægning, husholdningstekniske problemer, rengøring og hygiejne samt forbrugsvalg. De kan også arbejde som botræningskonsulenter i særforsorgen.

Inden for det sociale område er ernærings- og husholdningsøkonomer beskæftiget som hjemmekonsulenter, tilsynsførende ved hjemmehjælpen eller forbrugerkonsulenter. De ansættes også som ledere af storhusholdninger eller som rengøringsinspektører, fx ved hospitaler.

Flere ernærings- og husholdningsøkonomer har undervisningsjob på en række skoler, fx husholdningsskoler, social- og sundhedsskoler, aftenskoler, ungdoms- og efterskoler, højskoler, AMU-centre, tekniske skoler, produktionsskoler osv. De kan også være tilknyttet revalideringsinstitutioner og beskæftigelsesprojekter.

Nogle er med til at udvikle nye produkter i levnedsmiddelindustrien. Her skal de være med til at sikre ernæringsrigtige og forbrugervenlige produkter.

En del ernærings- og husholdningsøkonomer er beskæftiget med bistandsarbejde i udviklingslande. Enkelte arbejder som forbrugerjournalister eller skriver faglitteratur inden for området.

Nogle ernærings- og husholdningsøkonomer uddanner sig til certificeret sundhedskonsulent. En sundhedskonsulent arbejder i virksomheders personaleledelse med arbejdsmiljømæssige og sundhedsfremmende indsatser i virksomheden.

Sundhedskonsulenten varetager den generelle medarbejdertrivsel, fastholdelse af gode medarbejdere, opgaver med at sænke sygefravær, trivsel, arbejdsmiljø og sundhedsfremme. I jobbet indgår desuden projektledelse og budgetstyring.

Sundhedskonsulenter ansættes desuden på hospitaler og i klinikker, inden for levnedsmiddelindustrien, medicinalindustrien samt på plejehjem. Ud over vejledning om kost mv. arbejder de med udvikling af sundhedsprogrammer, undervisning, coaching og rådgivning.

Nogle ernæringskonsulenter er selvstændige og arbejder med kostvejledning og ernæringsterapi.

Arbejdsplads

Ernærings- og husholdningsøkonomer arbejder rigtig mange steder. Nogle af de mest normale er: Daginstitutioner og dagcentre, som selvstændige diætister, på Plejehjem mv., i Restaurationsbranchen, Sportsklubber og fitnesscentre, hospitaler og sygehuse samt på uddannelsesinstitutioner, både Gymnasier og erhvervsskoler og Videregående uddannelsesinstitutioner.

En del er ansat i større supermarkeders fødevareafdelinger.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2017), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Husholdningskonsulent30.915 kr.31.169 kr.28.022 kr.
Ernæringskonsulent, Kostvejleder, Kostkonsulent36.271 kr.31.689 kr.35.241 kr.

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Fremtidsmuligheder

Ernærings- og husholdningsøkonomer har en uddannelse, der giver adgang til mange jobtyper. Men der er en vis ledighed.

Mere uddannelse

Ernærings- og husholdningsseminarierne udbyder en række efteruddannelseskurser. Se desuden Pædagogisk diplomuddannelse.

Center for Ernæring og Terapi tilbyder en privat 3-årig deltidsuddannelse til ernæringsterapeut.

Få mere at vide

Netværk for undervisere inden for Ernæring & Sundhed
www.folkeskolen/netvaerk.dk

Professionshøjskolen Absalon
www.phabsalon.dk

Professionshøjskolen Metropol
www.phmetropol.dk

Danmarks Lærerforening
www.dlf.org

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Se job ud fra interesser, og få inspiration til dit valg af job og uddannelse.

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Diana Vig Lehmann er uddannet fysioterapeut. Hun er ansat som sundhedskonsulent i Viborg Kommune...

Hjælp til at vælge uddannelse - for dig i 8. og 9. klasse.

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Da Anne Grete Loukakis besluttede sig for at uddanne sig til økonoma, var hun slet ikke...