Foto af Frisør
Job

Frisør

Frisører vasker, klipper, krøller og farver hår. Du vejleder kunder ved valg af frisure og rådgiver om hårsætning og -pleje.

Fakta

Arbejdssteder:
Private saloner, Teatre, Tv-stationer, Sygehuse, Plejehjem
Stillingsbetegnelser:
Frisør, Parykmager

Det er et modepræget håndværk, og som frisør skal man hele tiden følge med i nye tendenser og teknikker.

Du skal kunne introducere det sidste nye, samtidig med at du tager hensyn til kundens type og hårets kvalitet. Du skal have et godt håndelag samt sans for former og linjer.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af frisør
Mode og stil - Frisørfaget er et modepræget og serviceorienteret håndværksfag.

Arbejdet foregår først og fremmest med saks og kam, men du bruger også elektriske klippemaskiner, krøllejern og hårtørringsapparater. Du bruger forskellige former for permanentvæske, farvepræparater og plejemidler, når du behandler håret.

Frisører kan også rette øjenbryn og farve bryn og vipper samt give ansigtsmassage, lægge makeup og give manicure.

Nogle frisører arbejder som teaterfrisører. Frisører inden for teater- og tv-branchen arbejder sommetider også som sminkører.

Enkelte frisører fremstiller parykker og toppe, men oftest består frisørens arbejde i at vaske og frisere håret.

At være frisør er fysisk krævende. Man skal have stærke ben og fødder. Man har dagligt hænderne en del i vand og anvender mange forskellige kosmetiske produkter.

Arbejdsplads

Frisører arbejder typisk på private saloner. De private frisørsaloner er typisk små virksomheder med ganske få ansatte. Se mere om branchen Frisører, vaskerier og andre serviceydelser.

De kan også udføre deres arbejde som udegående, enten på sygehuse og plejehjem eller som ansatte eller freelancere ved teatre, film og tv.

Indkomst

Gennemsnitlig indkomst pr. måned for nyuddannede (2015), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Frisørarbejde28.377 kr.--
Parykmager24.455 kr.--

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

De fleste frisører har en fast grundløn plus provision. Lønnen kan variere den del.

Mange frisører er selvstændige, deres indtjening kendes ikke.

Fremtidsmuligheder

Mange frisører har egen salon. Det er forholdsvis nemt at etablere sig som selvstændig. Men det kræver dygtighed og fornemmelse for faget at klare sig i konkurrencen.

Man kan eventuelt uddanne sig i virksomhedsledelse ved at tage den mesteruddannelse, som Håndværksrådet har udarbejdet i samarbejde med Danmarks Frisørmesterforening, læs om Håndværksmester.

Der er gode beskæftigelsesmuligheder i erhvervet.

Mere uddannelse

Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg tilrettelægger AMU-kurser bl.a. inden for pleje af hår hud og negle.

Faget tilbyder også arrangementer som klub- og konkurrencearbejde, der giver inspiration . Også fagets leverandører udbyder både dag- og aftenkurser, hvor de giver orientering om nye tendenser i moden og om nye produkter.

Få mere at vide

Danmarks organisation for selvstændige frisører og kosmetikere - DOFK
www.dofk.dk

Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund
www.dfkf.dk

Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg
www.susudd.dk

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Vibeke Larsen fik egen salon allerede da hun var 27 år gammel. Det er stadig det frisørfaglige...

Inspiration til valg af job og uddannelse.

Se hvad man arbejder med i forskellige virksomheder.

Tag til åbent hus ude på uddannelsesstederne.

Om at vælge uddannelse og karriere og om at være selvstændig.

Artikler om de aktuelle forventninger til beskæftigelsen.