Foto af Serviceassistent
Job

Serviceassistent

Serviceassistenter laver praktisk arbejde på hospitaler, skoler, plejehjem, i virksomheder, motionscentre og badelande mv.

Fakta

Arbejdssteder:
Hospitaler, Plejehjem, Virksomheder, Offentlige institutioner
Stillingsbetegnelser:
Rengøringsassistent, Kantinemedarbejder, Hospitalsserviceassistent

De gør rent, de arbejder i kantinen, de transporterer patienter, og de reparerer og vedligeholder udstyr.

Serviceassistenter kan både arbejde som faglært og ufaglært, men jo mere uddannelse de har, jo større er deres ansvarsområde normalt også.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af serviceassistent
På pletten - Rengøring på en kemisk fabrik stiller store krav til fagligheden.

Som serviceassistent kan du arbejde i stort set alle brancher, og arbejdsområdet er bredt. Serviceassistenter arbejder med rengøring og vedligeholdelse, med kantinefunktioner som tilberedning og anretning af mad og med betjening af kunder.

Som uddannet serviceassistent planlægger og tilrettelægger du i høj grad selv dit arbejde. Du er også kvalificeret til at varetage sikkerheds- og kontrolfunktioner og til at benytte kvalitetssikring i arbejdet.

Fælles for jobbene i servicesektoren er, at du skal have en positiv indstilling, være samvittighedsfuld, kvalitetsbevidst og have forståelse for kundebetjening.

Arbejdet kan være fysisk anstrengende. I mange job er der forskudte arbejdstider, og ofte arbejder man på flere arbejdspladser.

Som serviceassistent kan man være uddannet inden for hospitalsservice eller virksomhedsservice.

Serviceassistenter i hospitalsservice beskæftiger sig med rengørings- og andre serviceopgaver. De transporterer og assisterer patienter, anretter og serverer mad og drikke og kender til diæter. Arbejdet foregår ofte som team-samarbejde. På nogle sygehuse er opgaverne udliciteret til private rengøringsfirmaer.

Serviceassistenter i virksomhedsservice har opgaver inden for rengøring, kantinefunktioner, affaldshåndtering samt mindre opgaver inden for reparation og vedligeholdelse. Arbejdsområdet er bredt, og ansættelsen kan være både offentlig og privat.

Arbejdsplads

Som serviceassistent kan du arbejde mange forskellige steder. Det kan være offentlige og private sygehuse, plejehjem og andre behandlingsinstitutioner samt kommunale hjemmehjælpsordninger. Se mere om Hospitaler og Plejehjem mv.

Du kan bl.a. også arbejde i rengøringsselskaber, kantiner, kontorer, skoler, svømmehaller og rejse- og transportvirksomheder, se mere om branchen Ejendomsservice og rengøring.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2017), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Rengøringsassistent24.884 kr.24.806 kr.23.445 kr.
Hospitalsassistent, Sanitør, Rengøringsassistent25.584 kr.25.131 kr.-
Auditorieassistent, Sanitør - fabrikslokaler26.308 kr.--
Serviceassistent - tværgående funktioner23.097 kr.-23.256 kr.

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Fremtidsmuligheder

Der er gode beskæftigelsesmuligheder. Faget har en stor gennemstrømning af personale.

Serviceområdet er under udvikling i disse år, og der er oprettet mange nye serviceproducerende virksomheder. Det er typisk små virksomheder, som konkurrerer på kundetilpasning og kvalitet. Se mere om etablering af egen virksomhed.

Mere uddannelse

Serviceerhvervenes UddannelsesSekretariat tilrettelægger efteruddannelse inden for området. Der findes bl.a. AMU-kurser inden for området Rengøringsservice.

Få mere at vide

Serviceforbundet
www.serviceforbundet.dk

Fag og Arbejde
www.foa.dk

Fagligt Fælles Forbund
www.3f.dk

Serviceerhvervenes UddannelsesSekretariat
www.susudd.dk

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Se job ud fra interesser, og få inspiration til dit valg af job og uddannelse.

Efter Dorte Krohn i mange år havde arbejdet som pædagogmedhjælper, var tiden for inde til at...

Om at vælge uddannelse og karriere og om at være selvstændig.