Foto af Indkøbsassistent
Job

Indkøber

Indkøbere og indkøbsassistenter arbejder i engrosvirksomheder, hvor de planlægger indkøb af varer.

Fakta

Arbejdssteder:
Engrosvirksomheder
Stillingsbetegnelser:
Indkøber, Indkøbsassistent, Erhvervsmægler, Agent

Engroshandel er handel med varer i større partier. Varerne bliver solgt videre til fabrikker, andre virksomheder og til detailhandlen. Opgaverne er forskellige og afhænger af, hvilke varer man indkøber, og af, hvor stor virksomheden er.

Indkøbene foretages ud fra en vurdering af virksomhedens afsætningsmuligheder, og du planlægger firmaets vareudvalg, genbestiller varer og kontrollerer varebeholdningen.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af indkøber
Forstand på vinduer - Indkøberen i en entreprenørvirksomhed står fx for indkøb af vinduer og døre.

Som indkøbsassistent arbejder du især i engrosvirksomheder. Engroshandel er handel med varer i større partier.

Engrosvirksomhederne køber råvarer og færdigvarer ind fra producenter her i landet eller i udlandet. Varerne bliver afsat til videre forarbejdning i industri- eller håndværksvirksomheder eller solgt videre til detailhandlen.

Engroshandlen er inddelt i brancher. Man bliver som regel uddannet i en branche og får derigennem særligt kendskab til produkter og markedsforhold. Der er otte brancheretninger: auto, grovvarer, landbrugsmaskiner, manufaktur, stål, træ og byggematerialer, vvs samt værktøj og værktøjsmaskiner.

Dit arbejde som indkøbsassistent består i at indhente tilbud, sammenligne priser og kvaliteter og indkøbe varerne i hensigtsmæssige mængder. Du taler med sælgerne over telefonen, pr. brev, fax, e-post eller lignende, eller ved direkte personligt fremmøde.

Som indkøbsassistent kan du med erfaring og efteruddannelse blive indkøbschef.

Agenter eller mæglere agerer som mellemhandlere på kontraktbasis og formidler kontakt mellem sælgere og producenter på den ene side og købere i form af engrosvirksomheder på den anden. De foretager varetransaktioner for andre, herunder på Internettet.

Møglervirksomhed findes især inden for formidling af store varepartier eller genstande som skibe og flyvemaskiner. Skibsmæglere udfører ind- og udklarering af skibe som mellemled mellem redere og afskibere eller modtagere af varer. 

Arbejdsplads

Indkøbsassistenter er ansat i engrosvirksomheder. Se mere om Engroshandel.

Agenter og mæglere er ansat i særlige grossistvirksomheder eller de arbejder som selvstændige.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2014), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Indkøbschef43.244 kr.--
Chefdisponent34.149 kr.-34.330 kr.
Indkøbsarbejde26.030 kr.--
Indkøbsfuldmægtig34.149 kr.-34.330 kr.
Indkøbsplanlægger, Logistikkoordinator34.149 kr.-34.330 kr.
Erhvervsmæglerarbejde36.438 kr.--

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Fremtidsmuligheder

Der er rimeligt gode beskæftigelsesmuligheder på området. Dog kan der være færre jobmuligheder i økonomiske krisetider.

Mere uddannelse

Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse afholder kurser for handelsassistenter bl.a. inden for handel og logistik.

Få mere at vide

Dansk Industri
www.di.dk

HK-handel
www.hk.dk

Det faglige Udvalg for handelsuddannelsen
www.handel.uddannelsesnaevnet.dk

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Danka Andersen er 41 år og uddannet HD i økonomistyring og procesledelse. Danka kommer...

Inspiration til valg af job og uddannelse.

Se hvad man arbejder med i forskellige virksomheder.

Tag til åbent hus ude på uddannelsesstederne.

Om at vælge uddannelse og karriere og om at være selvstændig.

Artikler om de aktuelle forventninger til beskæftigelsen.