Foto af Sognemedhjælper
Job

Sognemedhjælper

Sognemedhjælpere underviser konfirmander og besøger gamle og enlige i sognet.

Fakta

Arbejdssteder:
Folkekirken
Stillingsbetegnelser:
Sognemedhjælper

De kan også indgå i redaktionen af kirkebladet og hjælpe med ved basarer og væresteder for bestemte målgrupper.

Som sognemedhjælper arbejder du i den danske folkekirke. Du bliver typisk ansat til at tage dig af udadrettede opgaver i et eller flere sogne, fx undervisning, sjælesorg, besøg, menighedspleje o.l. Din arbejdsgiver er det eller de lokale menighedsråd.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af sognemedhjælper
Empati - Jobbet kræver indlevelse i mennekers situation og behov.

Jobbets indhold afhænger af sognets størrelse og de aktiviteter, som man har eller ønsker i det enkelte område. Mange steder er det sognemedhjælpere, der deltager i undervisningen af børn og unge, fx undervisning af juniorkonfirmander på 3. eller 4. klassetrin og konfirmander på 7. eller 8. klassetrin.

Arbejdet med børn og unge omfatter også klubtilbud, medvirken ved børne- og ungdomsgudstjenester, babysalmesang og samarbejde mellem skole og kirke.

Som sognemedhjælper har du ofte omsorgsmæssige opgaver. Det kan være besøgstjeneste, hvor du tager ud og besøger gamle og enlige i sognet, eller du kan være med til at passe væresteder for ældre og for børn og unge. Nogle steder opretter man cafétilbud for bestemte målgrupper i sognet.

Også kirkens informationsarbejde og sognekontakt kan høre under sognemedhjælperen. Du kan være med i redaktionen af sognets kirkeblad og hjemmeside, passe kontakten til lokalpressen og til beboere med anden kulturel baggrund og tro, arrangere basarer og medvirke i forskellige lokale arrangementer.

Sognemedhjælpere har ofte arbejde om aftenen og på søn- og helligdage.

Det ligger i opgavernes karakter, at du skal have et udadvendt væsen, være selvstændig og besidde evnen til at samarbejde og til at tage initiativ.

For at blive ansat som sognemedhjælper skal du have viden inden for kristendomskundskab og kirkefaglighed. Du skal have indsigt i folkekirkens bekendelse, gudstjeneste og undervisning samt sjælesorg og diakoni.

Det er en fordel, hvis du har erhvervet kompetencer fra en musikalsk uddannelse, drama- eller kunstuddannelse eller lignende. Endelig skal du kunne omsætte din viden i forhold til de arbejdsopgaver, du skal udføre.

Arbejdsplads

Som sognemedhjælper er du tilknyttet kirken og sognet, og det meste af arbejdet foregår som regel i lokaler ved kirken eller præstegården. Se mere om Organisationer og foreninger.

Indkomst

Lønforholdene varierer afhængigt af indholdet i den enkelte stilling og af sognemedhjælperens kompetencer. Grundlønnen pr. måned for en sognemedhjælper varierer således mellem ca. 23.000 kr. og 30.000 kr. pr. måned.

Fremtidsmuligheder

Der findes ikke nogen bestemt uddannelse, du kan tage, hvis du gerne vil arbejde som sognemedhjælper, men erfaring fra kirkeligt arbejde kombineret med anden faglig viden er ofte et krav ved mange ansættelser.

Mere uddannelse

Hvis du opfylder adgangskravene, kan du fx videreuddanne dig med en diplomuddannelse i pædagogik.

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Se job ud fra interesser, og få inspiration til dit valg af job og uddannelse.

Hjælp til at vælge uddannelse - for dig i 8. og 9. klasse.

Om at vælge uddannelse og karriere og om at være selvstændig.