danselærer
Job

Danselærer

Lærere i dans kan undervise inden for mange forskellige slags danseformer.

Fakta

Arbejdssteder:
Danseskoler, Danseinstitutter, Balletskoler, Teatre, Aftenskoler
Stillingsbetegnelser:
Danseinstruktør, Danselærer, Balletpædagog, Koreograf

Nogle underviser i selskabsdans, andre i ballet, stepdans, hip hop, disco eller mavedans. Undervisning under fritidsundervisningen ligger ofte om aftenen og i weekenderne.

Lærere, der arbejder ved balletten, kaldes balletpædagog eller koreograf.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af danseundervisning
Ballet - Balletpædagogen underviser et hold voksne dansere.

Som danselærer eller dansinstruktør kan du undervise i mange forskellige danse. Det kan fx være selskabsdans, standarddans, børnedans og latinamerikanske danse - eller folkedans, afrikansk dans, mavedans, rock and roll, stepdans, showdance, disco, free style, hiphop og swingdance mv. Undervisningen kan både foregå på danseskoler og ved folkeoplysningens aftenskoler.

Ved de fleste danseskoler og danseinstitutter er der undervisning fra september til maj. Der er som regel særhold for børn, unge og voksne. Holdene består oftest af 15-50 deltagere.

Når sæsonen begynder, tilrettelægger læreren et program for undervisningen på hver af sine hold. Der skal tages hensyn til, om de er begyndere eller viderekomne, og eventuelt til hvilke danse og teknikker der er moderne. Læreren skal også udvælge musikken og gøre den klar til afspilng - fx på bånd, cd eller digital musikafspiller.

Undervisningen foregår sædvanligvis mellem kl. 15 og 22 de første 4-5 dage i ugen. Nogle danselærere underviser også i weekenderne.

Balletpædagoger underviser i ballet, både klassisk og moderne, og nogle også i jazzballet. De kan undervise elever, der ikke arbejder som dansere men bruger det som træning og kun danser i fritiden. Denne form for undervisning kan foregå som fritidsundervisning på aftenskole eller i privat regi.

De kan også være ansat som lærere ved Det Kongelige Teaters balletskoler og her undervise og træne såvel hold som enkeltpersoner, primært i dagtimerne. Ud over at træne i teknikker og smidighed skal eleverne her også lære at tolke og indleve sig i de roller, som de senere skal optræde med.

Lærere i dans behøver stærke ben og fødder, og de skal være smidige og kunne bevæge sig smukt. De skal have en naturlig myndighed og menneskelig forståelse, og de skal være musikalske og have lyst til at undervise.

Undervisningen stiller store krav til stemmen, da man ofte skal instruere mange mennesker samtidigt i store lokaler med musik.

Uddannelse

Uddannelsen til danseskolelærer er privat, se mere på hjemmesiden for De Danske Danseskoler. Under Mulige uddannelser er nævnt andre relevante uddannelser.

Arbejdsplads

Lærere i dans underviser på danseskoler, danseinstitutter, balletskoler, teatre samt ved aftenskoler osv. inden for folkeoplysning. Se mere i brancherne Voksenundervisning samt Teater, musik og kunst.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2017), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Balletinstruktør, Balletpædagog, Danselærer38.221 kr.-26.926 kr.
Koreograf37.342 kr.-33.363 kr.

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Lønnen for ansatte lærere i selskabsdans er noget højere end inden for folkeoplysningen.

Fremtidsmuligheder

En del danselærere har deres eget danseinstitut. Der findes også private skoler for balletundervisning.

Enhver har lov til at arbejde som lærer i dans eller drive et danseinstitut uden at have gennemgået en bestemt uddannelse.

Lederen af et danseinstitut skal ud over at undervise stå for skolens forretningsmæssige sider. Udgifterne til at drive eget danseinstitut er normalt store. Man kan få oplysninger om etableringsvilkår hos De Danske Danseskoler.

Mere uddannelse

Lærere i dans kan efteruddanne sig ved at gå til undervisning hos instruktører i Danmark eller i udlandet. Man må selv dække udgifterne.

De Danske Danseskoler, som er en brancheforening for danselærere, afholder hvert år kongres samt seminarer og workshops for sine medlemmer. Her bliver der blandt andet undervist i nye danse og nye variationer.

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Se job ud fra interesser, og få inspiration til dit valg af job og uddannelse.

Hjælp til at vælge uddannelse - for dig i 8. og 9. klasse.

Om at vælge uddannelse og karriere og om at være selvstændig.