Fotojournalist
Job

Fotojournalist

Fotojournalister arbejder typisk på aviser og ugeblade. Den almindelige betegnelser for dem er pressefotograf.

Fakta

Arbejdssteder:
Avisredaktioner, Ugeblade, Magasiner, Tidsskrifter, Online-medier, Freelance
Stillingsbetegnelser:
Pressefotograf, Fotojournalist, Billedjournalist, Billedredaktør, Reporter

De tager billeder og er med i hele den redaktionelle proces fra idéudvikling til artikel. Somme tider interviewer og skriver fotojournalisten selv.

Fotojournalister skal have intersse for nyheder og skal kunne se aktualiteten og nyheden i en begivenhed.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af fotojournalist
Rejsefotograf - Fotojournalisten både fotograferer og skriver fra uroplagede områder.

Hvis du er fotojournalist, arbejder du først og fremmest med tage billeder til trykte medier. Billederne er en vigtig del af nyhedsformidlingen. Som fotojournalist kan du også selv interviewe og skrive.

Med udviklingen på medieområdet flyder grænserne for, hvad de redaktionelle medarbejdere laver. Ved de trykte medier arbejder der stadig pressefotografer. Det er journalistiske medarbejdere, som primært er uddannede til at levere fotos til fx aviser, ugeblade og tidsskrifter.

Moderne fotojournalister indgår derimod i hele den redaktionelle proces i et tæt samarbejde med skrivende journalister. De deltager i idéudviklingen og researchfasen inden for nyheds- og aktualitetsområdet. De formidler først og fremmest i billeder, men også somme tider i tekst.

Som fotojournalist skal du have sans for nyheder og evne til at fortælle en historie. Du skal kunne træffe hurtige beslutninger og både kunne og ville arbejde under tidspres på alle tidspunkter af døgnet.

Det typiske arbejdsforløb er, at fotojournalisten og en journalist tager ud for at dække en aktuel hændelse, fx en fodboldkamp, en ulykke eller et pressemøde. Det kan også dreje sig om at lave interview eller reportage fra fx en arbejdsplads.

Ofte skal man af sted med kort varsel. Nogle gange tager fotojournalisten ud alene, enten fordi journalisten har været der på et andet tidspunkt, eller fordi fotojournalisten dækker begivenheden selv.

Ude på stedet, hvor begivenheden sker, tager fotojournalisten en lang række billeder for at have et bredt udvalg til journalistens artikel, men fotojournalisten kan også arbejde på egen hånd med både interview og foto. Fotojournalisten kan desuden være med til at udvælge billederne og til at bestemme, hvordan billeder og tekst skal placeres på siderne i avisen.

Når billederne er taget, sørger fotojournalisten for den videre bearbejdning. Det foregår næsten udelukkende ved en computer.

Bearbejdningen omfatter bl.a. beskæring af billederne. Beskæringen er meget vigtig, fordi man her får mulighed for at fremhæve forskellige dele af fotografiet. Det er afgørende for, hvordan billedet virker som illustration til artiklen.

Arbejdsplads

De fleste fotojournalister bliver ansat som pressefotografer, fotojournalister, billedredaktører eller reportere på avisredaktioner, ugeblade, magasiner, tidsskrifter og online-medier. Se mere om branchen Forlag og udgivervirksomhed.

Et stort antal arbejder freelance, se branchen Anden videnservice.

Nogle får ansættelse på tv-stationer, se Radio- og tv-stationer.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2016), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Fotoreporter, Pressefotograf30.687 kr.--

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Gennemsnitslønnen gælder ansatte. Flere fotojournalister arbejder freelance og har meget varierende indtægter.

Fremtidsmuligheder

Generelt er beskæftigelsesmulighederne mindre gode.

Nogle fotojournalister bliver billedredaktører. De udvælger de billeder, der skal bruges til at illustrere artikler i både dags- og ugepressen. Billedredaktøren arbejder udelukkende på redaktionen og har også ansvar for avisens billedarkiv.

Mere uddannelse

Danmarks Medie- og journalisthøjskole tilbyder kurser og videreuddannelse for fotojournalister.

Få mere at vide

Dansk Journalistforbund
www.journalistforbundet.dk

Pressefotografforbundet
www.pressefotografforbundet.dk

Danmarks Medie- og journalisthøjskole
www.dmjx.dk

Mulige uddannelser

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Inspiration til valg af job og uddannelse.

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Interview med folk under uddannelse og i job.

Om at vælge uddannelse og karriere og om at være selvstændig.