Foto af Tv-fotograf
Job

Tv-fotograf

En tv-fotograf arbejder med at lave billeder til tv-udsendelser, fx nyheder eller baggrundsstof.

Fakta

Arbejdssteder:
Tv-stationer og produktionsselskaber
Stillingsbetegnelser:
Tv-fotograf, Reportagefotograf, Kameramand

Det kan foregå i et studie eller ude i marken. Tv-fotografen samarbejder med journalister, tilrettelæggere og redigeringsteknikere.

Nyhedsindslag laves ofte alene af tv-fotografen, både optagelse af billede og lyd samt den efterfølgende redigering.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af tv-fotograf under interview
Interview - En tv-fotograf og journalist interviewer en politiker til nyhederne.

Som tv-fotograf laver du billeder til udsendelser på tv. Hvordan du arbejder afhænger af, hvilken opgave du skal ud på.

Når du arbejder med nyheder, er det i samarbejde med en journalist. Fotografen optager lyden samtidig med billederne og sørger for eventuelt ekstra lys. Ofte er det også dig, som redigerer det færdige nyhedsindslag. Den produktionsform kaldes ENG (Electronic News Gathering).

I visse tilfælde løser du opgaven alene, det vil sige, du står også for den journalistiske del af arbejdet.

Hvis et indslag er direkte, er der ingen mulighed for at redigere i det, så alt skal klappe første gang. Den produktionsmåde bliver kaldt SNG (Satelite News Gathering).

Andre historier skal dokumentere en sag eller give tv-seerne baggrund for at forstå et bestemt problem, det kan fx være en dokumentarudsendelse. Optagelse af den type programmer minder meget om filmoptagelse og går under betegnelsen EFP (Electronic Field Production).

Når du laver EFP, arbejder du sammen med en lydtekniker og eventuelt også en lysmand. Indholdet i programmet bliver styret af en journalist eller tilrettelægger, der også interviewer de medvirkende. Efterarbejdet som klipning osv. bliver lavet af en redigeringstekniker.

Tv-programmer, der optages i studier, optages med flere kameraer. Det kan være underholdningsprogrammer eller transmissioner fra sportsstævner. De betjenes af tv-fotografer eller kameramænd med assistance af kameraassistenter og tv-teknikere. Optagelserne styres af en producer eller indspilningsleder. Her er din opgave begrænset til at betjene kameraet.

Arbejdet som tv-fotograf betyder ofte, at du skal rejse en del og arbejde på skæve tidspunkter. Nogle arbejder under vanskelige forhold. Under transmission af cykelløb sidder fotografen fx baglæns på en motorcykel eller i en helikopter.

Andre rejser sammen med journalister til uroplagede områder i verden og laver reportager derfra.

Nogle tv-fotografer har specialiseret sig i særlige kameratyper. Det kan være steadycam, hvor kameraet bæres i et særligt seletøj spændt på kroppen, eller det kan være undervandsoptagelser. Enkelte tv-fotografer bliver sendt ud til katastrofeområder eller områder ramt af krig og uroligheder.

Arbejdet som tv-fotograf er både kreativt og teknisk. Kreativt, fordi du arbejder med kameraets, lydens og lysets æstetiske og filmiske virkemidler. Teknisk, fordi du i et vist omfang skal kende apparaternes indretning.

Arbejdsplads

Nogle tv-fotografer er fastansat på store tv-stationer. De arbejder hovedsaglig med nyheder og aktualitet. Se mere om Radio- og tv-stationer.

Mange arbejder freelance og får arbejde fra opgave til opgave. Freelancefotogafer arbejder på produktionsselskaberne. Programmerne er ofte bestilt af eller på forhånd solgt til en tv-station. Opgaverne kan være nyheder, aktualitet og optagelse af underholdningsprogrammer eller drama.

Indkomst

Gennemsnitlig indkomst pr. måned for nyuddannede (2015), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Tv-fotograf33.331 kr.--

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Gennemsnitslønnen dækker ansatte. Lønnen varierer dog meget afhængigt af ansættelsesform og arbejdsforhold.

Fremtidsmuligheder

Generelt er beskæftigelsesmulighederne for tiden mindre gode.

Mulighederne for at få arbejde er gode for en dygtig tv-fotograf, men afhænger meget af tidligere præstationer. I begyndelsen skal du regne med at blive ansat fra opgave til opgave.

Mere uddannelse

Dansk Journalistforbund og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole arrangerer kurser for tv-fotografer.

Få mere at vide

Dansk Journalistforbund
www.journalistforbundet.dk

Film- og TV-Arbejderforeningen (FAF)
www.filmtv.dk

Producentforeningen
www.pro-f.dk

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Inspiration til valg af job og uddannelse.

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Interview med folk under uddannelse og i job.

Uddannelsessystemet
Uddannelsessystemet

Overblik over uddannelser og adgangsveje.

 

Hjælp til at vælge uddannelse - for dig i 8. og 9. klasse.

Se hvad man arbejder med i forskellige virksomheder.

Tag til åbent hus ude på uddannelsesstederne.