Foto af Dyrepasser
Job

Dyrepasser

Som dyrepasser kan du arbejde med mange slags dyr i mange forskellige erhverv.

Fakta

Arbejdssteder:
Zoologiske haver, Hestestutterier, Medicinalindustrien, Dyrehandler
Stillingsbetegnelser:
Dyrepasser, Dyrehandler

Du kan passe forsøgsdyr i medicinalindustrien, fugle i en dyrehandler eller store pattedyr i zoologiske haver. En del arbejder også i landbruget. Ud over lyst til at arbejde med praktisk arbejde, skal du have analytisk og kritisk sans, når du skal vurdere dyrenes behov og sundhedstilstand.

Samtidig er der mange administrative opgaver som du skal udføre, bl.a. journalføring over dyrehold. Der er begrænsede jobmuligheder i zoologiske haver, så mange dyrepassere finder arbejde inden for fx pasning af forsøgsdyr i medicinalindustrien

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af dyrepasser
Drømmejob - At arbejde som dyrepasser er noget helt andet end at have hobbydyr.

Dine opgaver kan variere en hel del, alt efter hvor du er ansat. En vigtig opgave er at fodre dyrene. Du skal finde frem til det rette foder og vurdere det med henblik på næringsindhold og kvalitet. Ud fra disse oplysninger laver du foderplaner, så de enkelte dyr får netop den rette mængde foder på det rette tidspunkt.

Du passer og plejer dyrene, vurderer deres helbredstilstand og tilkalder dyrlæge eller andre specialister, når det er påkrævet.

En anden vigtig opgave er planlægningen og opfølgningen af avlsarbejdet.

I det hele taget skal en dyrepasser løse problemer, der knytter sig til dyrenes trivsel. Dyrepasseren skal i den forbindelse vurdere stalde, bure, laboratorieforhold, klimaforhold og tekniske hjælpemidler.

En væsentlig opgave er at rengøre bure og staldarealer. Dette arbejde udføres ofte af dyrepasseren selv. Hvor der er tale om store dyr, kan det godt være fysisk krævende.

Mange steder skal der føres regnskab, føres journal over de enkelte dyr og laves andet administrativt arbejde i forbindelse med dyrehold.

Nogle uddannede dyrepasserassistenter arbejder i dyreforretninger. Den eller de personer, der har det daglige ansvar for virksomheden, skal have gennemført en erhvervsuddannelse som dyrepasserassistent eller en tilsvarende uddannelse.

Arbejdsplads

En stor del af dyrepasserne arbejder i landbruget eller med pasning af forsøgsdyr, fx medicinalindustrien. Det er kun de færreste dyrepassere, der arbejder i zoologiske haver.

Andre jobmuligheder kan være på hestestutterier, ved akvarier eller inden for detailhandel med dyr.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2017), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Akvarist, Dyrepasser, Dyreassistent23.243 kr.--
Staldarbejder, Staldmedhjælper, Stutterimedhjælper21.949 kr.--

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Fremtidsmuligheder

Beskæftigelsesmulighederne er mindre gode, da jobbet appellerer til mange. De fleste uddannede dyrepassere finder job, men ikke altid inden for det område af faget, de oprindelig ville.

Mere uddannelse

Der er mulighed for efteruddannelse bl.a. gennem AMU-uddannelser inden for pasning af dyr.

Få mere at vide

Fagligt Fælles Forbund (3F)
www.3f.dk

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Stine Bonde Eriksen er dyrepasser på Statens Serum Institut. Hendes primære opgave er at sørge...

Se job ud fra interesser, og få inspiration til dit valg af job og uddannelse.

Om at vælge uddannelse og karriere og om at være selvstændig.