Foto af Skovfoged
Job

Skovfoged

En skovfoged er daglig leder af et offentligt eller privat skovbrug.

Fakta

Arbejdssteder:
Private og statslige skove
Stillingsbetegnelser:
Skovfoged, Skovløber, Skovtekniker, Driftsleder, Klitplantør, Plantør

I skovbruget laver du bl.a. planer for produktionen af træ i skoven og træffer aftaler med savværker og planteskoler.

Du kan også blive ansat inden for fx træindustri eller i en kommune.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af skovfoged
Som skovfoged er du driftsleder og arbejdsleder for skovarbejdere.

En skovfogeds eller skovteknikers traditionelle arbejdsplads er private eller statslige skove og skovbrug. I større skovdistrikter kan der være ansat flere skovfogeder, som arbejder under ledelse af en skovrider.

Du tilrettelægger arbejdet, fører tilsyn og ansætter den nødvendige arbejdskraft.

Du har således ansvaret for tilplantning og pleje af skoven. Du skal sørge for opmåling og afmærkning af træer til hugst og sørge for at tilrettelægge transporten til fast vej i skoven. Også den stadig vigtigere produktion af pyntegrønt og juletræer tilrettelægges og ledes af dig.

Ved siden af den overordnede produktionsplanlægning er der en del administrative opgaver. Du udarbejder produktionsplaner og træffer aftaler om salg af skovprodukter med savværker, planteskoler og pyntegrøntgrossister.

Flere skovfogeder, der har den nyere uddannelse til skov- og landskabsingeniør (den tidligere hed skovtekniker) er i dag ansat uden for det egentlige skovbrug. Nogle arbejder på savværker eller inden for anden træindustri. Her kan de både arbejde med produktion, produktudvikling og salgsarbejde.

Andre arbejder på planteskoler eller i forbindelse med forskellige former for undervisning.

En hel del finder arbejde ved kommunernes landskabsafdelinger og tekniske forvaltninger. Her arbejder de med arealplanlægning, landskabspleje, naturfredning osv. Dette arbejde består både af administrativ sagsbehandling og af mere landskabsfagligt planlægnings- og idearbejde.

Skov- og landskabsingeniører bliver også ansat hos skoventreprenører. Stadig flere skove drives af disse firmaer, der med moderne maskiner og specialuddannede folk varetager opgaverne for de forskellige skovejere.

I skovfogedens distrikt kan der være ansat en eller flere skovløbere. Skovløberen er formand for skovarbejderne og leder deres arbejde. Desuden fører han opsyn med skovens gæster, særligt i den tid, vildtet har unger og i forbindelse med jagt i skoven. Til stillingen knytter sig normalt en skovløberbolig.

Arbejdsplads

Skovfogeder arbejder i privat og statsligt skovbrug, se Skovbrug. Desuden i kommunale forvaltninger, se Offentlig administration samt i anlægsgartnervirksomheder. Nogle få er ansat i træindustrien.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2019), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Plantør, Skovbruger, Skovløber-32.961 kr.32.689 kr.

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Fremtidsmuligheder

Der er kun få job som traditionel skovfoged, men flere for skov- og landskabsingeniører. En del finder arbejde i udlandet.

Mere uddannelse

Skovskolen tilbyder korte efteruddannelseskurser for skovfogeder. Man kan få nærmere oplysning på skolen.

Få mere at vide

Danske Skov- og Landskabsingeniører
www.skovogland.dk

Dansk Skovforening
www.skovforeningen.dk

Skov- og Naturstyrelsen
www.naturstyrelsen.dk

Skovskolen
www.skovskolen.dk

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Er du i tvivl om, hvad du vil være, så hent inspiration i jobartiklerne.

Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.
Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.

Få hjælp til at vælge job og se mulige uddannelsesveje.

To eVejledere i gang med vejledning.
To eVejledere i gang med vejledning.

Tag fat i vores eVejledere og få hjælp via telefon, mail eller chat.