Foto af Call centermedarbejder
Job

Call centermedarbejder

En call centermedarbejders arbejde består i at tale i telefon.

Fakta

Arbejdssteder:
Servicevirksomheder
Stillingsbetegnelser:
Kundeservicemedarbejder, Telefonist, Caller, Telemarketingmedarbejder, Telefonsælger, Phoner

Formålet med telefonsamtalerne kan være mange, men ofte går det ud på enten at sælge produkter eller indsamle information til analysearbejde og research. Arbejdet er ofte stressende og ensformigt, og du skal derfor være god til at arbejde effektivt og under pres. Desuden er det en fordel at have en god telefonstemme.

Som call centermedarbejder kan du finde beskæftigelse i firmaer, der arbejder med vidt forskellige områder. Det vil også variere fra firma til firma, hvorvidt du skal interviewe kunder, sælge produkter til dem eller indsamle data.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af callcentermedarbejder
Call center - jobbet handler om service i enhverv henseende.

Når du arbejder på et call center, taler du i telefon det meste af tiden. Du betjener kunder, som ringer ind til firmaet, eller du ringer til kunder.

Nogle call centre passer telefonen for firmaer. Du kan fx være receptionist for flere mindre firmaer på en gang, hvor du tager imod opkald, arrangerer møder med kunderne, tager imod ordrer og mailer kundehenvendelser videre.

Arbejdet kan også bestå i at hjælpe kunderne, hvis de har problemer med et af firmaets produkter. Så kaldes man kundeservicemedarbejder.

Du kan arbejde hos nummeroplysningen hos teleselskaberne. Her giver du oplysning om telefonnummer eller navn og adresse på abonnenter og besvarer spørgsmål fra kunder i forbindelse med telefonopkald.

De call centre, der ringer til kunder, arbejder med telemarketing. Det går for eksempel ud på at ringe til forbrugere og måle tilfredsheden med selskabets produkter og service. Her arbejder man som interviewer. Det kan også være markedsanalyser for private virksomheder eller deciderede salgssamtaler, hvor man for eksempel sælger avisabonnementer eller bøger.

Som medarbejder på et call center skal du kunne reagere hurtigt og rigtigt, også når arbejdstempoet er højt. Du skal være serviceminded og have lyst til at hjælpe andre mennesker.

Billetassistenter sælger billetter til koncerter, biografer, teatre, udstillinger og andre kulturelle arrangementer. De kan både sælge direkte ved kundehenvendelser, ved telefonsalg og online.

De fleste steder finder der en oplæring sted, når du starter på jobbet.

Arbejdsplads

Nogle firmaer er rene call centre. De udfører serviceopgaver for andre virksomheder, som ikke selv har en serviceafdeling eller andre former for hotline. Se mere om branchen Anden operationel service.

Også store virksomheder, især servicevirksomheder, har call centre.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2016), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

PrivatKommuneStat
Informationsarbejde på kundekontaktcentre23.682 kr.-25.913 kr.
Telefonomstillingsarbejde23.242 kr.27.746 kr.-
Oplysnings- og forespørgselsarbejde29.202 kr.--
Interviewarbejde inden for markedsundersøgelse20.057 kr.--
Andet kundeinformationsarbejde24.386 kr.-25.573 kr.
Kasseassistentarbejde og beslægtet kundebetjening 22.679 kr.--
Salgsarbejde i kundekontaktcentre, telefonsælger23.502 kr.-25.168 kr.

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Mange steder har man grundløn plus provision. Lønnen kan dermed variere meget, fra under 20.000 kr. til over 30.000 kr. om måneden.

Fremtidsmuligheder

Det er en branche i vækst, så der er for det meste gode muligheder for at finde et job. Der er stor udskiftning blandt personalet på nogle call centre, og der er ofte ledige jobs, som ikke bliver slået op. Det er derfor en god ide at ringe til firmaerne for at høre, om der er ledige stillinger.

Mere uddannelse

Nogle firmaer holder selv kurser for medarbejderne, fx i kundeservice, salgsteknik og kommunikation.

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Inspiration til valg af job og uddannelse.

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Interview med folk under uddannelse og i job.

Uddannelsessystemet
Uddannelsessystemet

Overblik over uddannelser og adgangsveje.

 

Hjælp til at vælge uddannelse - for dig i 8. og 9. klasse.

Se hvad man arbejder med i forskellige virksomheder.

Tag til åbent hus ude på uddannelsesstederne.