Du reparerer både personbiler, varevogne, busser og lastbiler, og du arbejder med både benzin- og dieseldrevne vogne.
Lastvognmekanikere, der arbejder med større vogne, servicerer også påhængsvogne, sættevogne og forskelligt specialudstyr.
Man vedligeholder for det meste bilerne i forbindelse med serviceeftersyn. Bilejeren indleverer vognen, fx efter hver 10.000 km, den har kørt. Automekanikeren gennemgår den så efter et fast skema. Computeren bruger man til at måle og justere med. Fx når man skal justere motoren. Det foregik før med skruetrækker og -nøgler.
Mekanikeren skal desuden rense og smøre de forskellige dele og skifte olie, tændrør, filtre osv. Til sidst afprøver man, om de forskellige dele fungerer, som de skal.
Når man skal reparere en bil, skal man først finde fejlen. Fejlfinding og reparation sker ofte ved hjælp af en computer. Computeren forbindes til bilen, og i mange tilfælde også til bilfabrikkens it-udstyr.
Automekanikere reparerer fejl på motorer med tændings- og brændstofanlæg, det såkaldte transmissionssystem med bl.a. kobling, gearkasse og differentiale. Du arbejder også med bremser, styretøj og affjedring samt bilens elanlæg. I moderne biler er der meget it som du skal kunne efterse og udskifte.
Både vedligeholdelse og reparation kræver et nøje kendskab til, hvordan vognene er konstrueret. Lastvognsmekanikere foretager også mindre reparationer på det elektriske anlæg og på kraner, tippelad og andet udstyr på vognen.
Arbejdet foregår i et tæt samarbejde med kolleger, der hver har sin specialistviden. Autoelektromekanikere (eller autoelektrikere) står for de mere komplicerede reparationer på de elektriske systemer, og større reparationer på karrosseriet udføres af karrosserismede.
Der findes enkelte autoelektrikere, der er specialiseret i eftersyn, service og reparationer af eldrevne køretøjer, fx elbiler og gaffeltrucker. Når køretøjet er indleveret til service, går du det efter og undersøger, om alt virker, som det skal. Du foretager så de nødvendige reparationer.
Det drejer sig bl.a. om lade- og startsystemer, elektriske sikkerhedssystemer og motorstyringssystemer. Det kan være vanskeligt at finde fejlen, så du går frem efter en bestemt metode. Tit fremstiller du selv komponenter og ledninger. Du bruger håndbøger, instruktionsbøger og tekniske specifikationer, som ofte er på engelsk eller andre fremmedsprog.
Andre opgaver kan være at justere og udføre mindre reparationer af biltelefoner og radio- og kommunikationsanlæg. Desuden efterses og repareres fartskrivere, så de overholder Arbejdstilsynets regler.
Det er blevet mere almindeligt, at automekanikere og autoværksteder er specialister i et enkelt eller ganske få bilmærker. Til de enkelte bilmærker hører ofte hele systemer af reservedele og specialværktøj.
Det kan være nødvendigt at bruge håndbøger og instruktionsbøger for at se, hvordan de forskellige bilmærker er bygget. Bøgerne er ofte på engelsk eller andre fremmedsprog.
En autoteknolog kan være leder af værkstedet, værkfører eller leder af værkstedets diagnoseteknik til fejlfinding i både mekaniske og elektroniske systemer.
Autoophuggere arbejder med skrotning og ophugning af biler, som enten er slidt op eller blevet totalskadede ved trafikuheld. Mange autoophuggere er ufaglærte og oplært i virksomheden. Enkelte er uddannet som automekaniker.
En vulkanisør er specialist i at lægge nye slidbaner på bildæk.
En automontør har ikke svendebrev som mekaniker og løser mere rutineprægede opgaver. Automontørere arbejder med eftersyn og simpel fejlfinding på biler. Desuden reparerer og udskifter de nedslidte og defekte dele.
