Foto af Finmekaniker
Job

Finmekaniker

En finmekaniker arbejder med de mindste dele i fx fotoapparater, symaskiner eller tandlægebor.

Fakta

Arbejdssteder:
Virksomheder, Der fremstiller finere instrumenter
Stillingsbetegnelser:
Finmekaniker, Symaskinemekaniker, Instrumentmekaniker

Du fremstiller de enkelte ting ved at bore og fræse, og samler dem ved at lodde og svejse. Delene er så små, at du skal bruge lup, når du arbejder. Det stiller store krav til nøjagtighed og præcision.

Du kan arbejde i en bred vifte af virksomheder, der producerer instrumenter og maskiner, fx inden for navigations- eller teleudstyr.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af skydelærer
Præcisionsarbejde - Finmekanisk arbejde kræver nøjagtighed og sans for små detaljer.

Som finmekaniker fremstiller og reparerer du den finere mekanik i instrumenter og maskiner. Det kan være fx foto- og filmapparater, symaskiner, telefoner, måleudstyr, navigationsudstyr til søfarten samt instrumenter til læger og tandlæger. Mange af disse instrumenter har både elektroniske og mekaniske dele. De elektroniske dele bliver fremstillet af bl.a. en elektrofagtekniker.

Finmekanikeren udfører normalt sit arbejde efter tekniske tegninger, men tit er mekanikeren selv med til at udvikle og fremstille nye apparater.

Arbejdet kræver betydelig håndværksmæssig kunnen og nøjagtighed. Ofte er de emner, man arbejder med, så små, at man må bruge lup. Mekanikeren borer, fræser og drejer de enkelte dele op og samler dem ved at svejse, lodde eller skrue dem sammen.

Du bruger ofte cnc-maskiner (computerstyrede maskiner) til fremstillingen. Finmekanikeren programmerer maskinerne til arbejdet, opspænder skærende værktøj og kontrollerer maskinens arbejde. Inden instrumenterne bliver leveret til kunden, bliver de afprøvet og justeret.

Nogle finmekanikere arbejder som serviceteknikere med montage, fejlfinding, reparation og opstart og indkøring af industrielle anlæg.

Serviceteknikere kan også arbejde med service og fejlfinding på PLC-styrede maskiner (computer brugt til automation af produktionsmaskiner i industrien), betjening af maskinerne og tilsyn med anlæg. Desuden kan de instruere det personale, der skal arbejde med anlæggene, ligesom de laver administrativt arbejde i forbindelse med servicekontrakterne.

Arbejdsplads

Finmekanikere er især ansat i større firmaer, der fremstiller medicinske instrumenter og lignende. Andre er ansat i Metalvareindustrien eller i Elektronikbranchen.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2017), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Instrumenttekniker33.171 kr.--
Finmekaniker, Flyinstrumentmekaniker, Instrumentmekaniker,
Symaskinemekaniker, Fotomekaniker
33.007 kr.--

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Fremtidsmuligheder

Som finmekaniker kan man etablere selvstændig virksomhed. Man kan evt. tage uddannelsen til håndværksmester.

Der er rimelige beskæftigelsesmuligheder.

Mere uddannelse

Metalindustriens Efteruddannelsesudvalg arrangerer efteruddannelseskurser (AMU-kurser) inden for Maskin- og værktøjsområdet.

Få mere at vide

Dansk Industri
www.danskindustri.dk

Dansk Metalarbejderforbund
www.danskmetal.dk

Industriens Uddannelser
www.industriensuddannelser.dk

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Se job ud fra interesser, og få inspiration til dit valg af job og uddannelse.

Hjælp til at vælge uddannelse - for dig i 8. og 9. klasse.

Om at vælge uddannelse og karriere og om at være selvstændig.