Foto af CNC-operatør
Job

Cnc-operatør

Cnc-operatører fremstiller fx aksler, lejer, tandhjul og stænger på computerstyrede maskiner.

Fakta

Arbejdssteder:
Industrivirksomheder i jern- og metalindustrien
Stillingsbetegnelser:
Cnc-operatør, Cnc-drejer, Cnc-fræser

Den vigtigste opgave er at opstille og programmere de computerstyrede drejebænke og fræsere.

Der arbejdes med stor nøjagtighed. Du skal holde øje med, at produktionen forløber som den skal.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

Foto af cnc-operatør
Præcision - Indstilling af maskinen kræver omhyggelighed og nøjagtighed.

Cnc-operatører arbejder med computerstyrede dreje- og fræsemaskiner.

Ved drejebænken eller fræsemaskinen planlægger du produktionen, programmerer maskinen og udfører opgaven.

En vigtig del af arbejdet er at programmere maskinerne, så de udfører deres funktioner bedst muligt. Cnc står for computer numeric control og betyder computerstyring af maskiner. Du opstiller og indkører drejemaskinerne til at lave emnerne.

Når maskinerne er indstillet, skal du overvåge, at produktionen forløber som den skal. Du skal hele tiden kontrollere og måle emnerne for at holde øje med, at maskinen laver emnerne nøjagtigt, og produktionen ikke bliver ødelagt.

Selve produktionen sker ved, at metal eller andet materiale kører igennem en række maskiner med forskellige funktioner. Nogle skærer, andre bøjer, bukker, fræser eller drejer metallet. Du har ansvaret for den maskine, der drejer emnerne.

Arbejdsplads

De fleste arbejder i virksomheder i Metalindustrien. Andre arbejder med Fremstilling af metal, Fremstilling af motorer, vindmøller og pumper eller i virksomheder i Plast- og gummiindustrien.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2017), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Operatør- og opstillingsarbejde af
metalforarbejdningsmaskiner
31.284 kr.--

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Fremtidsmuligheder

Mulighederne for at finde et job er mindre gode i dele af landet. Hvis du vil have andre opgaver, kan du videre- eller efteruddanne dig.

Mere uddannelse

Der tilbydes en række AMU-uddannelser, bl.a. inden for Maskin- og Værktøjsområdet.

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Se job ud fra interesser, og få inspiration til dit valg af job og uddannelse.

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Interview med folk under uddannelse og i job.

Hjælp til at vælge uddannelse - for dig i 8. og 9. klasse.