Foto af Plade- og konstruktionssmed
Job

Plade- og konstruktionssmed

Plade- og konstruktionssmede fremstiller og reparerer metalkonstruktioner, fx kraner og stålmaster.

Fakta

Arbejdssteder:
Stålkonstruktionsvirksomheder
Stillingsbetegnelser:
Plade- og konstruktionssmed, Tyndpladesmed, Stålmontør

Materialerne udskæres og svejses sammen. Materialerne er plader, profiljern, rør og stænger, som regel af stål.

Næsten alt arbejde foregår ved hjælp af maskiner. Men du arbejder også med andre metaller, fx aluminium og kobber.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af konstruktionssmed
Konstruktion - Smeden svejser dele på en bærende stålkonstruktion.

Som plade- og konstruktionssmed fremstiller og reparerer du metalkonstruktioner, fx kraner, brodragere, stålmaster, elevatorer, kedler, varmtvandsbeholdere og olietanke. Du kan også deltage i bygningen af fx vandrensnings- og spildevandsanlæg.

Smedene går frem efter tekniske tegninger. De udskærer materialerne efter mål, og her gælder det om at anvende materialerne økonomisk, så der bliver så lidt spild som muligt. Bagefter bliver de forskellige dele samlet, fx ved svejsning, og du monterer eventuelt rør, muffer eller profiljern.

En stadig større del af arbejdet foregår ved hjælp af avancerede bore- og slibemaskiner og bukke- og skæreapparater. Smedene bruger også cnc-styrede (computerstyrede) maskiner, fx til udskæring af plader.

Arbejdsplads

Plade- og konstruktionssmede arbejder i virksomheder, der fremstiller stålkonstruktioner. Se mere om branchen Bygningsinstallation.

Andre områder er Maskinindustrien og Vindmølleindustrien.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2016), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

PrivatKommuneStat
Pladesmedarbejde29.506 kr.--
Pladesmedemester31.700 kr.--
Konstruktionssmed, Stålmontør31.413 kr.--

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Fremtidsmuligheder

Som smed kan du oprette selvstændig virksomhed. Du kan eventuelt tage uddannelsen til håndværksmester.

Mere uddannelse

Der er mulighed for efteruddannelse bl.a. gennem AMU-uddannelser inden for Smedeteknisk område og inden for området Svejsning og termisk skæring i metal.

Få mere at vide

Dansk Industri
www.di.dk

Arbejdsgiverne - Industri & Håndværk
www.arbejdsgiverne.dk

Industriens uddannelser
www.industriensuddannelser.dk

Dansk Metal
www.danskmetal.dk

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Inspiration til valg af job og uddannelse.

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Interview med folk under uddannelse og i job.

Uddannelsessystemet
Uddannelsessystemet

Overblik over uddannelser og adgangsveje.

 

Hjælp til at vælge uddannelse - for dig i 8. og 9. klasse.

Se hvad man arbejder med i forskellige virksomheder.

Tag til åbent hus ude på uddannelsesstederne.