Elektronikoperatør arbejder
Job

Elektronikoperatør (job)

En elektronikoperatør fremstiller, samler, prøver og sikrer kvaliteten i elektroniske dele i fx mobiltelefoner og robotter.

Fakta

Arbejdssteder:
Fabrikker inden for elektronikindustrien
Stillingsbetegnelser:
Elektronikarbejder, Elektronikoperatør, Svagstrømsassistent, Trådarbejder

Som elektronikoperatør er du med til at producere elektronik. Du arbejder med elektriske dele og kredsløb, der indgår i fx computere, GPS eller vindmøller. 

Du kan fx arbejde med at finde og rette fejl eller med planlægning af arbejdsgange. Du kan også lodde og montere kabler og stik på elektroniske komponenter. 

Elektronikoperatører har job i virksomheder, der fremstiller elektronik eller dele til elektronisk udstyr.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

En elektronikoperatør kan løse en lang række arbejdsopgaver i virksomheder, der fremstiller komponenter og apparater, hvor der indgår elektronik.

Det kan fx være at:

  • montere ledninger og stik
  • lodde - fx under mikroskop
  • overvåge og finde fejl på forskellige slags elektronik og elektronisk udstyr
  • udføre lettere reparationer på udstyr og robotter 
  • fremstille kabler

Andre typiske opgaver kan være at planlægge og overvåge produktion af elektronik og elektronisk udstyr.

Processer og udvikling

Du arbejder også med at dokumentere og forbedre processer og kan være med i udvikling af produktionen.

Du kan også have kundekontakt, når det drejer sig om selve produktionen, og være med til at starte en produktion i andre lande, hvis din arbejdsplads har udenlandske afdelinger.
 

Arbejdsopgaver

Typiske arbejdsopgaver som elektronikoperatør er at:

  • betjene overvåge avancerede maskiner
  • foretage mindre reparationer og vedligeholde maskiner 
  • sikre sikkerhed i produktionen
  • forbedre produktionen
  • kontrollere produkter
  • reparere defekte produkter
  • planlægge produktionsopgaver i samarbejde med kolleger

Arbejdssteder

Elektronikoperatører arbejder typisk i virksomheder i elektronik- eller metalindustrien. Fx virksomheder, der producerer elektronik til:

  • Kommunikationssystemer fx computere og telefoner
  • Medicinsk udstyr fx apparater, der kan måle blodtryk eller tage et røntgenbillede
  • Transportsystemer fx bagagebånd i lufthavne
  • Maritime systemer fx autopiloter og GPS
  • Rumfart fx måleudstyr
  • Overvågningsudstyr fx videoovervågning 
  • Sikkerhedssystemer fx alarmer

Du kan også arbejde i virksomheder, der fremstiller elektroniske dele, der indgår i nævnte systemer.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2019), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Monteringsarbejde af elektrisk og elektronisk udstyr29.703 kr.--

Kilde: Danmarks Statistik

Sådan definerer vi indkomst på ug.dk

Indkomstoplysninger gælder for ansatte i stillinger med ovenstående titler. Det dækker dermed ikke selvstændige med eget firma eller uddannede elektronikoperatører, der er ansat i stillinger med andre titler. 

Uddannelsesvej

Uddannelsen til elektronikoperatør er en erhvervsuddannelse, der tager 2 år og 6 måneder.

Læs om uddannelsen til elektronikoperatør.

Mere uddannelse

Som elektronikoperatør har du mulighed for at videreuddanne dig.

I Adgangskortet kan du se, hvilke videregående uddannelser du opfylder adgangskravene til.

Prøv Adgangskortet

Voksen- og efteruddannelse

Er du faglært og har mindst 2 års erhvervserfaring, kan du også efteruddanne dig på deltid.

Se en oversigt over AMU-kurser.

Er du faglært og har mindst 2 års erhvervserfaring, kan du også efteruddanne dig på deltid. Se relevante muligheder i Videre som faglært.

Læs mere

Læs mere i  Videregående uddannelse efter erhvervsuddannelsen.

Få mere at vide

Læs mere om elektonikoperatør på Industriens Uddannelser

Mulige uddannelser

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Er du i tvivl om, hvad du vil være, så hent inspiration i jobartiklerne.

Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.
Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.

Få hjælp til at vælge job og se mulige uddannelsesveje.

To eVejledere i gang med vejledning.
To eVejledere i gang med vejledning.

Tag fat i vores eVejledere og få hjælp via telefon, mail eller chat.