Ernæringsassistent
Job

Ernæringsassistent (job)

En ernæringsassistent laver ernæringsrigtig og velsmagende mad til fx børn, ældre eller patienter på et sygehus.

Fakta

Navn:
Ernæringsassistent
Arbejdssteder:
Institutionskøkkener, produktionskøkkener
Stillingsbetegnelser:
Ernæringsassistent/køkkenassistent

Som ernæringsassistent kan du lave mad, der tager højde for særlige ernæringsmæssige behov. Det kan fx være hos børn, unge, ældre eller patienter med særlige behov. Du kan også lave mad til fx vegetarer.

Du har en særlig viden om råvarer og tilberedeningsmetoder, så du kan lave mad, der både er ernæringsrigtig, og som smager godt.

Ernæringsassistenter er fx ansat i børnehaver, på plejecentre, hospitaler og skoler samt i kantiner.

 

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

Som ernæringsassistent laver du mad, der har en sammensætning af kulhydrater, proteiner, vitaminer m.m., der passer til behovet hos dem, der skal spise den.

Du sørger for at lave mad, der lever op til gældende kostråd. Samtidig er du optaget af, at maden skal smage godt og se indbydende ud.

Madlavning og hygiejne

Din viden om ernæring, smag og bæredygtighed bruger du til at planlægge menuer, udvikle opskrifter og købe de rigtige råvarer.

Du tilbereder og præsenterer maden i fx en buffet i en kantine eller som portionsanrettede måltider.

Som ernæringsassistent sørger du også for god hygiejne i køkkenet, og at fødevarerne opbevares og tilberedes på en sikker måde.

Weekend- og aftenarbejde

Der kan være arbejde om aftenen og i weekenden.

Arbejdsopgaver

De typiske arbejdsopgaver for en ernæringsassistent er:

  • Planlægning af menu
  • Indkøb af råvarer
  • Tilberedning og tilsmagning
  • Servering af maden
  • Beregning af næringsindhold i mad
  • Betjening og rengøring af maskiner i køkkenet
  • Portionsanretning og indpakning af mad til udbringning
  • Kontrol af hygiejne

Karriereveje

Som ernæringsassistent kan du specialisere dig i forskellige typer kost. Det kan fx være:

  • Mad til patienter med særlige sygdomme som fx diabetes, kræft eller allergi
  • Mad til bestemte aldersgrupper som fx ældre på et plejehjem eller børn
  • Vegetarisk eller vegansk mad
  • Økologi
  • Klimarigtig mad og minimering af madspild

Arbejdssteder

Nogle af de typiske steder, som en ernæringsassistent kan arbejde, er:

  • på hospitaler og plejecentre
  • i dag- og døgninstitutioner
  • på høj-, fri-, og efterskoler
  • på kaserner
  • i kantiner

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2019), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Koldjomfru25.782 kr.-25.839 kr.
Tilberedning af fastfood, Ernæringsassistent,
Køkkenassistent
24.298 kr.27.189 kr.-
Medhjælp i køkken23.037 kr.25.235 kr.23.697 kr.

Kilde: Danmarks Statistik

Sådan definerer vi indkomst på ug.dk

Uddannelsesvej

Uddannelsen til ernæringsassistent er en erhvervsuddannelse, der tager 3 år og 5 måneder.

Læs om uddannelsen til ernæringsassistent

Mere uddannelse

Når du har afsluttet din erhvervsuddannelse, har du mulighed for at videreuddanne dig.

Videregående uddannelse

Som ernæringsassistent har du adgang til flere videregående uddannelser.

I Adgangskortet kan du se, hvilke videregående uddannelser du opfylder adgangskravene til. Har du taget eux, skal du markerer det.

Nogle videregående uddannelser har adgangskrav, som du måske endnu ikke opfylder. Dem kan du også se i Adgangskortet. Måske mangler du kun enkelte fag eller niveauer, som du kan tage på forskellig måde, fx ved supplering.

Prøv Adgangskortet

Voksen- og efteruddannelse

Er du faglært og har mindst 2 års erhvervserfaring, kan du også efteruddanne dig på deltid. Se relevante muligheder i Videre som faglært.

Læs mere

Læs mere i  Videregående uddannelse efter erhvervsuddannelsen.

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Er du i tvivl om, hvad du vil være, så hent inspiration i jobartiklerne.

Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.
Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.

Få hjælp til at vælge job og se mulige uddannelsesveje.

To eVejledere i gang med vejledning.
To eVejledere i gang med vejledning.

Tag fat i vores eVejledere og få hjælp via telefon, mail eller chat.