Foto af Pølsemager
Job

Pølsemager

En pølsemager kaldes også forædler. Arbejdet som forædler består i at opskære kød fra svin, kalve og okser.

Fakta

Arbejdssteder:
Slagterbutikker, Supermarkeder med charcuteriafdeling, Slagterier og pølse- eller konservesfabrikker
Stillingsbetegnelser:
Pølsemager, Forædler

Det er vigtigt, at du udskærer kødet, så der bliver så lidt spild som muligt. Bagefter udvælger du kød og andre råvarer, som bliver blandet til fars og stoppet i naturtarme eller kunsttarme. Til sidst bliver pølserne tørret, røget, saltet eller kogt.

Du fremstiller mange forskellige pølsetyper, fx grillpølser, medister og spegepølser. Du fremstiller også andre farsvarer som leverpostej og patéer samt pålægsvarer som røget filet, rullepølse og saltkød.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af pølsemager
Pølsemaskine - De færdige spegepølser snøres sammen.

I industrien foregår næsten alt arbejdet ved hjælp af maskiner. Forædleren udskærer kødet og klargør de andre råvarer. Der fremstilles alle typer pålægsvarer, pølser og færdigretter, som bliver solgt i supermarkeder, slagterbutikker og til institutioner.

En del forædlere i industrien er fortrinsvis beskæftiget med fremstilling af skinker til eksport. I de store virksomheder, der fremstiller pølsemagerivarer, arbejder en del ufaglærte pølsemagere.

I detailhandlen har du også maskiner til hjælp, men arbejdet er ikke så automatiseret, og du har større indflydelse på det færdige produkt. Det er ofte forædleren, der fremstiller de middagsretter og øvrige specialiteter, som butikken sælger. Du deltager som regel også i det almindelige arbejde i butikken, se Detailslagter.

Arbejdsplads

Forædlere kan arbejde i direkte tilknytning til slagterbutikker eller supermarkeder med charcuteriafdeling. De kan også arbejde i industrien på større slagterier eller på pølse- eller konservesfabrikker.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2017), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Pølsemager34.203 kr.--
Pølsemester34.732 kr.--

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Fremtidsmuligheder

Blandt faglærte forædlere er der ret god beskæftigelse.

Mere uddannelse

Der er mulighed for efteruddannelse bl.a. gennem AMU-uddannelser inden for slagtning, forædling og salg af kød og convenience.

Få mere at vide

Fødevareforbundet (NNF)
www.nnf.dk

ZBC
www.zbc.dk

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Se job ud fra interesser, og få inspiration til dit valg af job og uddannelse.

Hjælp til at vælge uddannelse - for dig i 8. og 9. klasse.

Om at vælge uddannelse og karriere og om at være selvstændig.