Foto af Mejeritekniker
Job

Mejeritekniker

En mejeritekniker er en procesteknolog med speciale i mejeridrift.

Fakta

Arbejdssteder:
Mejerier, Isfabrikker, Andre fødevarevirksomheder
Stillingsbetegnelser:
Mejeritekniker, Procesteknolog, Driftsleder

Arbejdet handler primært om produktion, kontrol og udvikling i fødevarevirksomheder, oftest mejerier. Mejeriteknikeren deltager i produktionen af forskellige former for mælk, smør, ost eller mælkepulver.

Mejeriteknikeren arbejder i produktionsafdelinger, hvor de fører tilsyn med fremstillingen af de forskellige produkter. Fremstillingen foregår ved hjælp af maskiner, der bliver overvåget af mejeriarbejdere og mejerister.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af mejeritekniker
Mejeriteknikeren tager prøver for at kontrollere bakterieindholdet i produkterne.

Mejeriteknikere fungerer normalt som driftsledere eller mejeriledere og skal kunne tage stilling til de tekniske og økonomiske problemer, der kan opstå i forbindelse med driften og ledelsen af virksomheden. Det betyder, at der også kan være en del skrivebordsarbejde.

I virksomhedernes laboratorier fører du kontrol med levnedsmidlernes kvalitet og sammensætning, fx deres indhold af fedt og protein. Du undersøger også bakterieindholdet.

Som mejeritekniker kan du også medvirke ved produktudvikling. Du kan fx sammen med mejerister og mejeriingeniører, beregne og tilrettelægge produktionen samt lave forsøg i forbindelse med udvikling af nye produkter.

Arbejdsplads

De fleste mejeriteknikere får arbejde i mejerivirksomheder eller inden for anden levnedsmiddelindustri, fx bryggeri- og konservesvirksomheder. Men nogle arbejder også i medicinalindustrien eller i den kemiske industri.

En del arbejder i udviklingslandene rundt om i verden. Mejeriteknikere giver teknisk og administrativ hjælp til at sætte en produktion i gang. De kan også uddanne det lokale personale.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2017), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Mejeritekniker33.837 kr.--

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Fremtidsmuligheder

Der er gode beskæftigelsesmuligheder både i ind- og udland. Det gælder såvel inden for mejerivirksomhed som inden for anden levnedsmiddelindustri.

En mejeriteknikere har ofte en ledelsesfunktion i virksomheden. Det kan fx være som mellemleder eller driftsleder.

Mere uddannelse

De faglige organisationer tilrettelægger efteruddannelseskurser for deres medlemmer.

Få mere at vide

Dansk Industri (DI)
www.danskindustri.dk

Danske Mejeristers Fagforening
www.mejeristen.dk

Foreningen af mejeriledere og -funktionærer
www.maelkeritidende.dk

Fødevareforbundet (NNF)
www.nnf.dk

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Se job ud fra interesser, og få inspiration til dit valg af job og uddannelse.

28-årige Lise Cortild er ansat som procesteknolog i den kemiske industri, hvor hun arbejder med...

Om at vælge uddannelse og karriere og om at være selvstændig.