Når du arbejder som indretningsarkitekt, går dit arbejde ud på at indrette bygninger og rum af enhver slags. Der bliver ofte lagt mærke til det, når fx butikker, hoteller eller restauranter er flot indrettet, men bygninger som skoler, hospitaler og fabrikker hører også til dit arbejdsområde.
Som indretningsarkitekt skal du ikke kun tage hensyn til de kunstneriske og dekorative sider af indretningen, men også til de sociale, arbejdsmæssige og teknologiske.
Du skal kunne sætte dig ind i brugen og oplevelsen af forskellige typer rum, så de kan indrettes på den mest hensigtsmæssige måde i forhold til anvendelse, økonomi og udtryk.
Det drejer sig om fx kontorhuse, restauranter, hospitaler, plejehjem samt andre institutioner, og også om fx biografer, skibe, butikker og fabrikker. Hvordan får man en butik til at fremstå eksklusiv, eller hvordan får man et plejehjem til at virke hjemligt og hyggeligt? Det er sådanne opgaver, du skal kunne løse.
Som indretningsarkitekt skal du have anlæg for tegning, sans for farver og proportioner, stilfornemmelse og forståelse for økonomi, teknik og organisation. Du må på en anskuelig måde kunne fremlægge dine idéer skriftligt og mundtligt. Det er også vigtigt at kunne samarbejde.
Selve indretningsarbejdet består i at planlægge anvendelsen af forskellige rum i en given bygning. Du skal finde ud af, hvilke materialer, farver og belysning der passer i rummene, og du skal vælge møbler, tæpper, lamper og andre genstande. Her i landet er det sjældent, at indretningsarkitekter indretter private boliger.
Du skal tage hensyn til de mennesker, som skal bruge bygningen, og have øje for deres praktiske behov. I dit valg af materialer kan du også være med til at fremme et sundt indeklima.
Der er også lovbestemmelser, der skal følges, fx for at nedsætte risikoen for ildebrand, og endelig skal du afpasse dit projekt efter, hvad indretningen må koste.
Indretningsarkitekten laver tegninger, som viser hans eller hendes idéer til, hvordan indretningen kunne se ud. Sammen med arkitekter og bygherrer finder indretningsarkitekten frem til den endelige indretning. Herefter indhenter man tilbud fra håndværkere og leverandører og beregner priser på de materialer, der skal anvendes.
En del indretningsarkitekter arbejder med industrielt design, dvs. formgivning af brugsting, der skal fremstilles industrielt. De kan fx formgive møbler og lamper. Disse arkitekter kan derfor kalde sig industriel designer.
Nogle indretningsarkitekter redigerer boligstof i aviser og ugeblade, eller de arrangerer og indretter boligmiljøer, der skal illustrere artiklerne. Disse indretningsarkitekter kaldes også stylister.
Indretningsarkitekter kan også være ansat i møbelhuse, hvor de vejleder kunderne og tilrettelægger forretningens indkøb, og nogle arbejder med at undervise fx på ungdomsskoler eller erhvervsskoler.
For at uddanne dig til indretningsarkitekt, skal du søge optagelse på Designuddannelsen i København, på specialet Møbel- og rumdesign.
