Foto af Cicelør
Job

Ciselør

Som ciselør arbejder du som håndværker og kunstner. Du udsmykker sølvtøj, som fx brocher og bestik, efter en arbejdstegning.

Fakta

Arbejdssteder:
Større sølvsmedevirksomheder
Stillingsbetegnelser:
Ciselør

Redskaberne er hammer og punsel. Du skal have blik for den lille detalje og trives med stillesiddende arbejde.

Der er ganske få ciselører i Danmark og de fleste arbejder på større sølvsmedevirksomheder. Man har dog også mulighed for at blive selvstændig.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af ciselør
Ciselering - et meget gammelt og næsten uddødt håndværk.

Som ciselør udsmykker du fx lysestager, bestik, brocher og kander. Udgangspunktet for arbejdet er en arbejdstegning. Den viser mønstret eller motivet til den ting, du skal dekorere.

De vigtigste arbejdsredskaber er hammer og punsel. En punsel er en stålstang med en særlig udformning i den ene ende. Du trækker punslen hen over metallet, mens du slår på den med en hammer. På den måde laver du et mønster. Normalt skal man bruge mange forskellige punsler for at lave et mønster. Nogle gange skal du selv lave punslerne.

For at blive ciselør skal du være god til at tegne og have sans for detaljer. Du skal helst have et godt syn og en sikker hånd.

Det er et stillesiddende arbejde, som skrider langsomt frem. Ciselører arbejder ofte tæt sammen med sølvsmede.

Arbejdsplads

Ciselører arbejder på større sølvsmedevirksomheder.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2017), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Ciselør, Stempelgravør31.662 kr.--

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Fremtidsmuligheder

Der findes kun ganske få ciselører. Beskæftigelsesmulighederne er mindre gode.

Ciselører kan blive selvstændige med eget værksted.

Mere uddannelse

Der findes AMU-kurser inden for Guld- og sølvsmedeområdet.

Få mere at vide

Dansk Metal
www.danskmetal.dk

Guldsmedebranchen i Danmark
www.guldsmed.dk

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Se job ud fra interesser, og få inspiration til dit valg af job og uddannelse.

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Interview med folk under uddannelse og i job.

Hjælp til at vælge uddannelse - for dig i 8. og 9. klasse.