Foto af Programmør og systemudvikler
Job

Programmør og systemudvikler

Programmører og systemudviklere opbygger og vedligeholder forskellige typer it-systemer.

Fakta

Arbejdssteder:
It- og softwarevirksomheder, Konsulentfirmaer, Virksomheders interne it-afdeling
Stillingsbetegnelser:
Programmør, Systemprogrammør, Systemudvikler, Softwareudvikler, It-arkitekt, Webprogrammær, Databaseudvikler

Det kan fx være programmer til databaser, tekstbehandling eller computerspil. Programmøren kan både ansat hos leverandøren af it-systemer og software og i den enkelte kundevirksomhedes interne it-afdeling.

I begge tilfælde foregår en væsentlig del af arbejdet i samarbejde med it-systemets brugere.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af systemudvikler
Bits and bytes - It-arkitekten udvikler virksomhedens interne systemer.

Programmører og systemudviklere udvikler programmer (software) til computere. De er eksperter i at opbygge og vedligeholde forskellige typer it-systemer og såkaldt it-arkitektur. Det kan fx være programmer til tekstbehandling, databaser, elektronisk post, bogholderi, grafik, styring af maskiner eller computerspil.

Program eller software er en række instruktioner, som computeren udfører for at løse en bestemt opgave. Programmøren skriver programmet i et særligt sprog.

Et programmeringssprog kan oversættes til en kode, som en computer eller anden elektronisk enhed kan tolke og arbejde med.

Programmer kan overordnet deles op i såkaldte batchprogrammer, der modtager input ved start og ellers ikke, samt interaktive programmer, som en bruger løbende giver input.

Der findes mange programmeringssprog, som hver for sig er velegnede til forskellige typer af programmer, fx C, C++, Java, Pascal, Postscript, SML, SQL, Visual Basic.

Den tekst, som programmøren skriver i et programmeringssprog, kaldes kildekoden (på engelsk: source code).

Til nogle typer software (såkaldt fri software eller open source-software) er kildekoden frit tilgængelig. Det betyder også, at ændringer baseret på kildekoden frit kan distribueres og bruges af enhver.

Store programmer skrives ofte med brug af moduler eller standardiserede programstumper. Programmering betragtes i dag som et fag, der er beslægtet med arkitektur, deraf udtrykket informationsarkitektur.

Systemudvikleren har i princippet mulighed for selv at konstruere programmer fra grunden, men moderne systemer er så omfattende, at det næsten altid er mest hensigtsmæssigt at købe dele af programmer eller færdige programpakker, der kan bygges videre på.

Udviklingen af software (systemudvikling) opdeles i en række faser. I en analyse afdækkes de krav, brugerne kan stille til systemet. Ofte deltager en it-konsulent, ligesom der inddrages repræsentanter for de kommende brugere i analysen.

På det grundlag udarbejdes kravspecifikationen, der definerer den opgave, programmet skal løse. Når kravene til systemet er fastlagt, designes en løsning, der kan implementeres på en computer.

I designfasen udvikles idéer til programmets funktionalitet, design og struktur. Først herefter bliver et programmeringssprog aktuelt.

Når programmet er skrevet, skal man kontrollere det det virker og opfylder kravspecifikationen. Normalt er det nødvendigt at foretage testkørsler med programmet med udvalgte testdata. Når programmet er fundet i orden, kan det bruges i en såkaldt beta-version.

Senere følger vedligeholdelsen, der omfatter rettelse af fejl, der er sluppet gennem de tidligere faser, og tilpasning til ændrede forudsætninger og nye eller ændrede krav til programmet. Vedligeholdelsen er vigtig, fordi den viden om systemet, der efterhånden opbygges, gør det nødvendigt at justere programmet og udsende nye versioner.

Programmøren laver også en dokumentation og andre hjælpemidler til at gøre programtekster læselige og overskuelige. Endelig kan det være systemudviklerens opgave at give brugerne instruktion i, hvordan de skal betjene systemet.

En webprogrammør eller multimedieprogrammør udvikler systemer, der skal anvendes i konkrete multimedie- eller internetløsninger. Disse opgaver løses i tæt samarbejde med en web- eller multimediedesigner, der laver det visuelle design (brugergrænseflader og navigationselementer) samt webredaktører, der leverer programmets indhold (tekst, billeder, lyd m.v.)

Ved udvikling af større komplekse projekter, hvor der deltager flere programmører eller assistenter, kan programmøren være projektleder med ansvar for koordinering af programmeringen, produktionsplanlægning og opfølgning.

Arbejdsplads

Systemudviklere kan være ansat inden for industrier, som udvikler it-systemer til deres produkter. I mange tilfælde er systemudvikleren ansat i et konsulentfirma, som indgår kontrakter om bestemte projekter med virksomheder, der skal have udviklet eller ændret deres system.

Programmer til multimedier og internet samt computerspil finder sted både i multimedieproducerende virksomheder samt i bureauer inden for reklame og kommunikation.

Nogle programmører er ansat i virksomheder, der bruger mere komplekse it-systemer. Her arbejder de med løbende tilretning og udvikling af systemerne.

Indkomst

Gennemsnitlig indkomst pr. måned for nyuddannede (2015), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Systemanalytiker42.183 kr.-36.530 kr.
Rådgivning og programmering inden for softwareudvikling37.866 kr.-37.181 kr.
Systemudvikler (it)31.324 kr.--
Webudvikler27.866 kr.--
Vedligeholdelse og dokumentation af software34.335 kr.--
Systemkonstruktør40.056 kr.-37.744 kr.
Design og administration af databaser35.951 kr.-34.726 kr.
Arbejde med computernetværk31.192 kr.--

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Lønnen varierer meget fra sted til sted lige fra ca. 20.000 kr. til over 30.000 kr.

Fremtidsmuligheder

De aktuelle beskæftigelsesmuligheder for programmører og systemudviklere er overordentlig gode. Der er stor mangel på arbejdskraft i alle regioner. Ledigheden er lav, men alligevel er der problemer med at få besat stillingerne.

Der er stadig stor efterspørgsel efter højtuddannede og specialiserede it-udviklere. Programmører og systemudviklere skal have relevant - især videregående - uddannelse og solid erfaring med it-programmering. Desuden skal de have kendskab til interaktiv fortælleteknik, datalogi, kommunikation og grafisk design.

Programmører skal også være gode til at takle stress, de skal have gode engelskkundskaber, gode samarbejdsevner, erfaring med projektarbejde, udpræget selvstændighed samt kendskab til virksomhedsøkonomi og organisationsforståelse.

Omvendt er der mange, der har kvalifikationerne til at løse de mere rutineprægede opgaver, og det kan derfor være svært at få job, hvis man ikke har en videregående uddannelse.

Mere uddannelse

Der er mange muligheder for efteruddannelse for programmører og systemudviklere. Store firmaer i branchen, der udvikler programmer og systemer, afholder kurser, som giver specialviden om netop deres produkter.

Både leverandører, arbejdsgivere og fagforeninger udbyder efteruddannelseskurser.

Se fx PROSA: www.prosa.dk eller SAM-DATA: www.samdata.dk.

Få mere at vide

IT-Brancheforeningen
www.itb.dk

PROSA, Forbundet af it-professionelle
www.prosa.dk

SAM-DATA
www.hk.dk/samdata

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

”Vi arbejder for at gøre det nemt for andre at implementere det nye og give det en dansk vinkel...

Inspiration til valg af job og uddannelse.

Se hvad man arbejder med i forskellige virksomheder.

Tag til åbent hus ude på uddannelsesstederne.

Om at vælge uddannelse og karriere og om at være selvstændig.

Artikler om de aktuelle forventninger til beskæftigelsen.