Foto af Murer
Job

Murer

Som murer opfører du bygningers ydermure og skillevægge.

Fakta

Arbejdssteder:
Hos murermestre eller i entreprenørvirksomheder
Stillingsbetegnelser:
Murer, Flisemurer, Murerarbejdsmand, Terrazzoarbejder, Fugemontør

Du bruger mursten af naturtegl eller støbt af kunstige materialer. Derudover pudser du facader og indvendige mure, dækker tage med teglsten eller plader, opsætter fliser og lægger gulve af fx mursten eller klinker.

Mange bygninger bliver restaureret eller ombygget fx som led i byfornyelse. En del nybyggeri bliver stadig opført som traditionelt murerhåndværk, selv om meget i dag er elementbyggeri af beton.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af murer
Snorlige - Murstenene lægges i såkaldte skifter efter en snor.

Som murer opbygger du mure og vægge ved at lægge mursten i lag med mørtel imellem. Murstenene bliver lagt i lag og i bestemte mønstre (forbandter) med den lange eller den korte side udad. Forbandtet er med til at gøre muren stærk og give den karakter. Til sidst fuger du mellemrummene mellem stenene.

Murere overfladebehandler også rå mure, fx med puds. Nogle murere har specialiseret sig i opsætning af fliser eller lægning af flisegulve og terrazzogulve.

De pudser også vægge, der skal beklædes med fliser. Når der bliver lagt fliser eller klinker på gulve i fx badeværelser, skal der være et bestemt fald i gulvet, så vandet løber den rigtige vej. Derudover lægger mureren også tag af tagsten i tegl eller cement.

En murerarbejdsmand hjælper murersvendede med at hente materialer, rigge byggepladsen til, opstille stillads og skaffe byggeaffald af vejen. Han står også for blanding af mørtel ligesom han i visse tilfælde betjener byggekran eller hejseværk.

En række specialarbejdere udfører mere rutineprægede opgaver inden for faget, fx nedbrydning og rengøring af murværk, arbejde med stillads samt forefaldende arbejde på byggepladsen.

Arbejdsplads

Som murer arbejder du hos murermestre eller i entreprenørvirksomheder med montagebyggeri. Flisemurere og fugespecialister arbejder i specialfirmaer. Er du uddannet murer kan du også starte selvstændig virksomhed som murermester.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2017), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

PrivatKommuneStat
Murerkonduktør37.749 kr.38.152 kr.33.835 kr.
Murer33.831 kr.--
Murermester35.122 kr.--
Terrazzostøber34.133 kr.--
Fliselægger28.812 kr.--
Murerarbejdsmand28.025 kr.--

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Meget murerarbejde udføres på akkord.

Fremtidsmuligheder

Murere arbejder ofte i hold, der deler en akkord. Holdet bliver ledt af en murerformand. Formanden organiserer arbejdet, sørger for, at de nødvendige materialer er for hånden, og er med til at udregne lønninger. Murerarbejdsmændene har ofte deres egen akkord.

Der er for tiden gode beskæftigelsesmuligheder.

Mere uddannelse

Der er mulighed for efteruddannelse bl.a. gennem AMU-uddannelser inden for Bygge/anlæg og industri.

Du har også mulighed for at videreuddanne dig til kloakmester.

Få mere at vide

Dansk Byggeri - Byggeriets Arbejdsgivere
www.danskbyggeri.dk

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri
www.bygud.dk

Fagligt Fælles Forbund
www.3f.dk

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Se job ud fra interesser, og få inspiration til dit valg af job og uddannelse.

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Ib Thykjær Ditlefsen er - trods sine 67 år - stadig aktiv som murerformand, fordi han har en...

Om at vælge uddannelse og karriere og om at være selvstændig.

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Ebbe Petersen er 62 år og ansat som murersvend i murerfirmaet A. V. Andersen i Virum, hvor han...