Foto af Isolatør
Job

Isolatør

Isolatører arbejder med brandisolering, lydisolering og isolering af kølerum.

Fakta

Arbejdssteder:
Isoleringsfirmaer, Entreprenørfirmaer, Skibsværfter
Stillingsbetegnelser:
Isolatør, Medhjælper, Isoleringsmontør

De isolerer rør, beholdere, ventilationsanlæg og lignende. Arbejdet foregår både i industrien og i boligbyggeri. Arbejdet med at isolere skal forhindre energispild. Du kan isolere både mod varmetab og mod kuldetab. Du arbejder mest med isolering af rør, beholdere, kedelanlæg, ventilationsanlæg og med brandisolering, både i industrien og i boligbyggeri.

Isoleringsarbejde kræver en vis smidighed. Man arbejder nogle gange i vanskelige stillinger. Man skal kunne tåle at arbejde både i kulde og i stærk varme.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af isolatør
Isolatører arbejder ud fra tegninger og arbejdsbeskrivelser, som de skal følge nøje.

En isolatør kan specialisere sig i mange forskellige opgaver. Det kan være industriisolering på kraftværker, varmeværker, olieraffinaderier og andre større virksomheder eller isolering af køle- og fryserum, fx på slagterier og mejerier. Det kan også være skibsisolering, lydisolering osv.

Der skal først måles op og så beregnes, hvad der skal bruges af materialer.

Som isoleringsmateriale bruger man især mineraluld, men også forskellige typer skumplast og andre materialer. En del materialer skal man omgå med særlig forsigtighed, fx mineraluld, og i ældre bygninger kan man komme ud for at skulle arbejde med asbest. Isoleringen afsluttes med pap og lærred, asfaltprodukter, plastmaterialer eller pladekapper.

Pladekappeisolering er en særlig form for isolering, hvor man beskytter isoleringsmaterialet med plader af aluminium, galvaniseret jern eller rustfrit stål.

Pladekapper anvender man bl.a. til isolering af tanke og af større anlæg, som er udsat for en særlig belastning, fx til industriens større kedelanlæg og kølerum.

Ved isolering af køle- og fryserum skal man have en særlig teoretisk viden for at kunne beregne isoleringstykkelsen.

Skibsisolering omfatter brandisolering og isolering af alle tekniske installationer og anlæg, som findes på skibe. Arbejdet kræver kendskab til tegninger og beskrivelser af skibsinstallationer og til anlæggenes funktion.

Lydisolering kræver kendskab til materialers lyddæmpende effekt. Isolatøren opsætter lydsluser og støjafskærmning og udfører vibrationsdæmpning af rør, ventiler osv.

Arbejdsplads

Isolatører arbejder primært i isoleringsfirmaer, andre med fugtisolering i specialfirmaer, nogle få i entreprenørfirmaer og på skibsværfter. Nogle isolatører arbejder i større firmaer, der også har opgaver i udlandet.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2017), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

PrivatKommuneStat
Isolatør31.474 kr.--
Isolatørmedhjælper, Isoleringsarbejder---

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Fremtidsmuligheder

Som isolatør kan man etablere sin egen virksomhed. Man kan evt. tage uddannelsen Ledere af håndværksvirksomheder, mesteruddannelsen.

Mere uddannelse

Det findes AMU-kurser, bl.a. inden for området Isolering af tekniske anlæg.

Få mere at vide

Fagligt Fælles Forbund - 3F
www.3f.dk

Arbejdsgiverne - Industri & Håndværk
www.arbejdsgiverne.dk

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Se job ud fra interesser, og få inspiration til dit valg af job og uddannelse.

Hjælp til at vælge uddannelse - for dig i 8. og 9. klasse.

Om at vælge uddannelse og karriere og om at være selvstændig.