Foto af Byggearbejder
Job

Byggearbejder

Som byggearbejder arbejder du med en lang række praktiske opgaver ved byggeri og anlægsarbejde.

Fakta

Arbejdssteder:
Entreprenørvirksomheder, Betonfabrikker, Elementfabrikker
Stillingsbetegnelser:
Byggearbejder, Struktør, Anlægsstruktør, Jord- og betonarbejder, Betonindustriarbejder, Dræningsarbejder, Kloakrørlægger, Brøndgraver

Nogle er uddannede struktører, andre er betonmagere og et stort antal er ufaglærte specialarbejdere, der arbejder med brøndboring, tunnelbyggeri, blanding af beton eller afmontering af asbest.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af byggearbejder
Jord og beton - En bygningsstruktør stamper bunden i et regnvandsbassin.

Inden for anlægsområdet arbejder man med regulering af underbunden. Man regulerer og planerer jorden, så den bliver stabil. Det kan fx dreje sig om jordarbejde som forberedelse til byggeri, ved havneanlæg og rensningsanlæg og i forbindelse med indlægning af fjernvarme og naturgas.

Jordarbejdet foregår med mindre eller større maskiner, fx rendegravere, læssere og bæltetraktorer. De større maskiner betjenes af maskinførere.

Anlægsområdet omfatter også kloakerings- og drænanlæg og fx pumpeanlæg. Her graver drænarbejdere ud og lægger rør. Brøndborere arbejder med at etablere drikkevandsbrønde i tyndt befolkede områder.

Ved anlæg af veje opbygger struktører vejkassen og belægger vejene med beton eller asfalt. Asfalt lægges af vejasfaltører. Struktører lægger fliser og sætter kantsten.

På byggeområdet arbejder struktører især med beton. Ofte bygger man med færdige elementer, der monteres. I nogle tilfælde støber man betonen på stedet. Struktører og forskallingsarbejdere opbygger så en form af træ eller stålelementer, hvor betonen hældes i.

Normalt armeres betonen. Det vil sige, at den bliver forstærket med et netværk af stålstænger, som bindes sammen med metaltråd. Byggearbejdere kan være specialiserede som jernbindere.

Herefter udstøber man betonen i formen. Efter støbningen afforskaller man (fjerner formen) og efterbehandler betonens overflade.

Tunnelarbejdere er specialister i anlæg af tuneller under jorden eller under vand. Andre byggearbejdere er specialiserede i at fjerne gamle bygningselementer, der indeholder giftigt asbeststøv.

Kloakrørlæggere arbejder med etablering og renovering af kloakker og afløbsinstallationer, herunder inspektion og rensning af kloakanlæg.

Dozerførere kører med de store entreprenørmaskiner. Jobbet kræver et specielt cerfikat, der giver ret til at køre og vedligeholde de store maskiner.

Drivhusmontører er byggearbejdere, der har specialiseret sig i bygning af drivhuse og andre konstruktioner, hvori indgår glas. Det kan fx være opsætning af solceller og solbatterier.

Hvis du vil arbejde som byggearbejder, skal du have en god fysik og være indstillet på at arbejde udendørs året rundt.

Arbejdsplads

Struktører arbejder på skiftende byggepladser. De er normalt ansat i entreprenørvirksomheder eller fx i kommuner. Arbejdere, der fremstiller betonelementer er ansat på betonfabrikker.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2017), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Vejkonduktør32.008 kr.30.399 kr.-
Struktørarbejde, Montagearbejder - byggeri31.740 kr.--
Bygningsmontør28.711 kr.--
Jord og betonarbejder29.655 kr.26.255 kr.-
Beton- jernbeton og montagearbejde31.322 kr.--
Bygningsarbejder26.735 kr.--

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Meget af arbejdet udføres på akkord eller med bonusordninger.

Fremtidsmuligheder

Som struktør kan man også tage uddannelsen til kloakmester eller starte selvstændig virksomhed som struktørmester.

Beskæftigelsesmulighederne er for tiden gode. Men de kan være noget sæsonafhængige.

Efteruddannelse

Både struktører og specialarbejdere kan efteruddanne sig på AMU-kurser inden for Bygge/anlæg og industri. Der findes kurser inden for en række områder, bl.a. Anlægsområdet og Entreprenørmateriel. De fleste kurser varer 1-4 uger.

Få mere at vide

Dansk Byggeri
www.danskbyggeri.dk

Kommunernes Landsforening
www.kl.dk

Fagligt Fælles Forbund
www.3f.dk

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Se job ud fra interesser, og få inspiration til dit valg af job og uddannelse.

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Michael Nybo Andersen er 51 år og uddannet bager! I dag er han ansat i Vej- og parkafdelingen...

Hjælp til at vælge uddannelse - for dig i 8. og 9. klasse.