Foto af Revisor
Job

Revisor

Som revisor laver og godkender du regnskaber for dine kunder og rådgiver dem om deres økonomiske forhold.

Fakta

Arbejdssteder:
Revisionsvirksomheder, Banker, Forsikringsselskaber, Skatteforvaltninger
Stillingsbetegnelser:
Statsautoriseret revisor, Revisor, Revisorassistent, Revisormedhjælper

Det er afgørende, at virksomheder, pengeinstitutter og andre institutioner har tillid til hinandens økonomi. Derfor har du stor betydning som revisor. Din påtegning af regnskaberne er en garanti for, at de overholder lovgivning og gældende standarder.

Revisorers kunder og samarbejdspartnere er ofte meget forskelligartede og har forskellige forudsætninger. Derfor er det vigtigt at have gode kommunikationsevner.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af revisor
Intern revisor - virksomhedens løbende revision af regnskabet laves af en controller.

Der har hidtil været to slags anerkendte revisorer: registreret revisor og statsautoriseret revisor. Fremover vil man kun kunne blive anerkendt som statsautoriseret revisor, idet Erhvervsstyrelsen ikke længere afholder den særlige kvalifikationseksamen til registreret revisor.

Statsautoriserede revisorer har en universitetsuddannelse, og de har eneret eller fortrinsret til visse opgaver, som fx revision af børsnoterede selskaber og finansielle institutioner.

Revisor er i øvrigt en ubeskyttet titel, der i praksis dækker over administrative medarbejdere, der udfører revisionsarbejde. De kan være kontoruddannede inden for revision eller arbejde som controller eller regnskabsmedarbejder.

Revisorer er ansat til at undersøge, om en virksomheds regnskaber er i overensstemmelse med lovgivningen og virksomhedens vedtægter, og om de er udarbejdet og opstillet, så de giver et korrekt billede af økonomien. Revisorerme kommer med deres vurdering i en officiel erklæring.

Hvis der er tale om et selskab, skal revisorerne revidere årsregnskabet og afgive en revisionspåtegning.

Revisorer kan også give økonomisk rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, valg af virksomhedsform eller skatteforhold. De kan desuden hjælpe ved forhandlinger med fx banker, forsikringsselskaber og offentlige myndigheder.

Nogle revisorer rådgiver om fx bogføring, budgetter, beregninger, interne forretningsgange og om, hvordan man opstiller regnskaber. De kan også udføre bogførings- og regnskabsarbejde for kunderne.

Endelig kan revisorer give bistand i forbindelse med dødsboer, konkurser, likvidationer (afvikling af en virksomhed) o.l.

Interne revisorer er beskæftiget i finansielle virksomheder og større selskaber med revision af både regnskaber og økonomiske dispositioner.

Revisorassistenter er de medarbejdere, der endnu ikke har taget eksamen som revisor. Som regel er de i gang med den praktiske eller teoretiske del af en revisoruddannelse. Du kan arbejde som revisorassistent, hvis du fx har taget en kontoruddannelse med speciale i revision.

Desuden ansættes nogle steder revisormedhjælpere, som regel kontoruddannede med erfaring inden for regnskab og revision.

Skatterevisorer arbejder i kommunerne med at kontrollere regnskaber og selvangivelser. Man behøver ikke at være registreret eller statsautoriseret for at blive ansat som skatterevisor.

Revisionsassistenter er kontoruddannede medarbejdere, der bistår revisorerne med det mere rutineprægede arbejde.

Om uddannelsen

Der er tre mulige uddannelsesveje til et job som revisor:

Derefter skal man tage Revirsorkandidat cand.merc.aud-uddannelse.

Kandidatuddannelsen skal efterfølges af 2-4 års praktik i en revisionsvirksomhed. Herefter kan man indstille sig til eksamen til statsautoriseret revisor.

Arbejdsplads

Kontoruddannede revisorer og revisionsassistenter arbejder i større virksomheders økonomiafdelinger samt som assistenter for statsautoriserede revisorer.

Statsautoriserede revisorer arbejder i revisionsfirmaer og i private og offentlige virksomheder. Det kan fx være banker, forsikringsselskaber, konsulentvirksomheder, kreditforeninger, landboforeninger og skatteforvaltninger. Her er man ansat i økonomi-, regnskabs- eller skatteafdelingen.

Se mere om brancherne Revision og bogføring, Offentlig administration, Pengeinstitutter samt Virksomhedskonsulenter.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2016), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Revisions- og regnskabscontrollerarbejde (reg./statsaut.)40.709 kr.-37.326 kr.
Statsrevisor40.709 kr.-37.326 kr.
Revisor - ej reg./statsaut., Revisorassistent39.512 kr.-34.549 kr.
Revisionassistent24.416 kr.-27.655 kr.

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Lønne for revisorer gælder ansatte registrerede revisorer. Ansatte statsautoriserede revisorer tjener en del mere.

Fremtidsmuligheder

Som uddannet revisor har man mulighed for at etablere selvstændig virksomhed og arbejde for flere kunder ad gangen.

Om man er statsautoriseret revisor eller registreret revisor afhænger dels af ens uddannelse, og dels af andre forhold. For at arbejde som sådan kræves en autorisation fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Statsautoriserede revisorer og registrerede revisorer opfylder EU's krav til revision af selskaber.

Mere uddannelse

Registrerede revisorer har mulighed for at blive godkendt som statsautoriseret revisor ved at tage to ud af tre skriftlige eksaminationer samt den mundtlige eksamen til statsautoriseret revisor, jf. revisorlovens § 3 a.

Foreningen Registrerede Revisorer (FRR) afholder en række efteruddannelseskurser inden for revision, regnskab, rådgivning og skat for medlemmer og deres ansatte.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og REVIFORA - Foreningen for revision, økonomi og ledelse - samarbejder om grund-, videre- og efteruddannelse for medlemmerne og deres ansatte.

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Inspiration til valg af job og uddannelse.

Hjælp til at vælge uddannelse - for dig i 8. og 9. klasse.

Birgitte holder øje med økonomien i entreprenørfirmaets forretningsområde, der graver kabler og...