Foto af Museumsformidler
Job

Museumsformidler

Museumsformidlere har mange opgaver. De underviser skoleelever og organiserer særarrangementer for hele familier.

Fakta

Arbejdssteder:
Museer og samlinger
Stillingsbetegnelser:
Underviser, Formidler, Museumspædagog

De laver også undervisningsmateriale og andet skriftligt oplysningsmateriale eller bidrager med tekster til selve udstillingerne.

De kan have mange forskellige slags arbejdsopgaver inden for formidlingen af museernes faste og skiftende udstillinger. Bredden i jobbet afhænger af museets størrelse og antallet af ansatte.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af museumsformidler
Formidlingen - Målet med arbejdet er at videregive viden om museets genstande til de besøgende.

En af opgaverne er undervisning af skoleelever på alle klasseniveauer. En anden er at planlægge, organisere og koordinere undervisningen eller at tilrettelægge kurser for lærerne. Du kan endvidere skulle organisere og deltage i særarrangementer tilrettelagt for hele familier, fx i skoleferier og weekender.

Museumsformidlere laver også undervisningsmateriale og deltager i udarbejdelsen af skriftligt oplysningsmateriale i øvrigt, fx kataloger i forbindelse med de skiftende udstillinger. Nogle gange bidrager de med tekster til selve udstillingerne.

Endelig kan du have til opgave at stå for ledelse og oplæring af eventuelle medhjælpere og studentermedhjælpere.

Jobbet kræver en bred viden inden for museets område og evne til at formidle din viden skriftligt og mundtligt. Du skal endvidere kunne arbejde selvstændigt og kreativt.

Museumsformidlere kan foruden de nævnte fx have en anden humanistisk uddannelse eller naturvidenskabelig uddannelse.

Arbejdsplads

Museumsformidlere ansættes på alle slags museer. Se mere om Biblioteker, museer mv.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2019), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

PrivatKommuneStat
Museumsformidler40.169 kr.39.568 kr.38.306 kr.
Arbejde inden for sociologi, antropologi mv. 34.701 kr.37.957 kr.36.267 kr.
Arbejde inden for filosofi, historie og statskundskab 35.780 kr.36.209 kr.40.821 kr.

Kilde: Danmarks Statistik

Sådan definerer vi indkomst på ug.dk

Fremtidsmuligheder

Der findes både fuldtids- og deltidsstillinger - eventuelt i kombination med andre museumsopgaver. Jobbet som museumsformidler er eftertragtet. Det er ikke så tit, der opslås ledige stillinger.

Mere uddannelse

Organisationen Danske Museer tilbyder kurser og efteruddannelse.

Mere omfattende efter- og videreuddannelse fås via en masteruddannelse, se fx

Få mere at vide

Museumsformidlere i Danmark
www.museumsformidlere.dk

Organisationen Danske Museer
www.dkmuseer.dk

Dansk Magisterforening
www.dm.dk

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Er du i tvivl om, hvad du vil være, så hent inspiration i jobartiklerne.

Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.
Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.

Få hjælp til at vælge job og se mulige uddannelsesveje.

To eVejledere i gang med vejledning.
To eVejledere i gang med vejledning.

Tag fat i vores eVejledere og få hjælp via telefon, mail eller chat.