Foto af udviklingsingeniør
Job

Udviklingsingeniør

En udviklingsingeniør arbejder typisk med udvikling af produkter og tjenester med et højt indhold af viden om teknologi. Arbejdet kan i øvrigt variere afhængig af uddannelsesretning.

Fakta

Arbejdssteder:
Rådgivende ingeniørfirmaer, Fabrikker, Laboratorier
Stillingsbetegnelser:
Udviklingsingeniør, Planlægger, Projektleder, Planlægningsingeniør, Produktionsingeniør

Fælles for udviklingsingeniørers job er kombinationen af grundlæggende fysisk forståelse og teknologisk viden til løsning af forsknings- og udviklingsopgaver i udviklingstunge produktionsvirksomheder og rådgivende virksomheder.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

Udvikling - Arbejdet er teoretisk og eksperimentelt og involverer ofte fag som fysik, matematik, elektronik og datateknik.
Udvikling - Arbejdet er teoretisk og eksperimentelt og involverer ofte fag som fysik, matematik, elektronik og datateknik.

Udviklingsingeniører arbejder i mange forskellige typer virksomheder og specialiserer sig efterhånden gennem arbejdet.

Udviklingsingeniører er primært ansat til opgaver med forskning og udvikling, samt implementering af forskningsmetoder og forskningsresultater. Desuden kan de arbejde med iværksætteri, innovation, rådgivning og projektledelse.

Afhængig af uddannelse, kan man arbejde med udvikling af elektroniske produkter, fx industrielle sensorer og processer, medicinsk elektronik, nanoteknologi eller fremstilling af nye materialer.

Man kan også arbejde med anvendt fysik inden for optik og nanoteknologi, akustik og signalbehandling.

Eksempler på opgaver kan være: Udvikling af nye principper for højtalere, udvikling af akustisk måleudstyr til vibrationsmåling i bygninger, udvikling af optiske måleprincipper til tidlig cancer-diagnosticering, udvikling af optisk scanner til kontrol af sprøjtemidler i fødevarer samt udvikling af måle- og censorsystemer til optimering af energiproduktion i kraft-varmeværker.

Det kan også være udvikling af scannere til detektering af bakterier eller sprøjtemidler på fødevarer, bio-scannere til tidlig diagnose af cancer-celler, høreapparater eller akustisk måleudstyr til fx analyser af bæreevnen i konstruktioner, fx bygninger og broer.

Indkomst

Gennemsnitlig indkomst pr. måned for nyuddannede (2015), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Produktudviklingschef47.905 kr.--
Produktionschef38.984 kr.--
Udviklingsingeniør39.822 kr.--
Ingeniørarbejde inden for mekaniske systemer41.826 kr.-35.562 kr.
Ingeniørarbejde inden for kemi46.241 kr.--
Ingeniørarbejde inden for elektricitet40.982 kr.--
Ingeniørarbejde inden for miljø37.463 kr.-36.566 kr.
Ingeniørarbejde inden for minedrift, metallurgi mv.42.706 kr.--
Arbejdsstudieingeniør, Kvalitetsingeniør,
Metodeingeniør, Patentingeniør
42.151 kr.37.132 kr.36.100 kr.
Arbejde med by- og trafikplanlægning40.524 kr.-34.032 kr.
Arbejde inden for miljøbeskyttelse31.964 kr.--
It-ingeniør42.183 kr.-36.530 kr.

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Begyndelseslønnen i det private kan i praksis variere meget.

Arbejdsløsheden blandt ingeniører uddannet inden for fysik og teknologi er ret begrænset.

Fremtidsmuligheder

De aktuelle beskæftigelsesmuligheder for maskiningeniører er overordentlig gode. Der er stor mangel på arbejdskraft i alle regioner. Ledigheden er lav, men alligevel er der problemer med at få besat stillingerne.

Nogle får ansættelse som Ph.d. på forskningsprojekter i offentlige og private virksomheder. Der er også gode muligheder for at starte selvstændig virksomhed, enten som rådgivende ingeniør, eller en udviklings- og/eller produktionsvirksomhed.

Mere uddannelse

Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) kan oplyse om efteruddannelseskurser for civilingeniører i fysik og teknologi.

En del ingeniører tager efteruddannelse inden for projektledelse, fx udviklings- og projektingeniørernes efteruddannelse. Den udbydes af ingeniørskolerne.

Ingeniører kan også tage diplomuddannelsen Ingeniørernes lederuddannelse samt en række masteruddannelser.

Få mere at vide

Ingeniørforeningen i Danmark
www.ida.dk

Foreningen af rådgivende ingeniører
www.frinet.dk

Kampagnesite for ingeniøruddannelserne
www.engineerthefuture.dk

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Inspiration til valg af job og uddannelse.

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Interview med folk under uddannelse og i job.

Uddannelsessystemet
Uddannelsessystemet

Overblik over uddannelser og adgangsveje.

 

Hjælp til at vælge uddannelse - for dig i 8. og 9. klasse.

Se hvad man arbejder med i forskellige virksomheder.

Tag til åbent hus ude på uddannelsesstederne.