Videregående uddannelsesinstitutioner
Arbejdsmarked

Videregående uddannelsesinstitutioner

Videregående uddannelser foregår i uddannelsesinstitutioner, som enten er en del af den offentlige sektor eller selvejende institutioner, der er godkendt af offentlige myndigheder.

Normalt er det også de offentlige myndigheder, der fastsætter love og regler for uddannelsesinstitutionernes virke og deres udbud af uddannelser.

Fold alle afsnit ud

Om branchen

Videregående uddannelser er en fællesbetegnelse for en række heltids- eller deltidsuddannelser i forlængelse af en ungdomsuddannelse som fx studentereksamen, højere handelseksamen eller højere teknisk eksamen.

De videregående uddannelser opdeles i erhvervsakademiuddannelser, af under tre års varighed, 3-4-årige bachelor- og professionsbacheloruddannelser samt lange videregående uddannelser, der varer mindst fem år.

Professionsbacheloruddannelserne er 3-3½-årige uddannelser til lærer, pædagog, sygeplejerske, diplomingeniør, bygningskonstruktør, finansbachelor m.fl.

De lange videregående uddannelser findes ved universiteter og andre højere læreanstalter og er oftest kandidatstudier. Almindeligvis varer uddannelsen fem år og består af en treårig bacheloruddannelse og en toårig kandidatuddannelse.

Det er endvidere musikkonservatorier, skoler for billedkunst, teater- og filmskoler, konservatorskoler, arkitektskoler, Journalisthøjskolen og Det Informationsvidenskabelige Akademi.

Endelig omfatter gruppen SKT - Skolen for Klinikassistent-Tandplejere og Kliniske Tandteknikere, farmakonomuddannelsen og afspændingspædagoguddannelsen, officersskoler, politiets og fængselsvæsenets skoler samt forsvarets skoler.

Selvom de videregående uddannelser alle er forholdsvis teoretiske, er der ofte, især på de korte og mellemlange videregående uddannelser, indlagt obligatoriske eller valgfrie praktikperioder.

Arbejdsopgaver og virksomheder i branchen

Branchens institutioner og virksomheder udfører følgende opgaver:

Videregående uddannelser ikke på universitetsniveau
Branchen omfatter uddannelser, der kræver adgangsgivende eksamen (min. gymnasieniveau), men ikke på universitetsniveau. Fx lærerseminarier, tekniske højskoler, ingeniørhøjskoler, teater- og filmskoler mv.

  • Videregående uddannelser ikke på universitetsniveau
  • Lærerseminarier samt husholdnings- og håndarbejdsseminarier
  • Skoler for billedkunst, teater- og filmskoler
  • Sociale højskoler
  • Tekniske højskoler og ingeniørhøjskoler samt arkitektskoler
  • Navigations- og maskinmesterskoler
  • Officersskoler
  • Jordemoderskoler og sygeplejerskehøjskoler
  • Bioanalytikeruddannelsen
  • Farmakonomuddannelsen
  • Afspændingspædagoguddannelsen

Videregående uddannelser på universitetsniveau
Branchen omfatter undervisning på universitetsniveau. Fx tandlægehøjskoler, handelshøjskoler og universiteter.

  • Universiteter og universitetscentre
  • Åbent universitet
  • Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU)
  • Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
  • Kunstneriske og kulturelle uddannelser på universitetsniveau
  • Tandlægehøjskoler og Danmarks Farmaceutiske Universitet
  • Handelshøjskoler
  • IT-universitet

Antal beskæftigede

Branchen beskæftiger 47.596 personer (2014), heraf 24.916 kvinder (52 procent). Antallet er steget med 14 procent over den seneste femårige periode.

Uddannelser i branchen

Nedenfor er listet de hyppigst forekommende uddannelser blandt nyuddannede medarbejdere i branchen (2013-2015):

Kandidatuddannelser

Humanistiske kandidater

Naturvidenskabelige kandidater

Samfundsvidenskabelige kandidater

Sundhedsvidenskabelige kandidater

Civilingeniører og arkitekter

Bacheloruddannelser

Humanistiske bachelorer

Naturvidenskabelige bachelorer

Samfundsvidenskabelige bachelorer

Tekniske bacheloruddannelser og diplomingeniøruddannelser

Professionsbacheloruddannelser

Erhvervsakademiuddannelser

Erhvervsuddannelser

Se mere om statistik for Nyuddannedes beskæftigelse.

Fremtidsmuligheder

Den samlede undervisningssektor giver beskæftigelse til næsten 100.000 personer. Heraf er omkring 61 procent kvinder.

Uddannelse og undervisning prioriteres højt i det danske samfund. Der er ikke noget, der tyder på, at området vil beskæftige færre mennesker i fremtiden, tværtimod. Undervisning vil indgå på flere niveauer og i flere sammenhænge for de fleste. Og gennem hele livet.

Beskæftigelsesmulighederne inden for enkeltområder i undervisningssektoren kan variere.

Et karakteristisk træk er, at kvindernes andel af de beskæftigede inden undervisning er et godt stykke over halvdelen. Inden for grundskoleområdet er hele 67 procent af lærerne kvinder.

Mere uddannelse

Nedenfor er listet de hyppigst forekommende efter- og videreuddannelser blandt medarbejdere i branchen:

Akademiuddannelser

Diplomuddannelser

Se en oversigt over diplomuddannelser.

Masteruddannelser

Få mere at vide

Undervisningsministeriet
www.uvm.dk

Uddannelses- og Forskningsministeriet
www.ufm.dk

Kulturministeriet
www.kum.dk