sundhedsvæsen
Artikel

Sundhedsvæsen

Sundhedsvæsnet omfatter almindelige eller specialiserede medicinske, kirurgiske, psykiatriske hospitaler og en række institutioner inden for forebyggende sundhedspleje.

Desuden konsultation og behandling af praktiserende læger og speciallæger samt tandlægevirksomhed og tandregulering.

Desuden foregår der sundhedsbehandling af såkaldt paramedicinsk personale, som har autorisation til at behandle patienter.

Fold alle afsnit ud

Om branchen

Sundhedsvæsenets opgaver er fordelt mellem stat, regioner og kommuner. Virksomhederne inden for sundhedsvæsenet er enten offentlige institutioner og klinikker eller liberale erhverv (privatpraktiserende behandlere og private sygehuse), der drives med offentlige tilskud efter overenskomst med de offentlige myndigheder. Se Offentlig forvaltning.

Sundhedsvæsenets opgaver er fordelt mellem en række offentlige myndigheder:

Staten fastlægger de overordnede sundhedspolitiske værdier og mål for det offentlige sundhedsvæsen. De statslige myndigheder øver, i samspil med regioner, kommuner og andre parter på området, indflydelse på sundhedsvæsenets udvikling gennem aftaler, rådgivning, oplysningsvirksomhed m.m.

Regionerne har ansvaret for driften af sygehusvæsenet, administrationen af den offentlige sygesikring samt behandlingspsykiatrien. Det er altså regionerne, der står for langt den største del af virksomheden inden for det samlede offentlige sundhedsvæsen.

Kommunerne varetager først og fremmest hjemmesygeplejen, børne- og omsorgstandplejen og en række forebyggende sundhedsordninger for børn og unge. Endvidere løser kommunerne de administrative opgaver for sygesikringen.

Andre statslige sundhedsinstitutioner er Sundhedsstyrelsen, der skal sikre et sundhedsfagligt arbejde i landet af høj faglig kvalitet.

Desuden Statens Serum Institut, Lægemiddelstyrelsen, Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) samt Patientklagenævnet.

Det offentlige sundhedsvæsen

Det offentlige sundhedsvæsen indeholder tre hovedsektorer: sygehusvæsenet, sygesikringsområdet og de kommunale sundhedsordninger.

Sygehusvæsenet består i hovedsagen af regionalt ejede sygehuse. I primærsektoren under Sygesikringen ejer og driver udbyderne - dvs. praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter m.fl. - selv deres klinikker, men de finansieres af regionerne efter overenskomsterne mellem den offentlige sygesikring og de forskellige faggruppers organisationer.

Virksomhederne inden for sundhedsvæsenet kaldes institutioner. De omfatter foruden hospitaler, sanatorier, institutioner inden for forebyggende sundhedspleje, klinikker (herunder distriktspsykiatriske klinikker), revalideringscentre og andre institutioner med patientindlæggelse, fx privathospitaler.

I den primære sundhedssektor finder vi de praktiserende læger, både alment praktiserende læger og speciallæger. De behandler i privatpraksis, på lægecentre eller på ambulatorier. De praktiserende læger kan også udføre arbejde på skoler, alderdomshjem, i faglige organisationer samt i patienternes hjem.

Læger arbejder desuden på lægelaboratorier, i Bedriftssundhedstjenesten, på røntgenklinikker og fertilitetsklinikker.

Tandlæger og tandplejere arbejder med almindelig eller specialiseret behandling på private klinikker eller ambulatorier. Det kan også være på klinikker, der er tilknyttet virksomheder, på skoler (kommunal tandpleje) samt operationsstuer på hospitalerne.

Praktiserende kliniske tandteknikere fremstiller og tilpasser kunstige tænder og tandproteser. Det sker både på private klinikker og på dentallaboratorier.

Andet sundhedsarbejde. Desuden findes sundhedsarbejde, som ikke udøves på hospitaler eller af læger, men derimod af personale med autorisation til at behandle patienter. Denne virksomhed kan udøves af sygeplejersker, jordemødre, fysioterapeuter og andre praktiserende inden for fx optometri, massage, ergoterapi, taleterapi, fodpleje, homøopati, kiropraktik eller akupunktur.

Disse aktiviteter kan udøves af sundhedstjenester tilknyttet virksomheder, skoler, alderdomshjem, faglige organisationer, på behandlingscentre bortset fra hospitaler såvel som i behandlerens egne konsultationslokaler, i patienternes hjem eller andetsteds.

Hjemmesygepleje og sundhedspleje omfatter den kommunale hjemmesygepleje, sundhedsplejen i relation til mindre børn, skolesundhedspleje, jordemødre og jordemodercentre og fødeklinikker i det omfang, disse ikke findes på hospitalerne.

Motoriske skavanker og problemer behandles på fysioterapeutiske klinikker og hos praktiserende fysioterapeuter og ergoterapeuter.

Psykologisk rådgivning omfatter skolepsykologiske tjenester, praktiserende psykologer samt pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR).

Desuden findes kiropraktorer, fodplejere samt andre former for behandling, fx zoneterapi, akupunktur, kuranstalter, kostvejledning, diætister, vægtkonsulenter, sol- og motionscentre samt astrologiske og spiritistiske aktiviteter.

Med til sundhedssektoren hører også ambulancetransport af patienter, medicinske laboratorier, blodbanker, spermbanker og organbanker.

I den private del af sundhedssektoren finder vi også dyrlæger, der behandler husdyr og kæledyr, både på dyrehospitaler og i forbindelse med besøg på gårde, hundekenneler eller private hjem, i egne konsultationslokaler og operationsstuer eller andetsteds.

De talmæssigt store faggrupper er det sundhedsfaglige personale med uddannelser på erhvervsuddannelserne (EUD), social- og sundhedsuddannelserne (Sosu), sygeplejersker og læger. Desuden ansættes hospitalsfysikere, radiologer, kliniske diætister m.v. samt administrativt personale.

Alternative sundhedserhverv

Inden for sundhedssektoren findes en række andre liberale erhverv, hvor behandlere udfører plejeopgaver og behandling parallelt med det offentlige sundhedsvæsen og uden myndighedernes officielle godkendelse. Disse erhverv udgør med andre ord et alternativ til det officielle sundhedsvæsens behandlingstilbud.

Begrebet alternativ favner meget vidt, men zoneterapi, akupunktur, massage og naturmedicin hører til blandt de hyppigst benyttede.

Staten har indført en frivillig registreringsordning for alternative behandlere. Foreninger for alternative behandlere kan få Sundhedsstyrelsens godkendelse til at registrere de medlemmer, som opfylder visse basale uddannelsesmæssige krav.

De pågældende medlemmer vil herefter have eneret til at anvende titlen registreret alternativ behandler (RAB).

Job i branchen

Akupunktør

Misbrugsbehandler

Apoteker

Musikterapeut

Audiolog

Neurofysiologiassistent

Audiologiassistent

Offentlig akademisk medarbejder

Bandagist

Ortoptist

Bevægelsespædagog

Portør

Bioanalytiker

PR- og kommunikationsrådgiver

Diakon og diakonisse

Praktiserende læge

Ergoterapeut

Psykolog

Ernæringsassistent

Psykomotorisk terapeut

Ernæringskonsulent

Psykoterapeut

Farmaceut

Radiograf

Farmakolog

Serviceassistent

Farmakonom

Sikkerheds- og kvalitetsmedarbejder

Fodterapeut

Social- og sundhedsassistent

Forskningsbibliotekar

Social- og sundhedshjælper

Fotograf

Socialrådgiver

Fysioterapeut

Speciallæge - kirurg

Hospitalsfysiker

Speciallæge i psykiatri

Indkøber

Speciallærer

Jordemoder

Sundhedsplejerske

Kiropraktor

Sygeplejerske

Klinisk diætist

Tale- hørepædagog

Laborant

Tandklinikassistent

Laboratorietekniker

Tandlæge

Læge, cand.med.

Tandplejer

Lægesekretær

Teletekniker

Medicoingeniør

Zoneterapeut

Medicotekniker

Økonoma

Mensendiecklærer

 

I sundhedssektoren findes beskæftigelse inden for alle arbejdsområder under sundhed, omsorg og pleje. Desuden arbejder nogle med kostforplejning på hospitaler og institutioner.

Mere effektive og skånsomme behandlingsmetoder og den teknologiske udvikling har gennem nogle år reduceret behovet for indlæggelser, når vi bliver syge.

Samtidig er der sket en stigning i det samlede antal personer, der er i kontakt med sundhedsvæsenet. Der er altså flere patienter, men de er indlagt i kortere tid og behandles i stedet uden indlæggelse.

Der er en tendens til, at sygehusene i højere grad skal tage sig af behandling af patienter med kroniske lidelser end af patienter med akut opstået sygdom.

Udviklingen medfører en markant ændring i sammensætningen af personalet på sygehusene. Antallet af læger og sygeplejersker steget over en årrække, mens der er kommet færre sygehjælpere og færre social- og sundhedsassistenter.

Sideløbende er det administrative personale, der har med sundhedsområdet at gøre i forvaltningerne, steget.

En anden tendens går i retning af en opblødning af grænserne mellem de forskellige sundhedsfaggrupper. Opgaverne gennemføres nu i højere grad via tværfaglige team med mere flydende grænser og en mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse.

Som et gennemgående træk har alle sundhedsansatte en større it-forståelse og en tættere tilknytning til deres arbejdsplads, fordi koncentrationen af sygehuse og en tilpasning af de forskellige studieretninger har medført, at sundhedsansatte er knyttet til samme fysiske arbejdssted gennem længere perioder.

Landets sygehuse er blevet suppleret med lokale sundhedshuse. Et typisk sundhedshus består af en mindre gruppe af læger og sygeplejersker, der løser en række velafgrænsede sundhedsopgaver.

Sundhedshuset er etableret som et bofællesskab, hvor relaterede serviceydelser, fx tandlæge, kiropraktor, akupunktør, kan leje sig ind på favorable vilkår.

Inden for det offentlige sygehusvæsen mangler der i vidt omfang sygeplejersker og læger. Typisk findes de ubesatte lægestillinger i landområderne, mens der ikke er lægemangel omkring de større byer. Det omvendte gælder for sygeplejerskerne. Dér er de ledige stillinger i de større byer.

På flere sygehuse forudser man, at det fremover bliver sværere at få kvalificerede ansøgere. Især vil det blive vanskeligere at få specialsygeplejersker og ledere. Samtidig er personalets gennemsnitsalder stigende. Når de i stigende antal trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, vokser behovet for nyansatte yderligere.

Få mere at vide

Sundhedsportal med link til behandlere m.v.
www.sundhed.dk

Sundheds- og ældreministeriet
www.sum.dk

Kommunernes Landsforening
www.kl.dk

Danske Regioner
www.regioner.dk

Sundhedsstyrelsen
www.sst.dk

Statens Seruminstitut
www.ssi.dk

Institut for Rationel Farmakologi
www.irf.dk

Lægemiddelstyrelsen
www.laegemiddelstyrelsen.dk

Patientombuddet
www.patientombuddet.dk

Danmarks Apotekerforening (arbejdsgiver- og brancheorganisation for apotekerne i Danmark)
www.apotekerforeningen.dk

Sammenslutningen af Alternative Behandlere i Danmark (SAB)
www.alternativ-behandling.dk

Inspiration

hvad vil du være?
hvad vil du være?

Du ved hvad du vil lave, men du ved ikke hvordan du bliver det. Find vejen til dit drømmejob.

Find ud af, hvad din uddannelse kan bruges til. Se beskæftigelsesudsigterne for uddannelsen. Læs...

Behov for udvikling? Står du uden job? Er du udbrændt eller har du bare behov for at komme...