Bagerier og brødfabrikker
Arbejdsmarked

Bagerier, brødfabrikker mv.

Virksomhederne inden for branchen fremstiller ikke bare brød og andre bageriprodukter, men også pasta og nudler og melprodukter i det hele taget.

Bagerier og brødfabrikker er en del af fødevareindustrien, som forarbejder produkter fra bl.a. landbruget til fødevarer samt halvfabrikata, som ikke direkte kan anvendes som fødevarer.

Fold alle afsnit ud

Om branchen

Industriel produktion af fødevarer er ret specialiseret. Nogle fødevarer er ret enkle, som fx brød, andre er mere avancerede.

Små virksomheder som fx bagerier og konditorier regnes med til fødevareindustrien, selv om der er tale om detailhandel. Disse butikker sælger egne produkter fremstillet i deres egne forretningslokaler.

Møllerier formaler korn til fx mel eller gryn. De laver også mel af tørrede bælgfrugter, rødder, rodknolde eller spiselige nødder. Det er også herfra, vi ser produkter af tilberedt, blandet mel til brød, kager, kiks, morgenmadsprodukter m.v. Endelig laver nogle fabrikker pastaprodukter og lignende varer.

Arbejdsopgaver og virksomheder i branchen

Branchen omfatter en række underbrancher, hvis virksomheder udfører følgende opgaver:

Fremstilling af mølleriprodukter
Branchen omfatter fremstilling af mølleriprodukter, bl.a. mel, melblandinger, gryn, morgenmadsprodukter samt formaling af ris, grøntsager og nødder.

  • Formaling af korn: fremstilling af mel, grove og fine gryn eller piller af hvede, rug, havre, majs eller andre kornsorter
  • Formaling af ris: fremstilling af afskallet, slebet, poleret, glaseret, forkogt eller omdannet ris, produktion af rismel
  • Formaling af grøntsager: fremstilling af mel af tørrede bælgfrugter, rødder, rodknolde eller spiselige nødder
  • Fremstilling af morgenmadsprodukter på kornbasis
  • Fremstilling af melblandinger og tilberedt, blandet mel og dej til brød, kager, kiks og pandekager

Fremstilling af stivelse og stivelsesprodukter
Branchen omfatter fremstilling af stivelse (af ris, kartofler, majs mv) og stivelsesprodukter (fx glukose, maltose, tapioca, gluten).

  • Fremstilling af stivelse af ris, kartofler, majs mv.
  • Vådformaling af korn
  • Fremstilling af glukose, glukosesirup, maltose, inulin mv.
  • Fremstilling af gluten
  • Fremstilling af tapioca og tapiocaerstatninger af stivelse
  • Fremstilling af majsolie

Industriel fremstilling af brød; kager mv.
Branchen omfatter fremstilling af brød, kager og andre bagervarer (fx pandekager, vafler), også frosne. Branchen omfatter brødfabrikker og lignende industriel fremstilling.

  • Brødfabrikker
  • Industriel fremstilling af brød, kager, tærter mv.
  • Fremstilling af frosne bagervarer: pandekager, vafler, rundstykker mv.

Fremstilling af friske bageriprodukter
Branchen omfatter bagerier, der fremstiller friske bagervarer (fx brød, rundstykker, kager), og som typisk har eget bagerudsalg.

  • Fremstilling af friske bagervarer
  • Brød og rundstykker
  • Frisk bagværk, kager, tærter mv.
  • Tortillaer

Fremstilling af tvebakker og kiks; fremstilling af konserverede kager, tærter mv.
Branchen omfatter fremstilling af konserverede kager og tærter, samt "tørre" bagervarer fx tvebakker, kiks, småkager og saltstænger fremstillet af dej.

  • Fremstilling af tvebakker, kiks og andre "tørre" bagervarer
  • Fremstilling af konserverede kager, tærter mv.
  • Fremstilling af snacks (småkager, kiks, saltstænger mv.), baseret på søde eller saltede dejvarer

Fremstilling af makaroni, nudler, couscous og lignende dejvarer
Branchen omfatter fremstilling af kogte, ukogte, dåsekonserverede eller frosne pasta, nudler, couscous og lignende varer.

  • Fremstilling af pasta og nudler, kogte eller ukogte, med eller uden fyld
  • Fremstilling af couscous
  • Fremstilling af dåsekonserverede eller frosne pastaprodukter

Antal beskæftigede

Branchen beskæftiger 14.033 personer (2014), heraf 8.295 kvinder (59 procent). Antallet har været svagt faldende over den seneste femårige periode.

Kernemedarbejdere i branchen er faglærte bagere og konditorer, men også uddannede inden for detailhandel. Desuden er der ansat et faldende antal af ufaglærte medarbejdere i den egentlige produktion.

Uddannelser i branchen

Nedenfor er listet de hyppigst forekommende uddannelser blandt nyuddannede medarbejdere i branchen (2013-2015):

Se mere om statistik for Nyuddannedes beskæftigelse.

Fremtidsmuligheder

Det er karakteristisk for den type arbejde, der foregår i fødevareindustrien, at indtjeningen bygger på rutine og højt tempo. Aflønningsformen er normalt akkord, og man arbejder på skiftehold - morgen, aften og nat.

De fleste produktionsmedarbejdere i industrien er enten ufaglærte, eller de har en erhvervsuddannelse inden for levnedsmiddelområdet.

Det er ikke svært at få job i fødevareindustrien. Mobiliteten er høj, og medarbejderne skifter ofte arbejdssted.

Mere uddannelse

Nedenfor er listet de hyppigst forekommende efteruddannelser og videreuddannelser blandt branchens medarbejdere:

Akademiuddannelser

Diplomuddannelser

Se en oversigt over HD-uddannelser, 2. del.