Job
Artikel

Offentlig administration

Den offentlige sektor vedtager og administrerer de love og bekendtgørelser, der regulerer borgernes forhold i almindelighed.

Domstolene og fængselsvæsenet er en anden del af statsapparatet, der dømmer og straffer borgere, som ikke respekterer de gældende love.

Politiet er statens vogtere af lov og orden, ligesom Forsvaret tager sig af at vogte Danmark udadtil.

Om branchen

Offentlig forvaltning er ikke en egentlig branche, men omfatter en lang række institutioner, der administrerer de politiske beslutninger og love og regulerer forholdene for samfundets borgere.

Visse aktiviteter beskrevet i denne artikel kan i praksis være udøvet af ikke-offentlige organer.

Foruden de opgaver, der er beskrevet her, er en række andre opgaver offentlige beskrevet i andre artikler. Andre brancher, hvor det offentlige spiller en central rolle er: Undervisning, Sundhedsvæsen, Sociale foranstaltninger, El-, gas- og fjernvarmeforsyning, Videnskabelig forskning og udvikling, Kultur, kunst og sport samt Internationale organisationer og organer.

Den offentlige administration omfatter desuden forvaltning af en række programmer baseret på lovgivningen, fx domstolenes aktiviteter, beskatning, nationalt forsvar, politi, indvandringstjenester, udenrigsanliggender og forvaltningen af offentlige programmer, fx lovpligtig socialsikring.

Offentlig forvaltning er en fælles betegnelse for det organisationsapparat, som forbereder, udreder, iværksætter og forvalter (administrerer) beslutninger, der er taget af politiske myndigheder. Det, der forvaltes, er love og regulativer på alle områder, der berører menneskers liv og handlinger i samfundet.

Offentlig forvaltning handler om de politiske forhold. Desuden handler det om sociale forhold, dvs. alt hvad der vedrører familielivet, arbejdslivet, uddannelse, idræts- og anden fritidsvirksomhed, naboskabsforhold, forholdet mellem samfundets grupper samt de mere officielle formelle organisationer.

Den offentlige forvaltning omfatter udenrigsanliggender, herunder diplomatiet, ambassaderne og dansk repræsentation i internationale organer, fx under FN. Desuden er det generel forvaltning og tilsyn med sociale og økonomiske forhold, forvaltning af lovpligtige socialsikringsordninger samt en række områder, der vedrører borgernes liv.

Den offentlige forvaltning er bygget op omkring tre selvstændige administrative niveauer - det nationale (staten), det regionale (de 5 nye regioner) og det lokale (kommunerne).

Folketinget og regeringen bestemmer, hvilke opgaver staten, regionerne og kommunerne skal løse. Folketinget og regeringen regulerer regionernes og kommunernes virksomhed gennem lovgivning og de fastsatte økonomiske rammer.

Blandt statens mange opgaver er den centrale administration med Folketing og ministerier samt de tilhørende direktorater, styrelser, råd m.v.

Staten administrerer politi, domstole og fængselsvæsen, hele udenrigstjenesten (herunder danske ambassader og konsulater i udlandet og repræsentationer ved internationale organisationer), den danske udviklingsbistand samt forsvaret.

Nogle af de landsdækkende sociale forsikringsordninger kontrolleres af staten. Det gælder fx lovpligtige ordninger som arbejdsløshedsdagpenge samt de statsanerkendte arbejdsløshedskasser, Arbejdsmarkedets Tillægspension, ATP samt Lønmodtagernes Garantifond.

Statens opgaver omfatter desuden gymnasier, hf og øvrige ungdomsuddannelser, en del af vejnettet og de skatteopgaver, der ikke varetages af kommunerne.

Regionernes opgaver omfatter drift af sygehusene, den behandlende psykiatri, praktiserende læger, speciallæger og Sygesikringen.

Regionerne skal drive og udvikle en række institutioner for udsatte grupper og mennesker med særlige behov, bl.a. inden for det sociale område, socialpsykiatri og specialundervisning.

Regionerne skal sørge for udviklingen og de strategiske udviklingsplaner inden for erhverv, turisme, beskæftigelse, uddannelse, kultur, udkantsområder og landdistrikter samt natur og miljø. Regionerne har desuden en række opgaver inden for erhverv, uddannelse og kultur, natur og miljø samt kollektiv trafik.

Kommunernes største serviceområder er det sociale område, børnepasning, skole- og fritidsområdet samt ældreområdet. Hertil hører også skolepsykologisk rådgivning, specialundervisning og skolefritidsordninger.

Andre områder er lokal administration af sundhedsvæsen, fritidsundervisning, kultur, sport, rekreative områder, miljøkontrol m.v. Kommunerne foretager den personlige skatteligning, som er grundlaget for opkrævning af de direkte skatter.

De kommunale forvaltninger arbejder også med arbejdsmarkedspolitik, erhvervspolitik, integration, ledelse og personaleudvikling, handicap- og ældreforhold, teknik og miljø samt økonomi og skat.

Kommunerne arbejder desuden med børnetandpleje, ungdomsskolen og fritidsundervisning. På det kulturelle områder handler opgaverne om folkebibliotekerne, idrætsorganisationer og kulturelle arrangementer.

Af sociale opgaver har kommunerne kontanthjælpssystemet, sygedagpenge og sociale pensioner. Desuden står de for aktiveringen af kontanthjælpsmodtagere, revalidering til personer, der har brug for særlig støtte til uddannelse eller til at klare et job.

Endelig har kommunerne det samlede ansvar for integrationen af flygtninge og indvandrere samt ansvar for beredskab og branvæsen.

Forsvar, retsvæsen og politi

I Danmark er magten tredelt. Folketinget vedtager lovene (lovgivende magt), regeringen styrer landet efter lovene (udøvende magt), mens domstolene dømmer overtrædelser af lovene (dømmende magt).

I daglig praksis udøves magten af bl.a. Forsvaret og Politiet. Forsvarets primære formål er at forsvare danske interesser og bidrage til det fælles forsvarssamarbejde i NATO, mens Politiet skrider ind, når lovene overtrædes.

Forsvaret løser konkret de militære opgaver såvel i fredstid som i tilfælde af krig, fx deltagelse i internationale operationer overalt i verden samt en lang række civile opgaver.

Blandt de civile opgaver er bl.a. farvands- og miljøovervågning, forureningsbekæmpelse, fiskeriinspektion ved Færøerne og Grønland og bistand til de lokale samfund, eftersøgnings- og redningstjeneste, isbrydningstjeneste (Statens Istjeneste) og deltagelse i katastrofeberedskabet.

Hæren med landbaserede styrker består af Hærens Operative Kommando, Hærens Materielkommando, et antal divisioner, brigader og regimenter, herunder Den Kongelige Livgarde, Jægerkorpset samt en række skoler og uddannelsesinstitutioner.

Søværnets maritime styrker omfatter Søværnets Operative Kommando, Søværnets Materielkommando, afdelinger på Færøerne og i Grønland, et antal flådestationer og sejlende enheder samt en række skoler og uddannelsesinstitutioner.

Flyvevåbnets luftbårne styrker omfatter Flyvertaktisk Kommando, Flyvematerielkommandoen, flyvestationerne og flyvevåbnets skoler og uddannelsesinstitutioner.

Forsvarskommandoen i Vedbæk er en myndighed fælles for alle værn med ca. 400 medarbejdere. Af disse er ca. 150 civile. Forsvarskommandoen står for overordnet udvikling og planlægning for hele forsvaret og har det overordnede ansvar for forsvarets drift, logistik, kontrolvirksomhed, informatik, deltagelse i fredsbevarende operationer og øvelsesvirksomhed.

Beredskabsstyrelsen leder statens redningsberedskab. Beredskabskorpset yder assistance til de kommunale redningsberedskaber ved større rednings- og brandindsatser.

Domstolene omfatter den virksomhed, der udøves af administrative domstole, civil- og kriminalretter og af retsvæsenet. Herunder hører også anklagemyndigheden.

De almindelige domstole er Højesteret, landsretterne, Sø- og Handelsretten i København og byretterne. Til domstolenes organisation hører også retsvæsenet på Færøerne og i Grønland, Procesbevillingsnævnet og Den Særlige Klageret.

Kriminalforsorgen fuldbyrder de straffe, som domstolene har fastsat. Det gælder både frihedsstraffe og andre straffe, som for eksempel betingede domme og domme om samfundstjeneste.

Kriminalforsorgen driver fængsler og arresthuse, andre resocialiseringsforanstaltninger og skoler for personalet.

Den frie Kriminalforsorg har afdelinger overalt i landet. Afdelingernes arbejdsområde er udfærdigelse af personundersøgelser, tilsyn med tiltalefritagne, betinget dømte, herunder med vilkår om samfundstjeneste og prøveløsladte, tilsyn med psykisk syge kriminelle, betinget benådede og tilsyn med personer, der er idømt frihedsstraf på grund af spirituskørsel, og som har fået udsættelse med afsoning.

Politiet er statens ordensmagt. Politiets opgave er at håndhæve lovene uden i princippet at tage stilling til lovenes retmæssighed (det tager domstolene sig af).

Rigspolitiet består af 9 afdelinger med hver deres arbejdsområde både centralt og ude i landets 12 politikredse:

Politiafdelingen er Rigspolitiets operative afdeling med tre underafdelinger: Ordenspolitiet, Det Nationale Efterforskningsstøttecenter samt Kriminalteknisk Afdeling og Rejsehold.

Færdselsafdelingen løser opgaver med trafikregulering og færdselssikkerhed. Dataafdelingen har ansvaret for politiets it-systemer, Centralregisteret for Motorkøretøjer og Kriminalregisteret.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) forebygger, efterforsker og modvirker foretagender og handlinger, der udgør en fare for bevarelsen af Danmark som et frit, demokratisk og sikkert samfund.

Udlændingeafdelingen udfører politiets arbejde med kontrol af udlændinges adgang til og ophold i Danmark. Desuden er der Administrationsafdelingen, Bygningsafdelingen, Personaleafdelingen samt Politiskolen - politiets centrale uddannelsesinstitution.

Ansatte inden for den statslige og kommunale forvaltning beskæftiges inden for områderne: akademisk administrativt arbejde, arbejde med sprog, HR, personaleadministration, inkassoarbejde, juridisk arbejde, kontor- og sekretærarbejde, kontorbetjentarbejde, Receptions- og kontorarbejde i øvrigt, told- og skattearbejde, arbejde med kort og opmåling, forskelligt naturvidenskabeligt arbejde, ingeniørarbejde, biblioteks- og museumsarbejde, pædagogisk arbejde, socialrådgivning mv. samt arbejde med vejledning.

Desuden er en række mennesker beskæftiget med militært arbejde, overvågnings- og kontrolarbejde samt politi- og redningsarbejde.

Antal beskæftigede

Godt 630.000 personer er beskæftigede i den offentlige sektor, heraf ca. 53.500 inden for forsvaret, politiet og retsvæsnet.

Forsvarets medarbejdere er både tjenestemandsansatte, overenskomstansatte og åremålsansatte (kontrakt). Værnepligtige er formelt ikke ansat i Forsvaret, men gør tjeneste i henhold til Værnepligtsloven.

Ved alle retsvæsnets domstole og retter er der ansat dommere, juridisk personale samt administrativt kontorpersonale.

Hovedparten af de godt 4.100 ansatte i Kriminalforsorgen er fængselsfunktionærer. Desuden er der ansat administrativt personale, socialrådgivere og lærere, læger, sygeplejersker, præster og organister.

Der er godt 8.000 betjente i ordenspolitiet og ca. 2.000 i kriminalpolitiet. Hertil kommer ca. 1.700 civilt ansat kontorpersonale samt 625 jurister. I de senere år er der også ansat medarbejdere fra andre faggrupper bl.a. psykologer, fotografer, økonomer, it-folk og kommunikationsrådgivere.

Udviklingstendenser

Som det er i dag varetager kommunerne langt de fleste af opgaverne i den offentlige forvaltning, staten tager sig af noget mindre og regionerne af en endnu mindre del af de offentlige administrative opgaver.

Det offentlige beskæftiger traditionelt et meget stort antal personer med videregående uddannelser, især i statsadministrationen. Denne situation er under forandring, dels får flere og flere en videregående uddannelse, og dels ansætter det offentlige færre og færre af dem.

Kommunerne har i de senere år i stigende omfang ansat akademikere til en lang række administrative funktioner og specialfunktioner. Uddannelseskonsulenter sørger for personaleudvikling, økonomer arbejder med økonomistyring, prognoser og evaluering.

Jurister arbejder med udbud og kontrakter, mens en række andre akademikere abejder med kommunikation, miljøopgaver, kvalitetssikring, it-systemer og forebyggelse.

På det statslige niveau arbejder den nuværende borgerlige regering i retning af en mindre offentlig sektor. Det sker både gennem reduktioner i de statslige institutioner og gennem privatisering og udlicitering af de administrative opgaver.

Der er naturligvis grænser for, hvor meget den offentlige sektor kan reduceres. En række serviceydelser, som traditionelt også udføres af private virksomheder, vil formentlig i stigende grad blive udliciteret.

Derimod vil staten, de nye regioner og kommunerne ikke kunne undvære offentligt ansatte til at løse de helt centrale administrative opgaver.

Faktisk mangler det offentlige allerede nu kvalificerede medarbejdere inden for en lang række områder, dels på grund af en generel tendens til, at den nyuddannede arbejdskraft søger mod det private, og dels fordi aldersfordelingen blandt offentligt ansatte viser en overvægt af personer, der forlader arbejdsmarkedet i løbet af 5-10 år.

Siden 1998 er antallet af akademikere, der har deres virke i den kommunale administration vokset med mere end 50 procent. Til sammenligning har der været en vækst i social- og sundhedspersonalet på 12 procent.

Væksten i antallet af akademikere spreder sig på alt fra biologer til it-folk og arkitekter. Særligt efterspurgt er dog økonomer, jurister og folk, der har læst statskundskab - de såkaldte DJØF'ere.

Ca. halvdelen af lederne går på pension i løbet af de næste 10 år. Med andre ord, der er gode muligheder for at gøre karriere inden for det offentlige.

Godt halvdelen af de offentligt ansatte har deres hverdag i landets kommuner. Stadig flere offentligt ansatte går på pension og efterløn i de kommende år, og der bliver stadig færre til at erstatte dem. Den offentlige sektor skal ud og hente en stor andel af en arbejdsstyrke, der får færre og færre nyuddannede.

Ændringer inden for de statslige organisationer, der udgør denne branche kommer næsten altid af politiske beslutninger om enten at reducere eller udvide aktiviteterne. Da både forsvar, politi og retsvæsen betjener en befolkning af nogenlunde konstant størrelse, er det ikke store forskydninger, der sker i antallet af beskæftigede.

Alligevel er forsvaret i disse år udsat for nogle udviklingstendenser, der dels skærer ned i antallet af fastansatte og dels ændrer i deres uddannelsesmæssige sammensætning. Ændringerne sker på baggrund af politikernes vurdering af den omgivende verden, hvor det såkaldte trusselsbillede ændrer sig. Det danske forsvar skal som medlem af NATO udføre andre typer opgaver.

Få mere at vide

Genvej til det offentlige
www.borger.dk

Kommunernes Landsforening
www.kl.dk

Danske Regioner
www.regioner.dk

Forsvarskommandoen
www.fakta-om-forsvaret.dk

Om domstole i Danmark
www.domstol.dk

Kriminalforsorgen
www.kriminalforsorgen.dk

Beredskabsstyrelsen
www.brs.dk

Rigspolitiet
www.politi.dk

Inspiration

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Interview med folk under uddannelse og i job.

Inspiration til valg af job og uddannelse.

Se hvad man arbejder med i forskellige virksomheder.

Tag til åbent hus ude på uddannelsesstederne.

Om at vælge uddannelse og karriere og om at være selvstændig.

Artikler om de aktuelle forventninger til beskæftigelsen.