Ansættelsesvilkår
Arbejdsmarked

Ansættelse

Når du bliver ansat i et job, bør du kende dine rettigheder og pligter. Det gælder både i forhold til ansættelsesforholdets indgåelse, i forhold til selve ansættelsen og i forhold til ansættelsens ophør.
Fold alle afsnit ud

Regler for ansættelsesforhold

Når du bliver ansat i et job, gælder der nogle regler for ansættelsesforholdet. Ud over de lovbestemte regler er der på mange arbejdspladser indgået en overenskomst og en samarbejdsaftale mellem arbejdsgiveren og lønmodtagerne.

Traditionelt taler man om det offentlige arbejdsmarked og det private arbejdsmarked. De offentlige arbejdsgivere er staten, regionerne og kommunerne. Det private arbejdsmarked består af private erhvervsvirksomheder, der er organiseret i forskellige brancher inden for industrien, servicesektoren, detailhandlen og byggeriet.

Arbejdsgiverorganisationerne og lønmodtagerorganisationerne (fagforeninger og forbund) indgår overenskomster, frivillige aftaler der fastsætter vilkårene for arbejdet i den pågældende branche. Nogle af vilkårene fremgår også af lovgivningen.

Der er fire vigtige love, som gælder for bestemte grupper af ansatte. Funktionærloven gælder for de fleste ansættelsesforhold, nemlig for ansatte med bestemte arbejdsfunktioner og en ugentlig arbejdstid på mere end otte timer. Der findes særlige love for arbejde i landbruget og for arbejde på skibe. Endelig er der en særlig lof for tjenestemandsansatte i staten og folkekirken.

Se mere om vigtige love for ansættelse på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.

Ret og pligt som lønmodtager

Både arbejdsgiver og ansat har nogle rettigheder, men også nogle forpligtelser.

Du har krav på at få løn for dit arbejde, når du laver det, du er ansat til, i forståelse med virksomhedens lovlige formål.

Arbejdsforpligtelsen. Du hahr pligt til at udføre det arbejde, som du og din arbejdsgiver har aftalt.

Arbejdsnægtelse. Nægter du at udføre det aftalte arbejde, er det lydighedsnægtelse. Det kan du blive bortvist for. Du kan dog nægte at udføre arbejdsopgaver, der er ulovlige, eller som ikke har været aftalt. Det er derfor vigtigt at være helt klar over, hvad der er aftalt.

Arbejdstiden. Der findes ikke generelle regler om arbejdstidens længde. Udgangspunktet er, at arbejdsgiveren fastlægger, hvor arbejdstiden skal ligge. Det vil normalt blive aftalt i kollektive overenskomster og individuelle ansættelsesaftaler. I overenskomster er der taget stilling til overarbejde.

Arbejdstiden må i gennemsnit ikke være på mere end 48 timer pr. uge. Fra arbejdet slutter, til det begynder igen, skal der være en hvileperiode på mindst 11 timer. Endelig skal der være mindst ét ugentlig fridøgn.

Overarbejde. Du er som lønmodtager forpligtet til at arbejde over, hvis arbejdsgiveren finder det nødvendigt. Det kan dog være aftalt i ansættelsesaftalen, at der ikke må være overarbejde.

Betaling af overarbejde. Der skal være en aftale om betaling for overarbejde i overenskomst eller i ansættelsesaftale for at du kan kræve betaling for overarbejde. Hvis du skal have forhøjet takst, skal der altid være en udtrykkelig aftale om det. Der skal være tale om beordret overarbejde.

Arbejdsgiveren har ret til at kræve overarbejde afspadseret frem for at udbetale overarbejde. Du skal dog kunne afspadsere inden for en rimelig tid efter, du har arbejdet over.

Lønmodtagerens pligter. Som lønmodtager skal du overholde de regler, arbejdsgiveren fastsætter for arbejdspladsen. Arbejdsgiveren kan derfor udfærdige en husorden eller en personalehåndbog, der nærmere beskriver, hvordan man optræder i virksomheden, fx i forbindelse med sygdom, brug af e-mail og internet, påklædning og sprog, pauser, regler for alkohol og ret til at forlade arbejdspladsen uden aftale.

Forhold, som har med privatlivet at gøre, må arbejdsgiveren ikke blande sig i.

I Danmark er det forbudt at forskelsbehandle ansatte. Hvis du som lønmodtager bliver krænket, kan du få en godtgørelse ved domstolene eller efter de fagretlige regler.

Ferie

Du skal aftale med din arbejdsgiver, hvornår du kan holde ferie. Hvis I ikke kan blive enige, er det arbejdsgiveren, der bestemmer, hvornår ferien skal holdes. Du hahr dog altid ret at få to ugers ferie i sammenhæng - den såkaldte hovedferie - mellem den 1. maj og den 30. september.

Den ferie, du har optjent i optjeningsåret 2012, skal som udgangspunkt holdes, inden ferieåret slutter den 30. april 2014. Ellers mister du retten til både ferie og feriepenge.

Indkomst

Der er mange typer af løn, fx timeløn, månedsløn, fast løn + provision, provisionsløn og månedsløn + en bonus osv.

Du kan også modtage en fast aftalt betaling for at udføre en opgave. Er du offentlig ansat, så kommer du ind under det system, der hedder Ny Løn.

En del af din løn vil altid blive indbetalt til Arbejdsmarkedets Tillægs Pension (ATP) og til Arbejdsmarkedsbidrag (AM). Desuden bliver der trukket en del til skat. Endelig kan lønnen omfatte en pensionsopsparing, som er fastlagt i overenskomsten. Den betaler både virksomhed og du selv ind til.

Få mere at vide

Tvivlsspørgsmål om ansættelse, løn eller andre emner i forbindelse med ansættelse eller afskedigelse er det altid klogt at drøfte med sin faglige organisation. Selv om du ikke er medlem af en fagforening, er der altid en, som organiserer ansatte inden for dit arbejdsområde.

Se Vigtige love og regler vedrørende ansættelsesforhold på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.

Inspiration

hvad vil du være?
hvad vil du være?

Du ved hvad du vil lave, men du ved ikke hvordan du bliver det. Find vejen til dit drømmejob.

Find ud af, hvad din uddannelse kan bruges til. Se beskæftigelsesudsigterne for uddannelsen. Læs...

Behov for udvikling? Står du uden job? Er du udbrændt eller har du bare behov for at komme...