job og arbejdsmarkedet i Danmark

Ingeniørarbejde

Disse job kræver god viden om og interesse for teknik og naturvidenskab, men også en interesse for produktionsforhold, it og design.

Bygnings-, maskin-, kemi-, planlægnings-, produktions- eller udviklingsingeniører er blot nogle af de faggrupper, der arbejder med teknik og naturvidenskab. De arbejder både med planlægning i bred forstand, kontrol og sikring af kvalitet og sikkerhed. Og de arbejder med at rådgive virksomheder om anvendelse af teknik og naturvidenskabelig knowhow.

Der er job, hvor man arbejder med løsning af konstruktionsproblemer, nogle med kemiske emner og medikoteknik, strøm, elektronik, meteorologi og landkort.

Og så er der job inden for byggeri og planlægning og job, hvor man fungerer som rådgiver for virksomheder og deres medarbejdere.

Jobbene findes primært inden for elektronikindustri, fødevareindustri, kemisk industri, medicinalindustri, plast- og gummiindustri, telekommunikation, foruden arkitekt- og ingeniørvirksomhed og lignende rådgivning samt forskning og udvikling.

Se job ud fra interesser, og få inspiration til dit valg af job og uddannelse.

hvad vil du være?
hvad vil du være?

Du ved hvad du vil lave, men du ved ikke hvordan du bliver det. Find vejen til dit drømmejob.

Hjælp til at vælge uddannelse - for dig i 8. og 9. klasse.

Tag til åbent hus ude på uddannelsesstederne.